1 Korinterne 7
1 Men hvad det angaar, hvorom I skreve til mig, da er det godt for en Mand ikke at røre en Kvinde;
Inte taas xaafida mala asi macashako gakontta aggizako lo7okko. Gido attin laymmape naagistanas atuma asas issas issas macha du. Macashas issineys issineys azinay do.
2 men for Utugts Skyld have hver Mand sin egen Hustru, og hver Kvinde have sin egen Mand.
3 Manden yde Hustruen sin Skyldighed; ligeledes ogsaa Hustruen Manden.
Azinay ba machcheys koshizaz wursi ootho. Machaka ba azinas koshizazi ubbaa oothu.
4 Hustruen raader ikke over sit eget Legeme, men Manden; ligesaa raader heller ikke Manden over sit eget Legeme, men Hustruen.
Machi asatethi izis xalala gidontta azinasara kotha. Hessaththoka azina asatethi izas xalala gidontta machcheyssara kotha.
5 Unddrager eder ikke hinanden, uden maaske med fælles Samtykke, til en Tid, for at I kunne have Ro til Bønnen, og for saa atter at være sammen, for at Satan ikke skal friste eder, fordi I ikke formaa at være afholdende.
Nam7ay dosan woossas giidi zoren gido giidi qachida gallasatape attin hara gallas issay issas akaye goopite. Hessa geedon intes intena haaroy xoonin xala7ey intena paccontta mala nam7ay issife aqqite.
6 Men dette siger jeg som en Indrømmelse, ikke som en Befaling.
Ta hessa gizay coo azazo mala gidontta zore zorays.
7 Jeg ønsker dog, at alle Mennesker maatte være, som jeg selv er; men hver har sin egen Naadegave fra Gud, den ene saa, den anden saa.
Asi wuri ta mala machcho ekontta dizako ta dosayss. Gido attin issi issi asas Xoossafe imettida duma imotay dees. Issas duma issi imotay dees. Hankoyssas qass hara imotay dees.
8 Til de ugifte og til Enkerne siger jeg, at det er godt for dem, om de forblive som jeg.
Buro ekonttaytane gelonttayta gishshi qasseka azinay hayqida macashata gishshi ta gizay istti gelonttane ekontta ta mala dizako isttas lo7o gayss.
9 Men kunne de ikke være afholdende, da lad dem gifte sig; thi det er bedre at gifte sig end at lide Brynde.
Gido attin istti bena naaganas danda7onttayta gidiko geleton eketon Coo amon xuugistanape ekoyne geloy lo7o.
10 Men de gifte byder ikke jeg, men Herren, at en Hustru ikke skal skille sig fra sin Mand; (
Ekidaytasine gelidaytas ta immiza azazoy hayssakko. Hiskka Goda azazope attin ta azazo gidena. Azina gelida machcheya ba azinape shaaketufu.
11 men om hun virkeligt skiller sig fra ham, da forblive hun ugift eller forlige sig med Manden; ) og at en Mand ikke skal forlade sin Hustru.
Shaaketiza gidiko hara azina gelontta uttu. Akaye giiko ba azinara giigu. Azinayka ba machcho anjji yeddofo.
12 Men til de andre siger jeg, ikke Herren: Dersom nogen Broder har en vantro Hustru, og denne samtykker i at bo hos ham, saa forlade han hende ikke!
Hanko asas qass ta hizgays. Hessa gizayka tana attin Goda gidena. Ammanontta macha diza ammanizadey machcheya izara daana dosikko izi izo anjjanas bessena.
13 Og dersom en Hustru har en vantro Mand, og denne samtykker i at bo hos hende, saa forlade hun ikke Manden!
Ammanontta azinay diza ammaniza maccashiya he ammanontta azinay izira daanas koyko iza izape anjjista baanas izis bessena.
14 Thi den vantro Mand er helliget ved Hustruen, og den vantro Hustru er helliget ved Manden; ellers vare jo eders Børn urene, men nu ere de hellige.
