1 Korinterne 7

1 Men hvad det angaar, hvorom I skreve til mig, da er det godt for en Mand ikke at røre en Kvinde;

Naa! Leleꞌ ia au ae suraꞌ soꞌal dala-dalaꞌ fo mitane sia hei susura ma mae, “Ona bee na? Malole lenaꞌ, touꞌ ra afiꞌ sao, do?”

2 men for Utugts Skyld have hver Mand sin egen Hustru, og hver Kvinde have sin egen Mand.

Taꞌo ia: huu hambu kakaꞌeꞌ naeꞌ fo atahori bisa tudꞌa sia hohongge-bubꞌuniꞌ a, naeni de malole lenaꞌ touꞌ esa sao akaꞌ inaꞌ esa. Onaꞌ naa boe, inaꞌ esa sao akaꞌ touꞌ esa boe.

3 Manden yde Hustruen sin Skyldighed; ligeledes ogsaa Hustruen Manden.

Sao touꞌ re! Afiꞌ momopo saom hak na, fo sungguꞌ naꞌabꞌue no nggo. Sao inaꞌ re! Afiꞌ momopo saom hak na, fo sungguꞌ naꞌabꞌue no nggo.

4 Hustruen raader ikke over sit eget Legeme, men Manden; ligesaa raader heller ikke Manden over sit eget Legeme, men Hustruen.

Huu inaꞌ fee aon fo dadꞌi touꞌ a enan ena. Boe ma touꞌ a o fee aon fo dadꞌi inaꞌ a enan boe.

5 Unddrager eder ikke hinanden, uden maaske med fælles Samtykke, til en Tid, for at I kunne have Ro til Bønnen, og for saa atter at være sammen, for at Satan ikke skal friste eder, fordi I ikke formaa at være afholdende.

De esa afiꞌ tola esa, huu hei ruꞌa nggi miꞌena hak! Te mete ma mae hule-oꞌeꞌ a, ma nda nau duꞌa dalaꞌ laen ra sa, bisa miꞌitataaꞌ mbei fo nda sungguꞌ miꞌibꞌue losaꞌ a sa. Sadꞌi touꞌ-inaꞌ ola-olaꞌ no maloleꞌ dei, ma mala haraꞌ sa onaꞌ naa. Boe ma mete ma hule-oꞌe basa na, malole lenaꞌ ruꞌa nggi miꞌibꞌue baliꞌ leo. Mete ma nda taꞌo naa sa, na soe ena! Huu nitu ra malanggan kokoe mudꞌaꞌ atahori nda mana maꞌatataa beꞌiꞌ aon sa.

6 Men dette siger jeg som en Indrømmelse, ikke som en Befaling.

Dalaꞌ ia au mana olaꞌ, nda Lamatualain hohoro-lalanen sa.

7 Jeg ønsker dog, at alle Mennesker maatte være, som jeg selv er; men hver har sin egen Naadegave fra Gud, den ene saa, den anden saa.

Tungga dudꞌuꞌa ngga, na, malole lenaꞌ atahori afiꞌ sao, onaꞌ au ia. Te Lamatualain fee atahori esa-esaꞌ papala-babꞌanggiꞌ nandaa no e. Hambu atahori ruma Ana fee se sao. Boe ma hambu atahori ruma fai Ana nda fee se sao sa.

8 Til de ugifte og til Enkerne siger jeg, at det er godt for dem, om de forblive som jeg.

Au ae ufadꞌe touꞌ ma inaꞌ nda feꞌe mana saoꞌ sa, ma ina falu ra, fo, malole lenaꞌ afiꞌ sao onaꞌ au sie boe.

9 Men kunne de ikke være afholdende, da lad dem gifte sig; thi det er bedre at gifte sig end at lide Brynde.

Te mete ma nda bisa miꞌitataaꞌ mala ao mara sa na, malole lenaꞌ sao. Malole lenaꞌ atahori sao, te hokoꞌ, na, eni hihiin bisa nalutu baliꞌ aon.

