1 Korinterne 7
1 Men hvad det angaar, hvorom I skreve til mig, da er det godt for en Mand ikke at røre en Kvinde;
apara ncha yuShmAbhi rmAM prati yat patramalekhi tasyottarametat, yoShito. asparshanaM manujasya varaM;
2 men for Utugts Skyld have hver Mand sin egen Hustru, og hver Kvinde have sin egen Mand.
kintu vyabhichArabhayAd ekaikasya puMsaH svakIyabhAryyA bhavatu tadvad ekaikasyA yoShito. api svakIyabharttA bhavatu|
3 Manden yde Hustruen sin Skyldighed; ligeledes ogsaa Hustruen Manden.
bhAryyAyai bhartrA yadyad vitaraNIyaM tad vitIryyatAM tadvad bhartre. api bhAryyayA vitaraNIyaM vitIryyatAM|
4 Hustruen raader ikke over sit eget Legeme, men Manden; ligesaa raader heller ikke Manden over sit eget Legeme, men Hustruen.
bhAryyAyAH svadehe svatvaM nAsti bharttureva, tadvad bhartturapi svadehe svatvaM nAsti bhAryyAyA eva|
5 Unddrager eder ikke hinanden, uden maaske med fælles Samtykke, til en Tid, for at I kunne have Ro til Bønnen, og for saa atter at være sammen, for at Satan ikke skal friste eder, fordi I ikke formaa at være afholdende.
upoShaNaprArthanayoH sevanArtham ekamantraNAnAM yuShmAkaM kiyatkAlaM yAvad yA pR^ithaksthiti rbhavati tadanyo vichChedo yuShmanmadhye na bhavatu, tataH param indriyANAm adhairyyAt shayatAn yad yuShmAn parIkShAM na nayet tadarthaM punarekatra milata|
6 Men dette siger jeg som en Indrømmelse, ikke som en Befaling.
etad Adeshato nahi kintvanuj nAta eva mayA kathyate,
7 Jeg ønsker dog, at alle Mennesker maatte være, som jeg selv er; men hver har sin egen Naadegave fra Gud, den ene saa, den anden saa.
yato mamAvastheva sarvvamAnavAnAmavasthA bhavatviti mama vA nChA kintvIshvarAd ekenaiko varo. anyena chAnyo vara itthamekaikena svakIyavaro labdhaH|
8 Til de ugifte og til Enkerne siger jeg, at det er godt for dem, om de forblive som jeg.
aparam akR^itavivAhAn vidhavAshcha prati mamaitannivedanaM mameva teShAmavasthiti rbhadrA;
9 Men kunne de ikke være afholdende, da lad dem gifte sig; thi det er bedre at gifte sig end at lide Brynde.
ki ncha yadi tairindriyANi niyantuM na shakyante tarhi vivAhaH kriyatAM yataH kAmadahanAd vyUDhatvaM bhadraM|
10 Men de gifte byder ikke jeg, men Herren, at en Hustru ikke skal skille sig fra sin Mand; (
ye cha kR^itavivAhAste mayA nahi prabhunaivaitad Aj nApyante|
11 men om hun virkeligt skiller sig fra ham, da forblive hun ugift eller forlige sig med Manden; ) og at en Mand ikke skal forlade sin Hustru.
bhAryyA bharttR^itaH pR^ithak na bhavatu| yadi vA pR^ithagbhUtA syAt tarhi nirvivAhA tiShThatu svIyapatinA vA sandadhAtu bharttApi bhAryyAM na tyajatu|
12 Men til de andre siger jeg, ikke Herren: Dersom nogen Broder har en vantro Hustru, og denne samtykker i at bo hos ham, saa forlade han hende ikke!
itarAn janAn prati prabhu rna bravIti kintvahaM bravImi; kasyachid bhrAturyoShid avishvAsinI satyapi yadi tena sahavAse tuShyati tarhi sA tena na tyajyatAM|
13 Og dersom en Hustru har en vantro Mand, og denne samtykker i at bo hos hende, saa forlade hun ikke Manden!
tadvat kasyAshchid yoShitaH patiravishvAsI sannapi yadi tayA sahavAse tuShyati tarhi sa tayA na tyajyatAM|
14 Thi den vantro Mand er helliget ved Hustruen, og den vantro Hustru er helliget ved Manden; ellers vare jo eders Børn urene, men nu ere de hellige.