Gaasoyka ammanontta azinay ammaniza ba machcheyin anjjetes. Ammanontta maccashayaka ammaniza ba azinan anjjistawus. Hessatho hanontta aggiko inte yelida nayti tunata gidana shin ha7i qass anjjetidaytakko.
15 Men skiller den vantro sig, saa lad ham skille sig; ingen Broder eller Søster er trælbunden i saadanne Tilfælde; men Gud har kaldet os til Fred.
Gido attin nam7afe issay ammanonttadey shaakistana koyko shaaketo. Adde gidin macca gidin ammanizadey hessa mala wogan qachetena. Xoossi nuna saron daana mala xeygides.
16 Thi hvad ved du, Hustru! om du kan frelse din Mand? eller hvad ved du, Mand! om du kan frelse din Hustru?
Hane ne ne azina ashanakone ay erazii? Woyko haysso ne ne machcho ashanakone ay erayii?
17 Kun vandre enhver saaledes, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham; og saaledes forordner jeg i alle Menighederne.
Coo issi issi ura Xoossi xeygida malane Goday wothida mala deyo. Woossa keethatas ta wothiza wogay hessako.
18 Blev nogen kaldet som omskaaren, han lade ikke Forhud drage over; er nogen kaldet som uomskaaren, han lade sig ikke omskære!
Issadey ammananape kase qaxaretidazi gidiko qaxaretontta asa mala hanopo. Qass qaxaretontta dishe ammanidadeyka qaxaretofo.
19 Omskærelse har intet at sige, og Forhud har intet at sige, men det at holde Guds Bud.
Qaxaretin qaxaretontta aggin nam7ankka go7ay baawa. Wanna ayfe yoy Xoossa azazo polokko.
20 Hver blive i den Stand, hvori han blev kaldet!
Issi issi uray ba xeygettida xeygetethan minni deyo.
21 Blev du kaldet som Træl, da lad det ikke bekymre dig, men om du ogsaa kan blive fri, da gør hellere Brug deraf!
Ammaniza wode ne aylee? Ne hessas daro metotopa; wozistana danda7iko wozista. Gaasoyka ayle gidi dishe Goda ammanidadey izi Goda goqakko. Hessaththoka ammaniza wode goqa gidonttadey izi Kiristoosas ayllekko.
22 Thi den, der er kaldet i Herren som Træl, er Herrens frigivne; ligesaa er den, der er kaldet som fri, Kristi Træl.
23 Dyrt bleve I købte, vorder ikke Menneskers Trælle!
Inte miishan shametidista. Hessa gishshi asa aylle gidopite.
24 I den Stand, hvori enhver blev kaldet, Brødre, deri blive han for Gud!
Ta ishato intefe issi issi uray ba xeygetida mala Xoossara minni deyo.
25 Men om Jomfruerne har jeg ikke nogen Befaling fra Herren, men giver min Mening til Kende som den, hvem Herren barmhjertigt har forundt at være troværdig.
Gela7otane paanthata gishshi taas godape imettida azazoy deena. Gido attin Goda maarotethafe dendidayssan ta intes ammanetidade gidada intena zorays.
26 Jeg mener altsaa dette, at det paa Grund af den forhaandenværende Nød er godt for et Menneske at være saaledes, som han er.
Hayssa ha7i wode meto gaason inte ha7i diza mala dizako taas lo7o milates.
27 Er du bunden til en Kvinde, da søg ikke at blive løst; er du ikke bunden, da søg ikke en Hustru!
Ne machidade gidiko anjjanas koyopa. Machonttade gidiko machcho ekkanas koyopa.
28 Men om du ogsaa gifter dig, synder du ikke; og om en Jomfru gifter sig, synder hun ikke; dog ville saadanne faa Trængsel i Kødet. Men jeg skaaner eder.
Macho ekikoka nagara gidena. Gela7oyaka geliko nagara gidena. Gido attin ekkiza asati, gelizayti hayssa alameza bolla istta daro metoy gakkana. Ta qass hessi inte bolla gakontta aganayssa dosayss.
