< 1 Korinterne 8 >
1 Men hvad Kødet fra Afgudsofrene angaar, da vide vi, fordi vi alle have Kundskab — (Kundskaben opblæser, men Kærligheden opbygger.
Now, concerning the idol-sacrifices, we are aware—because we, all, have knowledge, —knowledge, puffeth up, but, love, buildeth up;
2 Dersom nogen tykkes at kende noget, han kender endnu ikke saaledes, som man bør kende.
If anyone thinketh that he knoweth anything, not yet knoweth he, as he must needs come to know,
3 Men dersom nogen elsker Gud, han er kendt af ham.)
But, if anyone loveth God, the same, is known of him—
4 Hvad altsaa Spisningen af Offerkødet angaar, da vide vi, at der er ingen Afgud i Verden, og at der ingen Gud er uden een.
Concerning, then, the eating of idol-sacrifices, we are aware—that an idol is, nothing, in the world, and that, none, is God save one.
5 Thi om der end er saakaldte Guder, være sig i Himmelen eller paa Jorden, som der jo er mange Guder og mange Herrer,
For, if indeed there are so-called gods, whether in heaven or upon earth, —as indeed there are gods many and lords many,
6 saa er der for os dog kun een Gud, Faderen, af hvem alle Ting ere, og vi til ham, og een Herre, Jesus Kristus, ved hvem alle Ting ere, og vi ved ham.
[Yet], to us, there is one God the Father, of whom are all things, and, we, for him; and one Lord Jesus Christ, through whom are all things, and, we, through him.
7 Dog ikke alle have den Kundskab. Men der er nogle, som ifølge deres hidtidige Afgudsvane spise det som Afgudsofferkød, og deres Samvittighed, som er skrøbelig, besmittes.
Howbeit, not in all, is the knowledge; but, some, by their familiarity, until even now, with the idol, as an idol-sacrifice, eat it, and, their conscience, being, weak, is defiled.
8 Men Mad skal ikke bestemme vor Stilling over for Gud; hverken have vi Fortrin, om vi spise, eller staa tilbage, om vi ikke spise.
Food, indeed, will not commend us unto God, —neither, if we eat not, do we lack, nor, if we eat, do we abound.
9 Men ser til, at ikke denne eders Frihed skal blive til Anstød for de skrøbelige!
But be taking heed, lest, by any means, your right, itself, become, an occasion of stumbling, unto the weak;
10 Thi dersom nogen ser dig, som har Kundskab, sidde til Bords i et Afgudshus, vil saa ikke Samvittigheden hos den, som er skrøbelig, blive opbygget til at spise Afgudsofferkødet?
For, if anyone should see [thee] who hast knowledge, in an idol-temple, reclining, will not, his conscience, being, weak, be built up for the eating of the idol-sacrifices?
11 Den skrøbelige gaar jo til Grunde ved din Kundskab, Broderen, for hvis Skyld Kristus er død.
In fact, he that is weak, is being destroyed, by thy knowledge—the brother for whose sake Christ died.
12 Men naar I saaledes synde imod Brødrene og saare deres skrøbelige Samvittighed, synde I imod Kristus.
But, in thus sinning against the brethren am wounding their conscience, seeing it is weak, against Christ, are ye sinning.
13 Derfor, om Mad forarger min Broder, vil jeg aldrig i Evighed spise Kød, for at jeg ikke skal forarge min Broder. (aiōn )
Therefore, if food is an occasion of stumbling unto my brother, in nowise will I eat flesh unto the age that abideth, —that, I may not occasion, my brother, to stumble. (aiōn )