< 1 Korinterne 8 >

1 Men hvad Kødet fra Afgudsofrene angaar, da vide vi, fordi vi alle have Kundskab — (Kundskaben opblæser, men Kærligheden opbygger.
devaprasAde sarvveSAm asmAkaM jJAnamAste tadvayaM vidmaH| tathApi jJAnaM garvvaM janayati kintu premato niSThA jAyate|
2 Dersom nogen tykkes at kende noget, han kender endnu ikke saaledes, som man bør kende.
ataH kazcana yadi manyate mama jJAnamAsta iti tarhi tena yAdRzaM jJAnaM ceSTitavyaM tAdRzaM kimapi jJAnamadyApi na labdhaM|
3 Men dersom nogen elsker Gud, han er kendt af ham.)
kintu ya Izvare prIyate sa IzvareNApi jJAyate|
4 Hvad altsaa Spisningen af Offerkødet angaar, da vide vi, at der er ingen Afgud i Verden, og at der ingen Gud er uden een.
devatAbaliprasAdabhakSaNe vayamidaM vidmo yat jaganmadhye ko'pi devo na vidyate, ekazcezvaro dvitIyo nAstIti|
5 Thi om der end er saakaldte Guder, være sig i Himmelen eller paa Jorden, som der jo er mange Guder og mange Herrer,
svarge pRthivyAM vA yadyapi keSucid Izvara iti nAmAropyate tAdRzAzca bahava IzvarA bahavazca prabhavo vidyante
6 saa er der for os dog kun een Gud, Faderen, af hvem alle Ting ere, og vi til ham, og een Herre, Jesus Kristus, ved hvem alle Ting ere, og vi ved ham.
tathApyasmAkamadvitIya IzvaraH sa pitA yasmAt sarvveSAM yadarthaJcAsmAkaM sRSTi rjAtA, asmAkaJcAdvitIyaH prabhuH sa yIzuH khrISTo yena sarvvavastUnAM yenAsmAkamapi sRSTiH kRtA|
7 Dog ikke alle have den Kundskab. Men der er nogle, som ifølge deres hidtidige Afgudsvane spise det som Afgudsofferkød, og deres Samvittighed, som er skrøbelig, besmittes.
adhikantu jJAnaM sarvveSAM nAsti yataH kecidadyApi devatAM sammanya devaprasAdamiva tad bhakSyaM bhuJjate tena durbbalatayA teSAM svAntAni malImasAni bhavanti|
8 Men Mad skal ikke bestemme vor Stilling over for Gud; hverken have vi Fortrin, om vi spise, eller staa tilbage, om vi ikke spise.
kintu bhakSyadravyAd vayam IzvareNa grAhyA bhavAmastannahi yato bhuGktvA vayamutkRSTA na bhavAmastadvadabhuGktvApyapakRSTA na bhavAmaH|
9 Men ser til, at ikke denne eders Frihed skal blive til Anstød for de skrøbelige!
ato yuSmAkaM yA kSamatA sA durbbalAnAm unmAthasvarUpA yanna bhavet tadarthaM sAvadhAnA bhavata|
10 Thi dersom nogen ser dig, som har Kundskab, sidde til Bords i et Afgudshus, vil saa ikke Samvittigheden hos den, som er skrøbelig, blive opbygget til at spise Afgudsofferkødet?
yato jJAnaviziSTastvaM yadi devAlaye upaviSTaH kenApi dRzyase tarhi tasya durbbalasya manasi kiM prasAdabhakSaNa utsAho na janiSyate?
11 Den skrøbelige gaar jo til Grunde ved din Kundskab, Broderen, for hvis Skyld Kristus er død.
tathA sati yasya kRte khrISTo mamAra tava sa durbbalo bhrAtA tava jJAnAt kiM na vinaMkSyati?
12 Men naar I saaledes synde imod Brødrene og saare deres skrøbelige Samvittighed, synde I imod Kristus.
ityanena prakAreNa bhrAtRNAM viruddham aparAdhyadbhisteSAM durbbalAni manAMsi vyAghAtayadbhizca yuSmAbhiH khrISTasya vaiparItyenAparAdhyate|
13 Derfor, om Mad forarger min Broder, vil jeg aldrig i Evighed spise Kød, for at jeg ikke skal forarge min Broder. (aiōn g165)
ato hetoH pizitAzanaM yadi mama bhrAtu rvighnasvarUpaM bhavet tarhyahaM yat svabhrAtu rvighnajanako na bhaveyaM tadarthaM yAvajjIvanaM pizitaM na bhokSye| (aiōn g165)

< 1 Korinterne 8 >