yato. avishvAsI bharttA bhAryyayA pavitrIbhUtaH, tadvadavishvAsinI bhAryyA bhartrA pavitrIbhUtA; noched yuShmAkamapatyAnyashuchInyabhaviShyan kintvadhunA tAni pavitrANi santi|
15 Men skiller den vantro sig, saa lad ham skille sig; ingen Broder eller Søster er trælbunden i saadanne Tilfælde; men Gud har kaldet os til Fred.
avishvAsI jano yadi vA pR^ithag bhavati tarhi pR^ithag bhavatu; etena bhrAtA bhaginI vA na nibadhyate tathApi vayamIshvareNa shAntaye samAhUtAH|
16 Thi hvad ved du, Hustru! om du kan frelse din Mand? eller hvad ved du, Mand! om du kan frelse din Hustru?
he nAri tava bharttuH paritrANaM tvatto bhaviShyati na veti tvayA kiM j nAyate? he nara tava jAyAyAH paritrANaM tvatte bhaviShyati na veti tvayA kiM j nAyate?
17 Kun vandre enhver saaledes, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham; og saaledes forordner jeg i alle Menighederne.
ekaiko janaH parameshvarAllabdhaM yad bhajate yasyA nchAvasthAyAm IshvareNAhvAyi tadanusAreNaivAcharatu tadahaM sarvvasamAjasthAn AdishAmi|
18 Blev nogen kaldet som omskaaren, han lade ikke Forhud drage over; er nogen kaldet som uomskaaren, han lade sig ikke omskære!
Chinnatvag bhR^itvA ya AhUtaH sa prakR^iShTatvak na bhavatu, tadvad aChinnatvag bhUtvA ya AhUtaH sa Chinnatvak na bhavatu|
19 Omskærelse har intet at sige, og Forhud har intet at sige, men det at holde Guds Bud.
tvakChedaH sAro nahi tadvadatvakChedo. api sAro nahi kintvIshvarasyAj nAnAM pAlanameva|
20 Hver blive i den Stand, hvori han blev kaldet!
yo jano yasyAmavasthAyAmAhvAyi sa tasyAmevAvatiShThatAM|
21 Blev du kaldet som Træl, da lad det ikke bekymre dig, men om du ogsaa kan blive fri, da gør hellere Brug deraf!
dAsaH san tvaM kimAhUto. asi? tanmA chintaya, tathAcha yadi svatantro bhavituM shaknuyAstarhi tadeva vR^iNu|
22 Thi den, der er kaldet i Herren som Træl, er Herrens frigivne; ligesaa er den, der er kaldet som fri, Kristi Træl.
yataH prabhunAhUto yo dAsaH sa prabho rmochitajanaH| tadvad tenAhUtaH svatantro jano. api khrIShTasya dAsa eva|
23 Dyrt bleve I købte, vorder ikke Menneskers Trælle!
yUyaM mUlyena krItA ato heto rmAnavAnAM dAsA mA bhavata|
24 I den Stand, hvori enhver blev kaldet, Brødre, deri blive han for Gud!
he bhrAtaro yasyAmavasthAyAM yasyAhvAnamabhavat tayA sa Ishvarasya sAkShAt tiShThatu|
25 Men om Jomfruerne har jeg ikke nogen Befaling fra Herren, men giver min Mening til Kende som den, hvem Herren barmhjertigt har forundt at være troværdig.
aparam akR^itavivAhAn janAn prati prabhoH ko. apyAdesho mayA na labdhaH kintu prabhoranukampayA vishvAsyo bhUto. ahaM yad bhadraM manye tad vadAmi|
26 Jeg mener altsaa dette, at det paa Grund af den forhaandenværende Nød er godt for et Menneske at være saaledes, som han er.
varttamAnAt kleshasamayAt manuShyasyAnUDhatvaM bhadramiti mayA budhyate|
27 Er du bunden til en Kvinde, da søg ikke at blive løst; er du ikke bunden, da søg ikke en Hustru!
tvaM kiM yoShiti nibaddho. asi tarhi mochanaM prAptuM mA yatasva| kiM vA yoShito mukto. asi? tarhi jAyAM mA gaveShaya|
28 Men om du ogsaa gifter dig, synder du ikke; og om en Jomfru gifter sig, synder hun ikke; dog ville saadanne faa Trængsel i Kødet. Men jeg skaaner eder.
