< 1 Korinterne 4 >
1 Saaledes agte man os: som Kristi Tjenere og Husholdere over Guds Hemmeligheder!
Ko ia ke pehē ʻae lau ʻe he tangata kiate kimautolu, ʻo taau mo e kau tamaioʻeiki ʻa Kalaisi, mo e kau tauhi ʻoe ngaahi meʻa fakalilolilo ʻae ʻOtua.
2 I øvrigt kræves her af Husholdere, at man maa findes tro.
Ko eni foki, ʻoku ʻamanaki ki he kau tauhi, ke nau fai totonu.
3 Men mig er det saare lidet at bedømmes af eder eller af en menneskelig Ret; ja, jeg bedømmer end ikke mig selv.
Ka ko e meʻa siʻi ʻaupito kiate au ke fakamaau au ʻekimoutolu, pe ko e fakamaau ʻae tangata: ʻio, ʻoku ʻikai te u fakamaau au ʻeau.
4 Thi vel ved jeg intet med mig selv, dog er jeg ikke dermed retfærdiggjort; men den, som bedømmer mig, er Herren.
He ʻoku ʻikai te u ʻilo ha meʻa ʻiate au pe; ka ʻoku ʻikai te u tonuhia ai: ka ko ia ʻoku ne fakamaau au, ko e ʻEiki ia.
5 Derfor dømmer ikke noget før Tiden, førend Herren kommer, som baade skal bringe for Lyset det, som er skjult i Mørket, og aabenbare Hjerternes Raad; og da skal enhver faa sin Ros fra Gud.
Ko ia ʻoua naʻa fakamaau ha meʻa ʻi he teʻeki hoko hono kuonga, pea ʻoua ke hoko mai ʻae ʻEiki, ʻaia te ne ʻomi ki he maama ʻae ngaahi meʻa fufū ʻoe poʻuli, pea te ne fakahā ʻae ngaahi filioʻi ʻoe loto: pea ʻe toki maʻu ai ʻo taki taha kotoa pē ʻae fakamālō mei he ʻOtua.
6 Men dette, Brødre! har jeg anvendt paa mig selv og Apollos for eders Skyld, for at I paa os kunne lære dette „ikke ud over, hvad der staar skrevet‟, for at ikke nogen af eder for eens Skyld skal opblæse sig mod en anden.
Pea ko e meʻa ni, ʻe kāinga, kuo u fakahoko fakatātā kiate au mo ʻApolosi koeʻuhi ko kimoutolu; koeʻuhi ke mou ʻilo ʻiate kimaua ke ʻoua naʻa lahi hoʻomou lau ʻi he meʻa kuo tohi, “Ke ʻoua naʻa ai hamou tokotaha ʻe fielahi ʻi he filifilimānako ki ha taha kae kovi ki ha taha.”
7 Thi hvem giver dig Fortrin? og hvad har du, som du ikke har faaet givet? men naar du virkelig har faaet det, hvorfor roser du dig da, som om du ikke havde faaet det?
He ko hai ʻoku ne fakakeheʻi koe? Pea ko e hā ʻoku ʻaʻau, naʻe ʻikai te ke maʻu? Pea kapau naʻa ke maʻu ia, ko e hā ʻoku ke vikiviki ai ʻo hangē naʻe ʻikai te ke maʻu ia?
8 I ere allerede mættede, I ere allerede blevne rige, I ere blevne Konger uden os, ja, gid I dog vare blevne Konger, for at ogsaa vi kunde være Konger med eder!
Pea ko eni, ʻoku mou mākona, kuo mou mohu meʻa, kuo mou pule, ʻo hangē ko e ngaahi tuʻi, pea taʻekau ʻakimautolu: pea ʻoku ʻamusiaange ʻeau ʻoku mou pule, koeʻuhi ke tau pule mo kimoutolu foki.
9 Thi mig synes, at Gud har fremstillet os Apostle som de ringeste, ligesom dødsdømte; thi et Skuespil ere vi blevne for Verden, baade for Engle og Mennesker.
He ʻoku ou ʻilo ʻeau kuo tuku ʻe he ʻOtua ʻakimautolu ʻae kau ʻaposetolo ki mui, ʻo hangē ko e tukupau ki he mate, he kuo ngaohi ʻakimautolu ko e siofiaʻanga ʻo māmani, mo e kau ʻāngelo, mo e kakai.
