1 Korinterne 6
1 Kan nogen af eder, naar han har Sag med en anden, føre det over sit Sind at søge Dom hos de uretfærdige, og ikke hos de hellige?
yuSmAkamekasya janasyApareNa saha vivAde jAte sa pavitralokai rvicAramakArayan kim adhArmmikalokai rvicArayituM protsahate?
2 Eller vide I ikke, at de hellige skulle dømme Verden? og naar Verden dømmes ved eder, ere I da uværdige til at sidde til Doms i de ringeste Sager?
jagato'pi vicAraNaM pavitralokaiH kAriSyata etad yUyaM kiM na jAnItha? ato jagad yadi yuSmAbhi rvicArayitavyaM tarhi kSudratamavicAreSu yUyaM kimasamarthAH?
3 Vide I ikke, at vi skulle dømme Engle? end sige da i timelige Ting!
dUtA apyasmAbhi rvicArayiSyanta iti kiM na jAnItha? ata aihikaviSayAH kim asmAbhi rna vicArayitavyA bhaveyuH?
4 Naar I da have Sager om timelige Ting, sætte I da dem til Dommere, som ere agtede for intet i Menigheden?
aihikaviSayasya vicAre yuSmAbhiH karttavye ye lokAH samitau kSudratamAsta eva niyujyantAM|
5 Til Skam for eder siger jeg det: Er der da slet ingen viis iblandt eder, som kan dømme sine Brødre imellem?
ahaM yuSmAn trapayitumicchan vadAmi yRSmanmadhye kimeko'pi manuSyastAdRg buddhimAnnahi yo bhrAtRvivAdavicAraNe samarthaH syAt?
6 Men Broder fører Sag imod Broder, og det for vantro!
kiJcaiko bhrAtA bhrAtrAnyena kimavizvAsinAM vicArakANAM sAkSAd vivadate? yaSmanmadhye vivAdA vidyanta etadapi yuSmAkaM doSaH|
7 Overhovedet er jo allerede det en Fejl hos eder, at I have Retssager med hverandre. Hvorfor lide I ikke hellere Uret? hvorfor lade I eder ikke hellere plyndre?
yUyaM kuto'nyAyasahanaM kSatisahanaM vA zreyo na manyadhve?
8 Men I gøre Uret og plyndre, og det Brødre!
kintu yUyamapi bhrAtRneva pratyanyAyaM kSatiJca kurutha kimetat?
9 Eller vide I ikke, at uretfærdige skulle ikke arve Guds Rige? Farer ikke vild! Hverken utugtige eller Afgudsdyrkere eller Horkarle eller de, som lade sig bruge til unaturlig Utugt, eller de, som øve den,
Izvarasya rAjye'nyAyakAriNAM lokAnAmadhikAro nAstyetad yUyaM kiM na jAnItha? mA vaJcyadhvaM, ye vyabhicAriNo devArccinaH pAradArikAH strIvadAcAriNaH puMmaithunakAriNastaskarA
10 eller Tyve eller havesyge eller Drankere, ingen Skændegæster, ingen Røvere skulle arve Guds Rige.
lobhino madyapA nindakA upadrAviNo vA ta Izvarasya rAjyabhAgino na bhaviSyanti|
11 Og saadanne vare I for en Del; men I lode eder aftvætte, ja, I bleve helligede, ja, I bleve retfærdiggjorte ved den Herres Jesu Navn og ved vor Guds Aand.
yUyaJcaivaMvidhA lokA Asta kintu prabho ryIzo rnAmnAsmadIzvarasyAtmanA ca yUyaM prakSAlitAH pAvitAH sapuNyIkRtAzca|
12 Alt er mig tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er mig tilladt, men jeg skal ikke lade mig beherske af noget.
madarthaM sarvvaM dravyam apratiSiddhaM kintu na sarvvaM hitajanakaM|madarthaM sarvvamapratiSiddhaM tathApyahaM kasyApi dravyasya vazIkRto na bhaviSyAmi|
13 Maden er for Bugen og Bugen for Maden; men Gud skal tilintetgøre baade denne og hin. Legemet derimod er ikke for Utugt, men for Herren, og Herren for Legemet;
udarAya bhakSyANi bhakSyebhyazcodaraM, kintu bhakSyodare IzvareNa nAzayiSyete; aparaM deho na vyabhicArAya kintu prabhave prabhuzca dehAya|
14 og Gud har baade oprejst Herren og skal oprejse os ved sin Kraft.
yazcezvaraH prabhumutthApitavAn sa svazaktyAsmAnapyutthApayiSyati|
15 Vide I ikke, at eders Legemer ere Kristi Lemmer? Skal jeg da tage Kristi Lemmer og gøre Skøgelemmer deraf? Det være langtfra!
yuSmAkaM yAni zarIrANi tAni khrISTasyAGgAnIti kiM yUyaM na jAnItha? ataH khrISTasya yAnyaGgAni tAni mayApahRtya vezyAyA aGgAni kiM kAriSyante? tanna bhavatu|
16 Eller vide I ikke, at den, som holder sig til Skøgen, er eet Legeme med hende? „Thi de to, ‟ hedder det, „skulle blive til eet Kød.‟
yaH kazcid vezyAyAm Asajyate sa tayA sahaikadeho bhavati kiM yUyametanna jAnItha? yato likhitamAste, yathA, tau dvau janAvekAGgau bhaviSyataH|
17 Men den, som holder sig til Herren, er een Aand med ham.
mAnavA yAnyanyAni kaluSANi kurvvate tAni vapu rna samAvizanti kintu vyabhicAriNA svavigrahasya viruddhaM kalmaSaM kriyate|
18 Flyr Utugt! Enhver Synd, som et Menneske ellers gør, er uden for Legemet; men den, som bedriver Utugt, synder imod sit eget Legeme.
mAnavA yAnyanyAni kaluSANi kurvvate tAni vapu rna samAvizanti kintu vyabhicAriNA svavigrahasya viruddhaM kalmaSaM kriyate|
19 Eller vide I ikke, at eders Legeme er et Tempel for den Helligaand, som er i eder, hvilken I have fra Gud, og at I ikke ere eders egne?
yuSmAkaM yAni vapUMsi tAni yuSmadantaHsthitasyezvarAllabdhasya pavitrasyAtmano mandirANi yUyaJca sveSAM svAmino nAdhve kimetad yuSmAbhi rna jJAyate?
20 Thi I bleve købte dyrt; ærer derfor Gud i eders Legeme!
yUyaM mUlyena krItA ato vapurmanobhyAm Izvaro yuSmAbhiH pUjyatAM yata Izvara eva tayoH svAmI|
