1 Korinterne 7
1 Men hvad det angaar, hvorom I skreve til mig, da er det godt for en Mand ikke at røre en Kvinde;
Amadi raangmaat halan tiit ah langla amah. Miwah ih jaalah lakap thang ih tongla ah ese.
2 men for Utugts Skyld have hver Mand sin egen Hustru, og hver Kvinde have sin egen Mand.
Enoothong roomjup roomtong tenthun thih ah rapne ih jaatla erah thoidoh, miwah suh heh sanuh eje ang theng, nyia minuh suh heh sawah eje ang theng.
3 Manden yde Hustruen sin Skyldighed; ligeledes ogsaa Hustruen Manden.
Miwah rah ih hesanuh ih tiimjih jamha, erah ekot etheng adoleh minuh ih uh hesawah ih tiimjih jamha erah ekot etheng, eno wasiit ih wasiit tiim laakiila, emamah eh chosokmui theng.
4 Hustruen raader ikke over sit eget Legeme, men Manden; ligesaa raader heller ikke Manden over sit eget Legeme, men Hustruen.
Hesanuh ah heh sakpuh raangtaan ih changte tah angka, hesawah raangtaan ih, erah likhiik hesawah ah heh sakpuh raangtaan ih tah angka, hesanuh raangtaan.
5 Unddrager eder ikke hinanden, uden maaske med fælles Samtykke, til en Tid, for at I kunne have Ro til Bønnen, og for saa atter at være sammen, for at Satan ikke skal friste eder, fordi I ikke formaa at være afholdende.
Rangsoom saapoot kap suh miijun ih roongwaan choi lah angka bah eroom ih tong ah nak haammui ansih. Sen ih lajen naan thoidoh Soitaan ih erah lam adoh phoh phate han.
6 Men dette siger jeg som en Indrømmelse, ikke som en Befaling.
Arah ngah ih ehaam tah eh rumra, nga tenthun ah ba baat rumhala.
7 Jeg ønsker dog, at alle Mennesker maatte være, som jeg selv er; men hver har sin egen Naadegave fra Gud, den ene saa, den anden saa.
Amiidi bah sen loong ah nga likhiik ih tongdoh ese ang thengta; enoothong Rangte ih ranglakkot ah warep suh koha, wahoh wahoh suh jihoh jihoh ranglakkot ah koha.
8 Til de ugifte og til Enkerne siger jeg, at det er godt for dem, om de forblive som jeg.
Amadi, maangnookte nyia jootiinuh loong asuh liihang sen loong ah nga likhiik sen luulu tong anbah ese ang ah.
9 Men kunne de ikke være afholdende, da lad dem gifte sig; thi det er bedre at gifte sig end at lide Brynde.
Enoothong lajen naan kanbah enook ba nookmui an. Sen tenthun nah nah weeluula likhiik ih ramka anbah nookmui laan ela ah ese ang ah.
10 Men de gifte byder ikke jeg, men Herren, at en Hustru ikke skal skille sig fra sin Mand; (
Hasongchoi mina loong asuh Teesu tiit baattheng eje nga tiit tah angka: Hesanuh ih hesawah ah lah thiinhaat theng,
11 men om hun virkeligt skiller sig fra ham, da forblive hun ugift eller forlige sig med Manden; ) og at en Mand ikke skal forlade sin Hustru.
enoothong heh emah mok re abah heh luulu songtong theng erah lah angka bah hesawah damdoh we punwaan etheng; eno hesawah ih lahaat theng.
12 Men til de andre siger jeg, ikke Herren: Dersom nogen Broder har en vantro Hustru, og denne samtykker i at bo hos ham, saa forlade han hende ikke!
Wahoh loong raangtaan ih jenglang (Nga teewah jenglang, Teesu jeng tah angka): Kristaan mih ih lahanpiite kap abah adoleh heh damdoh songtong thung ang abah, minuh ah lahaat theng.
13 Og dersom en Hustru har en vantro Mand, og denne samtykker i at bo hos hende, saa forlade hun ikke Manden!
Adoleh Kristaan nah lahanpiite suh nook abah nyia heh damdoh songtong thung ang abah, miwah ah lahaat theng.
14 Thi den vantro Mand er helliget ved Hustruen, og den vantro Hustru er helliget ved Manden; ellers vare jo eders Børn urene, men nu ere de hellige.
Tiimnge liidi lahanpiite hesawah ah hesanuh damdi roongroop thoidi Rangte ih ekap eha, adoleh lahanpiite hesanuh ah hesawah damdi roongroop thoidi Rangte ih ekap eha. Emah lamok angta bah, nengsuh nengsah ah rangnak mih ang thengta; enoothong emah lah angthang ih, neng loong ah Rangte ih ekap ejih ih hoonla.
