1 Korinterne 6

1 Kan nogen af eder, naar han har Sag med en anden, føre det over sit Sind at søge Dom hos de uretfærdige, og ikke hos de hellige?

Hagi mago mono neramafu'ma hazenke huramantesigetma keagare avretma vunaku'ma hanutma, mono kva vahete avaretma vuga'zanagi, nahigetma fatgo osu megi'a kva vahetera avretma nevaze?

2 Eller vide I ikke, at de hellige skulle dømme Verden? og naar Verden dømmes ved eder, ere I da uværdige til at sidde til Doms i de ringeste Sager?

Anumzamofo naga'mo'za ama mopafi vahe'ma mago knazupama refko'ma hanaza zana, tamagra ontahi'nazafi? Hagi mopafi vahera tamagra refko huzmantegahazanki, na'a hanigetma tamagra neonse keagama amunontmifima fore'ma hiankea erifatgo nosaze?

3 Vide I ikke, at vi skulle dømme Engle? end sige da i timelige Ting!

Tagrama henkama ankero naga'ma refko'ma huzmante'sunana ontahi'nazo? Nahigetma onensa hazenkea refko osugahaze!

4 Naar I da have Sager om timelige Ting, sætte I da dem til Dommere, som ere agtede for intet i Menigheden?

Hu'negu amu'nontamifima mago tamarimpa osu'zama fore'ma higeta, tamagra nahigetma mono nompima zamagima omne'nea vahera huzmantage'za, ana kema refko hutera o'netize?

5 Til Skam for eder siger jeg det: Er der da slet ingen viis iblandt eder, som kan dømme sine Brødre imellem?

Ama kema nehuana tamagaze hinogu nehue! Tamagripina magora keaga refkohu knare antahintahine vahera omani'negeno'ma nehiaza nehaze.

6 Men Broder fører Sag imod Broder, og det for vantro!

E'ina hugaragi, mono ne'mo'ma, mono nefuma keaga huntenakura, avreno fegia vahe'mofo zamufi hunente.

7 Overhovedet er jo allerede det en Fejl hos eder, at I have Retssager med hverandre. Hvorfor lide I ikke hellere Uret? hvorfor lade I eder ikke hellere plyndre?

Na'a hanigeta ana knazana tamagra'a e'origahaze? Na'a higeta havizama hurmantazana atrenozmantaze? E'inama hazazamo'a tamagerafa huno tamagrira tamazeri fenkami netre.

8 Men I gøre Uret og plyndre, og det Brødre!

Hianagi tamagratmi kefozana nehutma, reramatga nehaze. E'inahu'ma nehazana, mono tmafuhe'ine tamasarehe'ina kefozama hazana atrenozmantaze.

9 Eller vide I ikke, at uretfærdige skulle ikke arve Guds Rige? Farer ikke vild! Hverken utugtige eller Afgudsdyrkere eller Horkarle eller de, som lade sig bruge til unaturlig Utugt, eller de, som øve den,

Anumzamofo Kumara fatgo osu veamo'za erisanti oharegahaze hu'nea kea tamagra ontahi'nazafi? Atrenkeno tamagri'a antahintahimo'a tamazeri havia osino! Monko avu'ava'zamo azeri haviama nehia vahe'ma, amema'a omne zante mono'ma hunentea vahe'ma ru vemofo a'nene, aravema hu'nea vemo'o, a'mo'ma atreno ru vene savri nehiane, vene'nemo vene'nene monko'za nehia vahe'mo'zane,

10 eller Tyve eller havesyge eller Drankere, ingen Skændegæster, ingen Røvere skulle arve Guds Rige.

kumzafa vahe'ene, vahe zante kenunu nehia vahe'ene, aka ti neno havia huno neginagi nehia vahe'ene, vahe'mokizmi zamarimpa zamazeri havizahu ke nehaza vahe'ene, krunage nehaza vahe'mo'za, Anumzamofo Kumapina uofregahaze.