vivAhaM kurvvatA tvayA kimapi nApArAdhyate tadvad vyUhyamAnayA yuvatyApi kimapi nAparAdhyate tathAcha tAdR^ishau dvau janau shArIrikaM kleshaM lapsyete kintu yuShmAn prati mama karuNA vidyate|
29 Men dette siger jeg eder, Brødre! at Tiden er kort, for at herefter baade de, der have Hustruer, skulle være, som om de ingen have,
he bhrAtaro. ahamidaM bravImi, itaH paraM samayo. atIva saMkShiptaH,
30 og de, der græde, som om de ikke græde, og de, der glæde sig, som om de ikke glæde sig, og de, der købe, som om de ikke besidde,
ataH kR^itadArairakR^itadArairiva rudadbhishchArudadbhiriva sAnandaishcha nirAnandairiva kretR^ibhishchAbhAgibhirivAcharitavyaM
31 og de, der bruge denne Verden, som om de ikke gøre Brug af den; thi denne Verdens Skikkelse forgaar.
ye cha saMsAre charanti tai rnAticharitavyaM yata ihalekasya kautuko vichalati|
32 Men jeg ønsker, at I maa være uden Bekymring. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, hvorledes han kan behage Herren;
kintu yUyaM yannishchintA bhaveteti mama vA nChA| akR^itavivAho jano yathA prabhuM paritoShayet tathA prabhuM chintayati,
33 men den gifte er bekymret for de Ting, som høre Verden til, hvorledes han kan behage Hustruen.
kintu kR^itavivAho jano yathA bhAryyAM paritoShayet tathA saMsAraM chintayati|
34 Og der er ogsaa Forskel imellem Hustruen og Jomfruen. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, for at hun kan være hellig baade paa Legeme og Aand; men den gifte er bekymret for det, som hører Verden til, hvorledes hun kan behage Manden.
tadvad UDhayoShito. anUDhA vishiShyate| yAnUDhA sA yathA kAyamanasoH pavitrA bhavet tathA prabhuM chintayati yA choDhA sA yathA bharttAraM paritoShayet tathA saMsAraM chintayati|
35 Men dette siger jeg til eders eget Gavn, ikke for at kaste en Snare om eder, men for at bevare Sømmelighed og en urokkelig Vedhængen ved Herren.
ahaM yad yuShmAn mR^igabandhinyA parikShipeyaM tadarthaM nahi kintu yUyaM yadaninditA bhUtvA prabhoH sevane. abAdham AsaktA bhaveta tadarthametAni sarvvANi yuShmAkaM hitAya mayA kathyante|
36 Men dersom nogen mener at volde sin ugifte Datter Skam, om hun sidder over Tiden, og det maa saa være, han gøre, hvad han vil, han synder ikke; lad dem gifte sig!
kasyachit kanyAyAM yauvanaprAptAyAM yadi sa tasyA anUDhatvaM nindanIyaM vivAhashcha sAdhayitavya iti manyate tarhi yathAbhilAShaM karotu, etena kimapi nAparAtsyati vivAhaH kriyatAM|
37 Men den, som staar fast i sit Hjerte og ikke er tvungen, men har Raadighed over sin Villie og har besluttet dette i sit Hjerte at holde sin Datter ugift, han gør vel.
kintu duHkhenAkliShTaH kashchit pitA yadi sthiramanogataH svamano. abhilAShasAdhane samarthashcha syAt mama kanyA mayA rakShitavyeti manasi nishchinoti cha tarhi sa bhadraM karmma karoti|
38 Altsaa, baade den, som bortgifter sin Datter, gør vel, og den, som ikke bortgifter hende, gør bedre.
ato yo vivAhaM karoti sa bhadraM karmma karoti yashcha vivAhaM na karoti sa bhadrataraM karmma karoti|
39 En Hustru er bunden, saa længe hendes Mand lever; men dersom Manden sover hen, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil, kun at det sker i Herren.
yAvatkAlaM pati rjIvati tAvad bhAryyA vyavasthayA nibaddhA tiShThati kintu patyau mahAnidrAM gate sA muktIbhUya yamabhilaShati tena saha tasyA vivAho bhavituM shaknoti, kintvetat kevalaM prabhubhaktAnAM madhye|
40 Men lykkeligere er hun, om hun forbliver saaledes, som hun er, efter min Mening; men ogsaa jeg mener at have Guds Aand.
tathAcha sA yadi niShpatikA tiShThati tarhi tasyAH kShemaM bhaviShyatIti mama bhAvaH| aparam IshvarasyAtmA mamApyanta rvidyata iti mayA budhyate|