15 Men skiller den vantro sig, saa lad ham skille sig; ingen Broder eller Søster er trælbunden i saadanne Tilfælde; men Gud har kaldet os til Fred.
Enoothong, hera heba ah lahanpiite ang ano kristaan ah thiinhaat thung ang abah, heh ih toomjat ah. Erah likhiik ang abah, hera heba kristaan mina ah miwah angkoja oh minuh angkoja oh, heh tiim uh jen re ih ah. Rangte ih sen loong ah semroongroong ih songtong suh poon tahan.
16 Thi hvad ved du, Hustru! om du kan frelse din Mand? eller hvad ved du, Mand! om du kan frelse din Hustru?
Kristaan sanuh ih, mamah jen li uh, an sawah ah an ih tajen puipang ko ngeh ah? Adoleh, Kristaan sawah ih, mamah jen li uh, an sanuh ah an ih tajen puipang ko ngeh ah?
17 Kun vandre enhver saaledes, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham; og saaledes forordner jeg i alle Menighederne.
Rangte ih poon tahan adoh sen mamah angtan, nyia Teesu lakkot jun doh sen loong ah emah songtong theng. Chaas rookwet ni arah banlam ah nyootsoot rumhala.
18 Blev nogen kaldet som omskaaren, han lade ikke Forhud drage over; er nogen kaldet som uomskaaren, han lade sig ikke omskære!
O miwah khoopkhan choi ah eno Rangte ih poonha ah ekap eha, khoopkhanta rah matsiit suh lasamthun theng; o miwah khoopkhan muh ah eno Rangte ih poonha ah ekap eha, heh ih hekhoop ah lakhan theng.
19 Omskærelse har intet at sige, og Forhud har intet at sige, men det at holde Guds Bud.
Tiimnge liidi miwah khoopkhan muh angkoja oh khanchoi angkoja oh erah tiim tah angka; Rangte jengdang aba kap theng.
20 Hver blive i den Stand, hvori han blev kaldet!
Rangte ih poon tahan adoh ethang etan ah likhiik ih ang an.
21 Blev du kaldet som Træl, da lad det ikke bekymre dig, men om du ogsaa kan blive fri, da gør hellere Brug deraf!
Rangte ih poon tahan adoh dah tam angtan? Emah ang an bah uh ese mabah uh ethih nakchoh an; enoothong sen loong ah maama pongwan angsuh saapoot cholan bah, emah ang an.
22 Thi den, der er kaldet i Herren som Træl, er Herrens frigivne; ligesaa er den, der er kaldet som fri, Kristi Træl.
Tiimnge liidi Teesu ih dah poonha ah Teesu mina maama pongwan toom ang ah ngeh ih poonha; erah likhiikkhiik maama pongwan ih tongla mina Jisu ih poonha ah langla heh dah.
23 Dyrt bleve I købte, vorder ikke Menneskers Trælle!
Rangte ih hethaang ih reh tahan; erah raangtaan ih sen loong ah mih dah lakah ang theng.
24 I den Stand, hvori enhver blev kaldet, Brødre, deri blive han for Gud!
Nga joonte loong, sen loong ah Rangte ih poon tahan adoh angtan ah likhiik ih saarookwet Heh damdoh tong an.
25 Men om Jomfruerne har jeg ikke nogen Befaling fra Herren, men giver min Mening til Kende som den, hvem Herren barmhjertigt har forundt at være troværdig.
Amadi, maang kapmuite tiit raang han ah langla: Teesu jengdang tabaat rumra, enoothong nga thung ni Teesu minchan jun ih thunhang aba baat rumhala.
26 Jeg mener altsaa dette, at det paa Grund af den forhaandenværende Nød er godt for et Menneske at være saaledes, som han er.
Amah dowa chamnaang ah thun kaadi bah, miwah ih minuh lakap thang ih hetongtong eh abah ese heh ang ah.
27 Er du bunden til en Kvinde, da søg ikke at blive løst; er du ikke bunden, da søg ikke en Hustru!
Sen sanuh eje tam ah? Eje ang abah heh phanhaat suh nak samthun an. Sen ih jaalah maangkap tam anglan? Emah ang abah an minuh nakjam an.
28 Men om du ogsaa gifter dig, synder du ikke; og om en Jomfru gifter sig, synder hun ikke; dog ville saadanne faa Trængsel i Kødet. Men jeg skaaner eder.
Enoothong sen ih sen sanuh ah ekap eh tanbah, sen rangdajih tare kan; adoleh minuh hasong maangkah ah jaaro suh nook abah, heh rangdajih tareeka. Enoothong chosong choi loong ah saarookwet chamnaang rumla ah likhiik seng loong ah naktoom chamnaang an ngeh ih liirum hala.