29 Men dette siger jeg eder, Brødre! at Tiden er kort, for at herefter baade de, der have Hustruer, skulle være, som om de ingen have,
Ta ishato ta qofay hayssa malakko. wodezi qanthi gidida gishshi macha dizadey macha bayindade mala deyo.
30 og de, der græde, som om de ikke græde, og de, der glæde sig, som om de ikke glæde sig, og de, der købe, som om de ikke besidde,
Yekkizayti yekontta asa mala, ufa7ettizayti ufa7etontta asa mala gideto. Miishe shammidadentti shamettida miisha bess gi qopopeto.
31 og de, der bruge denne Verden, som om de ikke gøre Brug af den; thi denne Verdens Skikkelse forgaar.
Hayssa alameza miishan go7etizayti wursi go7etontta asa mala gid deeto. Gaasoyka Hayssa alameza hanoy adhanas deess.
32 Men jeg ønsker, at I maa være uden Bekymring. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, hvorledes han kan behage Herren;
Inte hirigay bayinda daana mala ta koyays. Machonttadey Goda ufayssanas Goda gishshi qopees.
33 men den gifte er bekymret for de Ting, som høre Verden til, hvorledes han kan behage Hustruen.
Machidadey qass ba machchiyo ufayssanas hayssa alameza miishi qopees.
34 Og der er ogsaa Forskel imellem Hustruen og Jomfruen. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, for at hun kan være hellig baade paa Legeme og Aand; men den gifte er bekymret for det, som hører Verden til, hvorledes hun kan behage Manden.
Hayssan iza qofay nam77u keezi shaaketes. Gelontta macashiya woykko gela7oya Godaz xalala qopaysu. Izis gita qofayka ashonkka, ayanankka Godas dumatethikko. Gelidara gidiko ba azina ufayssanas hayssa alameza hano xalala qopaysu.
35 Men dette siger jeg til eders eget Gavn, ikke for at kaste en Snare om eder, men for at bevare Sømmelighed og en urokkelig Vedhængen ved Herren.
Ta hessa gizay intes lo7anaz qopadape attin intena daro qofan yeganas gidena. Taas gita qofay inte wozinay shaaketi nam7u kezontta inte Godan minnidi wogara deyanaskko.
36 Men dersom nogen mener at volde sin ugifte Datter Skam, om hun sidder over Tiden, og det maa saa være, han gøre, hvad han vil, han synder ikke; lad dem gifte sig!
Issadey ba oychida gela7oyo wogara oykontta aggiko izi wodeyka ciimi ciimi bikko ekkana koyko ba koyda mala ekko. Ekikone geliko lo7okko. Nagara gidena.
37 Men den, som staar fast i sit Hjerte og ikke er tvungen, men har Raadighed over sin Villie og har besluttet dette i sit Hjerte at holde sin Datter ugift, han gør vel.
Gido attin hayssa ha yoozan iza wozinay qaaxontta bena haridi gela7oyo ekkike giidi muritida uray lo7o oothides.
38 Altsaa, baade den, som bortgifter sin Datter, gør vel, og den, som ikke bortgifter hende, gør bedre.
Hessa gishshi gela7oyo ekidadey lo7o oothides. Ekonttadeyka adhetha lo7o oothides.
39 En Hustru er bunden, saa længe hendes Mand lever; men dersom Manden sover hen, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil, kun at det sker i Herren.
Issi macashi azinay paxxa diza wode kumethan ba azinara qachistadusu. Azinay hayqiko ba koyda ura gelana danda7aysu. Iza gelanadey ammanizade gido attin gelu.
40 Men lykkeligere er hun, om hun forbliver saaledes, som hun er, efter min Mening; men ogsaa jeg mener at have Guds Aand.
Ta qofa mala gidiko iza gelontta dizako daro ufayssan deyandusu. Taasika tanan Xoossa ayanay diza milates.