10 Men de gifte byder ikke jeg, men Herren, at en Hustru ikke skal skille sig fra sin Mand; (

Naa, ia nda miaꞌ a au mesaꞌ nggo sa. Huu au ae ufadꞌe saa fo hita Lamatuan parenda neu atahori manasaoꞌ ra nae, sao inaꞌ afiꞌ mahelaꞌ mo sao ma.

11 men om hun virkeligt skiller sig fra ham, da forblive hun ugift eller forlige sig med Manden; ) og at en Mand ikke skal forlade sin Hustru.

Te mete ma ana lao hela sao toun, na, sudꞌi boe sao seluꞌ fai. Malole lenaꞌ, heoꞌ baliꞌ fo mudame mo touꞌ a. Onaꞌ naa boe, touꞌ afiꞌ mahelaꞌ mo sao ma.

12 Men til de andre siger jeg, ikke Herren: Dersom nogen Broder har en vantro Hustru, og denne samtykker i at bo hos ham, saa forlade han hende ikke!

Naa, ia mia au mesaꞌ nggo, nda mia hita Lamatuan sa. Boe ma atahori laen ra, au ae olaꞌ taꞌo ia: mete ma hambu atahori saraniꞌ fo sao inan nda namahere neu Kristus sa, na, afiꞌ hela hendi e, mete ma saon nataa nasodꞌa nakandoo no e.

13 Og dersom en Hustru har en vantro Mand, og denne samtykker i at bo hos hende, saa forlade hun ikke Manden!

Onaꞌ naa boe, mete ma hambu inaꞌ fo saon nda namahere neu Kristus sa, na, afiꞌ hela hendi touꞌ a, mete ma touꞌ a nau sira ruꞌa se rasodꞌa raꞌabꞌue rakandoo.

14 Thi den vantro Mand er helliget ved Hustruen, og den vantro Hustru er helliget ved Manden; ellers vare jo eders Børn urene, men nu ere de hellige.

Huu touꞌ fo nda namahere Kristus sa dadꞌi ndoo-meuꞌ boe, huu nenepaꞌaꞌ no sao inan naa. Boe ma inaꞌ fo nda mana namahere neu Lamatuaꞌ sa dadꞌi ndoo-meuꞌ boe, huu nenepaꞌaꞌ no touꞌ a ena. Mete ma hokoꞌ, na, ana nara nda ndoo-meuꞌ sa. Te no dalaꞌ ia, ara hambu cap ndoo-meuꞌ sia Lamatualain matan ena.

15 Men skiller den vantro sig, saa lad ham skille sig; ingen Broder eller Søster er trælbunden i saadanne Tilfælde; men Gud har kaldet os til Fred.

Te mete ma hambu sao touꞌ do inaꞌ nda ramahere neu Kristus sa, lao hela saon atahori mamahereꞌ, na, hela e neuꞌ ena. Huu touꞌ do ina mamahereꞌ a nda nenepaꞌaꞌ onaꞌ naa sa ena. Lamatualain noꞌe nggi fo dadꞌi Eni atahorin, fo bisa misodꞌa no nee-nee ma mole-dame.

16 Thi hvad ved du, Hustru! om du kan frelse din Mand? eller hvad ved du, Mand! om du kan frelse din Hustru?

Sao inaꞌ mana mamahereꞌ re! Mbei ma hei bisa fee masoi-masodꞌaꞌ neu sao mara. Mbei ma hokoꞌ boe. Sao touꞌ mana mamahereꞌ ra! Mbei ma hei bisa fee masoi-masodꞌaꞌ neu sao mara, Mbei ma hokoꞌ boe. Hei nda mihine no matetuꞌ sa.

17 Kun vandre enhver saaledes, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham; og saaledes forordner jeg i alle Menighederne.