29 Men dette siger jeg eder, Brødre! at Tiden er kort, for at herefter baade de, der have Hustruer, skulle være, som om de ingen have,
Nga phono loong ngah ih liihang ah amah; amadi saapoot ah ehan takah tongla, adoleh miwah hasong kaatchoi loong ah hasong maangkah likhiik ih songtong theng;
30 og de, der græde, som om de ikke græde, og de, der glæde sig, som om de ikke glæde sig, og de, der købe, som om de ikke besidde,
o ehu ela, erah lathungthika likhiik ih ang theng; o engit ela, erah tenroon lah angka ah likhiik ih ang theng; o ih dongriik eha, erah reta ah lajeeka ah likhiik ih ang theng;
31 og de, der bruge denne Verden, som om de ikke gøre Brug af den; thi denne Verdens Skikkelse forgaar.
hui akhaak o jiinni jeela, erah raang ih lamokaka ah likhiik ih ang theng. Tiimnge liidi, amadi arah mongrep ah, ehan takah tongka ang ah.
32 Men jeg ønsker, at I maa være uden Bekymring. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, hvorledes han kan behage Herren;
Sen loong ah naktoom sootsaam an ngeh ih li rumhala. Hasong maangkah mina ah Teesu ah eroon toom e ah li ano Teesu mootkaat ah mokah roh ela.
33 men den gifte er bekymret for de Ting, som høre Verden til, hvorledes han kan behage Hustruen.
Enoothong hasong kaatchoi loong abah, heh sanuh ah tenroon thuksuh hansi mootkaat ni phaangdat roh ela;
34 Og der er ogsaa Forskel imellem Hustruen og Jomfruen. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, for at hun kan være hellig baade paa Legeme og Aand; men den gifte er bekymret for det, som hører Verden til, hvorledes hun kan behage Manden.
adoleh erah mina ah haanghophop ni phaangdat la. Hasong maangkaka minuh nyia jaalah saachamcham Teesu mootkaat ah samthun roh eha, tiimnge liidi heh heteenuh sakpuh nyia moong achaang ah esa ih thiinha; enoothong hasong kaatchoi minuh abah heh sawah roonthuk suh hansi mootkaat ah samthun roh eha.
35 Men dette siger jeg til eders eget Gavn, ikke for at kaste en Snare om eder, men for at bevare Sømmelighed og en urokkelig Vedhængen ved Herren.
Arah jenglang ah sen loong raang ih jenglang. Sen loong asuh ngah ih ehaam tah eh rumra. Erah nang ebah, marah pun ah nyia esa ah erah mootkaat suh baat rumhala, Teesu mootkaat nah jihoh laphaang thun thang ih senten senmong ah koh anno toom mokah an eh ah.
36 Men dersom nogen mener at volde sin ugifte Datter Skam, om hun sidder over Tiden, og det maa saa være, han gøre, hvad han vil, han synder ikke; lad dem gifte sig!
Marah jaaro jaalah kakhat choi ih hasong takah keetih ngeh ih roongwaan nyu ah: Eno miwah rah ih jaalah ah damdi mok re bo elang ngeh ih samthun ano chosong esuh liinyu abah nengnyi thungthung ih toom chosong nyu ah. Erah rangdah jih tah angka.
37 Men den, som staar fast i sit Hjerte og ikke er tvungen, men har Raadighed over sin Villie og har besluttet dette i sit Hjerte at holde sin Datter ugift, han gør vel.
Enoothong miwah rah ih, hasong takah kang ngeh ih jen li abah, jaalah ah lakapka bah eseethoon ang ah.
38 Altsaa, baade den, som bortgifter sin Datter, gør vel, og den, som ikke bortgifter hende, gør bedre.
Erah raangtaan, miwah o ih minuh kap ha, ese eh reela, enoothong o lanookmui ka, erabah eseethoon reela.
39 En Hustru er bunden, saa længe hendes Mand lever; men dersom Manden sover hen, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil, kun at det sker i Herren.
Hasong kaatchoi minuh ah hesawah mikthingthing doh hepongwanwan tami reeraangka; enoothong hesawah ah ti abah, heh thung haanla Kristaan mina damdoh jen chosong eh ah.
40 Men lykkeligere er hun, om hun forbliver saaledes, som hun er, efter min Mening; men ogsaa jeg mener at have Guds Aand.
Enoothong helaklak ih tong abah tenroon laan tong ah. Arah bah nga tenthun ah ba baat hang, eno Rangte Chiiala nga damdi eje ngeh ih samthun hang.