10 Vi ere Daarer for Kristi Skyld, men I ere kloge i Kristus; vi svage, men I stærke; I hædrede, men vi vanærede.
Ko e kau vale ʻakimautolu koeʻuhi ko Kalaisi, ka ʻoku poto ʻakimoutolu ʻia Kalaisi; ʻoku mau vaivai, ka ʻoku mālohi ʻakimoutolu; ʻoku ʻapasia ʻakimoutolu, ka ʻoku manukia ʻakimautolu.
11 Indtil denne Time lide vi baade Hunger og Tørst og Nøgenhed og faa Næveslag og have intet blivende Sted
[ʻIo], ʻo aʻu ki he feituʻulaʻā ni ʻoku mau fiekaia, mo fieinu, ʻoku mau telefua, pea sipiʻi, pea ʻoku ʻikai hamau nofoʻanga maʻu:
12 og arbejde møjsommeligt med vore egne Hænder. Udskælder man os, velsigne vi; forfølger man os, finde vi os deri;
ʻO ngāue, pea fai ʻaki homau nima ʻomautolu: kuo manukia, ka mau tāpuaki; kuo fakatangaʻi, ka mau kātaki ia:
13 spotter man os, give vi gode Ord; som Verdens Fejeskarn ere vi blevne, et Udskud for alle indtil nu.
Kuo lauʻikovi, ka ʻoku mau kole; kuo hoko ʻakimautolu ʻo hangē ko e ʻuli ʻoe fonua, pea mo e efe ʻoe meʻa kotoa pē ʻo aʻu ki he ʻaho ni.
14 Ikke for at beskæmme eder skriver jeg dette; men jeg paaminder eder som mine elskede Børn.
ʻOku ʻikai te u tohi ʻae ngaahi meʻa ni ke fakamā ʻakimoutolu, ka ko ʻeku valoki ki heʻeku fānau ʻoku ou ʻofa ai.
15 Thi om I end have ti Tusinde Opdragere i Kristus, have I dog ikke mange Fædre; thi jeg har i Kristus Jesus avlet eder ved Evangeliet.
He neongo ʻoku toko mano hoʻomou akonaki ʻia Kalaisi, ʻoku ʻikai tokolahi ʻae tamai: he ko au ne u fakatupu ʻakimoutolu ia.
16 Jeg formaner eder altsaa, vorder mine Efterfølgere!
Ko ia ʻoku ou kole ai kiate kimoutolu, ke mou faʻifaʻitaki kiate au.
17 Derfor har jeg sendt Timotheus til eder, som er mit elskede og trofaste Barn i Herren, og han skal minde eder om mine Veje i Kristus, saaledes som jeg lærer alle Vegne i enhver Menighed.
Ko e meʻa ko ia kuo u fekau atu ai kiate kimoutolu ʻa Timote, ʻaia ko hoku foha ʻofa, mo e angatonu ʻi he ʻEiki, pea te ne fakamanatu kiate kimoutolu hoku ngaahi ʻaluʻanga ʻaia ʻoku ʻia Kalaisi, ʻo hangē ko ia ʻoku ou ako ʻaki ʻi he potu kotoa pē mo e siasi kotoa pē.
18 Men nogle ere blevne opblæste, i den Tanke, at jeg ikke kommer til eder;
Ka kuo fielahi ʻae niʻihi, ʻo hangē ʻe ʻikai te u ʻalu atu kiate kimoutolu.
19 men jeg skal snart komme til eder, om Herren vil, og gøre mig bekendt, ikke med de opblæstes Ord, men med deres Kraft.
Ka te u ʻalu vave atu kiate kimoutolu, ʻo kapau ko e finangalo ia ʻoe ʻEiki, pea te u ʻeke, kae ʻikai ki he lea pē ʻanautolu ʻoku fakafuofua lahi, ka ko ʻenau mālohi.
20 Thi Guds Rige bestaar ikke i Ord, men i Kraft.
He ko e puleʻanga ʻoe ʻOtua ʻoku ʻikai ʻi he lea pe, ka ʻoku ʻi he mālohi.
21 Hvad ville I? Skal jeg komme til eder med Ris eller med Kærlighed og Sagtmodigheds Aand?
Ko e hā homou loto? Te u ʻalu atu kiate kimoutolu mo e meʻa tā, pe ʻi he ʻofa, pe ʻi he loto angavaivai?