Onaꞌ mae taꞌo naa, te atahori tetende-nemberiin onaꞌ bee leleꞌ Lamatualain noꞌe nala dadꞌi Eni atahorin, na, nasodꞌa nakandoo taꞌo naa ena. Afiꞌ tao laen fai, huu Lamatualain mana nauli taꞌo naa. Au unori hohoro-lalaneꞌ ia ra neu basa atahori saraniꞌ ra.

18 Blev nogen kaldet som omskaaren, han lade ikke Forhud drage over; er nogen kaldet som uomskaaren, han lade sig ikke omskære!

Conto onaꞌ ia, mete ma hei parna sunat fo mitudꞌu mae, hei atahori Yahudi, dei de Lamatuaꞌ noꞌe nggi, na, afiꞌ mifinii sunat naa. Boe ma atahori fo nda feꞌe sunat sa leleꞌ Lamatua noꞌe se dadꞌi Eni enan, na, sudꞌi boe sunat fo dadꞌi tanda oi, sira dadꞌi Lamatuaꞌ atahorin ena.

19 Omskærelse har intet at sige, og Forhud har intet at sige, men det at holde Guds Bud.

Mete ma parna sunat, na, nda naꞌena sosoan saa sa boe. Ma mete ma nda sunat sa boe o, naa o nda naꞌena sosoan saa sa boe. Mana naꞌena sosoaꞌ, naeni: hita tataon tungga Lamatualain parenda nara.

20 Hver blive i den Stand, hvori han blev kaldet!

Leleꞌ Lamatualain pili nala nggi dadꞌi Eni atahorin, Ana nda denu nggi sunat, do afiꞌ sunat sa. Dadꞌi hela neu fo ama taꞌoꞌ a naa leo. Nda parlu nggati sa.

21 Blev du kaldet som Træl, da lad det ikke bekymre dig, men om du ogsaa kan blive fri, da gør hellere Brug deraf!

Au fee nekendandaaꞌ esa fai. Mete ma dadꞌi atahori aten leleꞌ Lamatuaꞌ noꞌe nggo, na, hela neu fo dadꞌi taꞌoꞌ a naa leo, nda saa sa boe. Te itaꞌ mbei ma bisa dadꞌi atahori nenemboꞌiꞌ, na, dadꞌi taꞌoꞌ naa leo! Mete ma nda bisa dadꞌi atahori nenemboꞌit sa o, nda saa sa boe.

22 Thi den, der er kaldet i Herren som Træl, er Herrens frigivne; ligesaa er den, der er kaldet som fri, Kristi Træl.

Huu leleꞌ Lamatuaꞌ noꞌe atahori ate esa dadꞌi atahorin, ate naa dadꞌi onaꞌ atahori nenemboꞌit mia ue-tataos fee neu Lamatuaꞌ sia ataꞌ. Boe ma leleꞌ Lamatuaꞌ noꞌe atahori nenemboꞌit esa dadꞌi Eni atahorin, leleꞌ ia atahori naa dadꞌi Kristus aten ena.

23 Dyrt bleve I købte, vorder ikke Menneskers Trælle!

Kristus bae naꞌetu basa hei no felin seli! Dadꞌi ama afiꞌ dadꞌi ate soaꞌ neu atahori laen.

24 I den Stand, hvori enhver blev kaldet, Brødre, deri blive han for Gud!

Toronoo susue nggara, e! Leleꞌ Lamatuaꞌ noꞌe nala nggi dadꞌi Eni atahorin, hei tetende-nemberiim taꞌo bee, na, hela taꞌo naa leo. Sudꞌi boe nggati fai. Hela neu taꞌoꞌ a naa ena, fee neu Lamatualain.

25 Men om Jomfruerne har jeg ikke nogen Befaling fra Herren, men giver min Mening til Kende som den, hvem Herren barmhjertigt har forundt at være troværdig.