11 Og saadanne vare I for en Del; men I lode eder aftvætte, ja, I bleve helligede, ja, I bleve retfærdiggjorte ved den Herres Jesu Navn og ved vor Guds Aand.

Mago'amota e'inahu vahe korapara mani'nazanagi, Anumzamo sese hurmanteno, tamazeri ruotge hu'ne. Na'ankure Ramofo Jisas Kraisi Agifine, Anumzantimofo Ruotage Avamupi higetma, tamagra Anumzamofo avufina fatgo vahe mani'naze.

12 Alt er mig tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er mig tilladt, men jeg skal ikke lade mig beherske af noget.

Miko'zana knare hu'neanki'na amne hugahue hunka hugahananagi, anampintira ana miko'zamo'a kaza osugahie. Ana hugahianagi, mago'zantere hu'na kazokzo huontesue.

13 Maden er for Bugen og Bugen for Maden; men Gud skal tilintetgøre baade denne og hin. Legemet derimod er ikke for Utugt, men for Herren, og Herren for Legemet;

Ne'zana narimpamofo suzane, narimpamo'a nezamofo suzanagi, ana taregara Anumzamo'a zanazeri haviza hugahie. Kavufga monko avu'ava'za hunka eri haviza hu'zana omne'neanki, Ramofo suza menegeno Ramo'a, tvufgamofo su'ane.

14 og Gud har baade oprejst Herren og skal oprejse os ved sin Kraft.

Hagi Anumzamo'a Ramofona fripintira azeri oti'neankino, tagri'enena ana zanke huno, Agri'a hanavereti tazeri otigahie.

15 Vide I ikke, at eders Legemer ere Kristi Lemmer? Skal jeg da tage Kristi Lemmer og gøre Skøgelemmer deraf? Det være langtfra!

Tamagri tamavufgamo'a, Kraisi avufgama me'neana tamagra ontahi'nafi? Amane Kraisi avufa eri'na monko avu'ava zante'ma atresuana knare hugahifi? I'o anara osutfa hugahie!

16 Eller vide I ikke, at den, som holder sig til Skøgen, er eet Legeme med hende? „Thi de to, ‟ hedder det, „skulle blive til eet Kød.‟

Huge, iza'o savri a'ene monkozama himo'a, ana a'ene mago zanavufga eri'nesa'ana ontahi'nazafi? Na'ankure avontafepina amanahu ke hu'ne, Taremokea erimago znavufa segaha'e hu'ne. (Jen-Agf 2:24)

17 Men den, som holder sig til Herren, er een Aand med ham.

Hianagi mago'moma Ramo'ene hagerafino manisimo'a, avamupina zanagra magoke Agranena huke manigaha'e.

18 Flyr Utugt! Enhver Synd, som et Menneske ellers gør, er uden for Legemet; men den, som bedriver Utugt, synder imod sit eget Legeme.

Savari monko avu'ava zampintira atretma freho! Mika kumi'ma mago'mago vahe'mo'ma nehiana, megi'a avufare nehianagi, iza'o savari monko'za nehimo'a, agra'a avufga azeri kumi nehie.

19 Eller vide I ikke, at eders Legeme er et Tempel for den Helligaand, som er i eder, hvilken I have fra Gud, og at I ikke ere eders egne?

Tamavufamo'a Ruotage Avamumofo mono no me'negeno, Ruotge Avamuma Anumzamo'ma tamagri'ma tami'nea avamumo'ma anampinkama mani'neana tamagra ontahi'nazo? E'ina hu'negu tamagra'a su'ana omani'naze.

20 Thi I bleve købte dyrt; ærer derfor Gud i eders Legeme!

Na'ankure tamagrira Anumzamo'a ko tusi'a mizanteti miza seramante'ne. E'ina hu'negu tamavufgareti Anumzamofo Agi'a erisaga hugahaze.