Hei mitane au soꞌal nda feꞌe masaoꞌ ra sa, mana nda parna sungguꞌ-soro raꞌabꞌue sa. Lamatualain nda nafadꞌe au soꞌal dalaꞌ naa sa. Te hei bisa mimihere saa fo au olaꞌ, huu Lamatualain natudꞌu kasian neu au. Au duꞌa taꞌo ia:

26 Jeg mener altsaa dette, at det paa Grund af den forhaandenværende Nød er godt for et Menneske at være saaledes, som han er.

Leleꞌ ia hita hambu doidꞌosoꞌ mataꞌ-mataꞌ. Dadꞌi mete ma atahori ona bee, na, hela taꞌoꞌ a na leo. Au masud ngga taꞌo ia:

27 Er du bunden til en Kvinde, da søg ikke at blive løst; er du ikke bunden, da søg ikke en Hustru!

Mete ma ho nenepaꞌaꞌ mo sao ma, na, afiꞌ mboꞌi hendi e fai. Mete ma ho nda nenepaꞌaꞌ mo sao ina ma sa ena, na, sudꞌi boe sangga mae sao seluꞌ ina laen fai.

28 Men om du ogsaa gifter dig, synder du ikke; og om en Jomfru gifter sig, synder hun ikke; dog ville saadanne faa Trængsel i Kødet. Men jeg skaaner eder.

Te mete ma ho dadꞌi sao, na nda sala saa boe. Mete ma inaꞌ nda feꞌe parna sungguꞌ naꞌabꞌue no touꞌ fo dadꞌi sao, na ana nda tao salaꞌ saa sa boe. Ma misinedꞌa, te dei fo atahori masaoꞌ ra hambu sususaꞌ mataꞌ-mataꞌ sia raefafoꞌ ia. Au masud ngga naa fo ama afiꞌ susa taꞌo naa boe.

29 Men dette siger jeg eder, Brødre! at Tiden er kort, for at herefter baade de, der have Hustruer, skulle være, som om de ingen have,

Toronoo susue nggara e! Tungga au dudꞌuꞌa ngga, taꞌo ia: fula-fai ra boe raꞌaeꞌeku, boe ma fai mateteꞌen deka-deka ena. De atahori fo masaoꞌ ra, afiꞌ mete-seꞌu neuꞌ a sao ma, te musi tao afiꞌ neu Lamatualain boe.

30 og de, der græde, som om de ikke græde, og de, der glæde sig, som om de ikke glæde sig, og de, der købe, som om de ikke besidde,

Onaꞌ naa boe, mete ma atahori nggae, malole lenaꞌ tao manggatee ralan fo sudꞌi nggae, naa fo bisa taoafiꞌ neu Lamatualain. Mete ma hambu ruma rala nara ramahoꞌo, malole lenaꞌ tao aon onaꞌ nda ramahoꞌo sa, naa fo bisa taoafiꞌ neu Lamatualain. Mete ma hambu mana bisa banda-hasaꞌ nakandooꞌ a, malole lenaꞌ masodꞌan onaꞌ atahori nda mana naꞌena saa-saa sa boe, naa fo ana bisa taoafiꞌ neu Lamatualain.

31 og de, der bruge denne Verden, som om de ikke gøre Brug af den; thi denne Verdens Skikkelse forgaar.

Mete ma hambu mana pake sudꞌiꞌ a sa sia raefafoꞌ ia, malole lenaꞌ ana tao aon onaꞌ atahori nda mana namahena neuꞌ a sudꞌiꞌ a saa sia raefafoꞌ ia sa, naa fo ana bisa taoafiꞌ neu Lamatualain. Huu raefafoꞌ ia lalaon dei fo sambu-lalo se.

32 Men jeg ønsker, at I maa være uden Bekymring. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, hvorledes han kan behage Herren;

Au nau fo ama afiꞌ dudꞌuꞌa ia-naaꞌ. Huu atahori fo nda sao sa, fai kakaꞌeꞌn naen seli soaꞌ neu Lamatualain hihii-nanaun. Naeni de ana bisa sangga dalaꞌ fo uetao namahoꞌo Lamatualain ralan.

33 men den gifte er bekymret for de Ting, som høre Verden til, hvorledes han kan behage Hustruen.

Te atahori mana sao ena o musi taoafiꞌ neu raefafoꞌ ia hihii-nanaun boe. Ana nau taoafiꞌ neu soꞌal Lamatualain hihii-nanaun boe, te eni o musi sangga dalaꞌ fo tao nemehoꞌo saon boe. Naa mana tao ralan bingga-banggi ia-naa. Onaꞌ naa boe, inaꞌ fo saon nese ena, ma inaꞌ fo nda feꞌe sao sa. Ara taoafiꞌ neu soꞌal Lamatualain hihii-nanaun, naa fo ao nara ma rala nara o meuꞌ boe. Te ina masaoꞌ ra, rala nara raꞌabꞌabꞌanggi ia-naa. Huu ana nau taoafiꞌ neu Lamatualain hihii-nanaun, ma ana musi sangga dalaꞌ fo tao nemehoꞌo saon ralan.

34 Og der er ogsaa Forskel imellem Hustruen og Jomfruen. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, for at hun kan være hellig baade paa Legeme og Aand; men den gifte er bekymret for det, som hører Verden til, hvorledes hun kan behage Manden.

35 Men dette siger jeg til eders eget Gavn, ikke for at kaste en Snare om eder, men for at bevare Sømmelighed og en urokkelig Vedhængen ved Herren.

Au ufadꞌe dalaꞌ ia ra neu nggi, naa fo ama hambu mita malole nara. Au nda nau fo hei nene teꞌe-sii nalaꞌ sa. Au nanau ngga, hei tao ndoo-tetuꞌ, boe ma taoafiꞌ neu Lamatualain hihii-nanaun, naa fo dudꞌuꞌa mara afiꞌ babꞌanggi ia-naaꞌ.

36 Men dersom nogen mener at volde sin ugifte Datter Skam, om hun sidder over Tiden, og det maa saa være, han gøre, hvad han vil, han synder ikke; lad dem gifte sig!

Mete ma hambu touꞌ esa nae sao nala inaꞌ esa, too na dai ena, na, hela se sao leo. Lelanan fai mete ma touꞌ naa nda naꞌatataaꞌ nala aon sa. Ara nda tao salaꞌ saa sa boe. Afiꞌ losa ara akaꞌ raꞌadꞌedꞌeaꞌ rakandooꞌ a, boe ma neu fai maꞌabꞌuin ma, touꞌ naa tao dala nda matetuꞌ ra sa.

37 Men den, som staar fast i sit Hjerte og ikke er tvungen, men har Raadighed over sin Villie og har besluttet dette i sit Hjerte at holde sin Datter ugift, han gør vel.

Te mete ma ana naꞌatataaꞌ nala aon, na afiꞌ neꞌesusuuꞌ e sao lai-lai. Huu ana nahine eni nae tao saa. Hela neu fo ana naꞌatataaꞌ dooꞌ o malole boe.

38 Altsaa, baade den, som bortgifter sin Datter, gør vel, og den, som ikke bortgifter hende, gør bedre.

Dadꞌi touꞌ mana sao nala inaꞌ fo eni hiiꞌ a, naa maloleꞌ. Boe ma nda manasaoꞌ a saa o, malole lenaꞌ fai.

39 En Hustru er bunden, saa længe hendes Mand lever; men dersom Manden sover hen, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil, kun at det sker i Herren.

Sao ina nenepaꞌaꞌ no sao touꞌ losa mate. Te mete ma saon mate ena, na, ana o bisa sao seluꞌ boe, sadꞌi sao feun naa atahori mana namahere neu Kristus.

40 Men lykkeligere er hun, om hun forbliver saaledes, som hun er, efter min Mening; men ogsaa jeg mener at have Guds Aand.

Tungga dudꞌuꞌa ngga na, malole lenaꞌ ina falu a sudꞌi boe sao fai. Au duꞌa ae nenoriꞌ ia mia Lamatualain Dula-dalen mana sia au e.