1 Korinterne 4
1 Saaledes agte man os: som Kristi Tjenere og Husholdere over Guds Hemmeligheder!
Eshe ash jámo noon Krstos guutswotsi nowottsok'o Ik'oke aashtso kitso adaro boosh imetswotsk'o woshde noon taawwe.
2 I øvrigt kræves her af Husholdere, at man maa findes tro.
Adar dek'tswotswere amanetswotsi wotar daatsewo boosh geyife.
3 Men mig er det saare lidet at bedømmes af eder eller af en menneskelig Ret; ja, jeg bedømmer end ikke mig selv.
T jangosh b́wotitka wotiyal itwoor tiyats itangshiyal wee k'osh asho tiyats b́angshiyal eegonor kic'eratse, arikon taawor dab ttookats angsho falatse.
4 Thi vel ved jeg intet med mig selv, dog er jeg ikke dermed retfærdiggjort; men den, som bedømmer mig, er Herren.
Taa tdantsok'oyi wotiyal tnibo taan gac'eratse, hanuwere taa s'ayin twottsok'owo kitsratse, ernmó tiyats angshituwo doonzo s'uziye.
5 Derfor dømmer ikke noget før Tiden, førend Herren kommer, som baade skal bringe for Lyset det, som er skjult i Mørket, og aabenbare Hjerternes Raad; og da skal enhver faa sin Ros fra Gud.
Mansh bíaawo b́ borawo, doonzo angshosh b́waftsere shino konatsor angshk'ayere, bí b́woor t'aluwotse ááshtso mist'iriyo shanomaants kishituwe, ashuwots nibotse ááshts hasabiyo kishituwe, manoor ik ikon Ik'oke bísh wotit údono daatsituwe.
6 Men dette, Brødre! har jeg anvendt paa mig selv og Apollos for eders Skyld, for at I paa os kunne lære dette „ikke ud over, hvad der staar skrevet‟, for at ikke nogen af eder for eens Skyld skal opblæse sig mod en anden.
Eshuwwotso! iti t'ak'amosha etaat keewanats taanat Ap'losi aridek'at tkeewi, hanowere tk'al «Guut'etsatse beshk'aye» etiru izi biitso no atse it danetuwok'wa etaatniye, mansh ash ikon it'o k'oshonowere gac'o geyiratse itsha.
7 Thi hvem giver dig Fortrin? og hvad har du, som du ikke har faaet givet? men naar du virkelig har faaet det, hvorfor roser du dig da, som om du ikke havde faaet det?
Nee k'oshuwotsiyere eegneya nbogi? K'oshoke nde'aw keewo eebi fa'oni? Eshe jam keewo k'oshoke ndek'ka wotiyal de'aw ashok'o eegoshe n it'iri?
8 I ere allerede mættede, I ere allerede blevne rige, I ere blevne Konger uden os, ja, gid I dog vare blevne Konger, for at ogsaa vi kunde være Konger med eder!
Andere itsh geyiru keew jamo daatsrte, andere galetswotsi wotertee, no atse k'aleyat naashwtserte, arikon it naashka wotink'ere, noowere itnton toowar nonaashitwotse it naashonuwere sheenge b́wotiyank'oni,
9 Thi mig synes, at Gud har fremstillet os Apostle som de ringeste, ligesom dødsdømte; thi et Skuespil ere vi blevne for Verden, baade for Engle og Mennesker.
Ik'o noon b́woshtswotsi k'iro boatsats angshr bo úd'etuwoki beewok de'amet ashuwotsitse shutstsuwotsi noon b́wooshtsok'o arefee, manatse tuutso dats jamatse melakiwotsnat ashuwots shinatse miis'i mit wotatniye nobe'eyiri,
10 Vi ere Daarer for Kristi Skyld, men I ere kloge i Kristus; vi svage, men I stærke; I hædrede, men vi vanærede.
Noo Krstos jangosha etaat dogwotsi woterone, itmó Krstosn ayidek'at dantsuwotsi wotwutserte, mank'owere noo mawtswotsi woterone, itmó kup'uwotsi woterte, it mangiyeyirwotsi woterte, noomó keteyeyiruwotsi woterone.
11 Indtil denne Time lide vi baade Hunger og Tørst og Nøgenhed og faa Næveslag og have intet blivende Sted
And b́ wotiyaloru and sa'atansh b́ borfetso nok'ak'iri, no shashúwiri, no aratsiri, no jot'eyiri beyoko t'út'at hake bako nojawriri.
12 og arbejde møjsommeligt med vore egne Hænder. Udskælder man os, velsigne vi; forfølger man os, finde vi os deri;
No kishon finat ango nomaawiri, noon bo c'ashor noderiri, noon bo gishor no k'amiri,
13 spotter man os, give vi gode Ord; som Verdens Fejeskarn ere vi blevne, et Udskud for alle indtil nu.
noon boc'ashonat noshútso bot'afiyor maac' nefon boosh no aaniri, andish b́ borfetso datsanatse juwetsok'onat datsatse fokets kímo woterone.
14 Ikke for at beskæmme eder skriver jeg dette; men jeg paaminder eder som mine elskede Børn.
Taa han itsh tguut'ir shuneets tnana'úwotsk'o woshdek'at izosh gawatni bako iti jiitsiyo geyatniyaliyee.
15 Thi om I end have ti Tusinde Opdragere i Kristus, have I dog ikke mange Fædre; thi jeg har i Kristus Jesus avlet eder ved Evangeliet.
Krstosn jishiru ayuwotsi it detsalor nih ayuwotsi deshatste, taayere itn Iyesus Krstos doo shishiyon shuure.
16 Jeg formaner eder altsaa, vorder mine Efterfølgere!
Mansh tjafro sha'ar taan it arituwok'o iti k'oniruwe.
17 Derfor har jeg sendt Timotheus til eder, som er mit elskede og trofaste Barn i Herren, og han skal minde eder om mine Veje i Kristus, saaledes som jeg lærer alle Vegne i enhver Menighed.
Hanatse tuutson shuneetsonat amanets doonzon t naayi wottso T'imotiyosi itsh woshere, b́ be beyokenowere Ik'i maa mooke t daniyirwok'o bí taa Krstosn t daatsts handr beyon bín it jishetuwo itsh gawituwe.
18 Men nogle ere blevne opblæste, i den Tanke, at jeg ikke kommer til eder;
Ernmó ititse ik ikuwots taa itn s'iilo twarawok'o boosh bí arere kofangon s'eenwtserne.
19 men jeg skal snart komme til eder, om Herren vil, og gøre mig bekendt, ikke med de opblæstes Ord, men med deres Kraft.
Ernmó doonzon tooh karn aawotse itok weetuwe, manoor kofangirwanots bo noon keew s'uzi b́woterawo bokúp' kúp'onor dano geefe.
20 Thi Guds Rige bestaar ikke i Ord, men i Kraft.
Ik'i mengsto noon keewi kis' b́ woterawo Ik'i kúp'e.
21 Hvad ville I? Skal jeg komme til eder med Ris eller med Kærlighed og Sagtmodigheds Aand?
It geyirwo eebi? Sezi gumbo de'er it maants twoo geeftee? Himo shunonat tooko dashan detsi shayiron twoone it geyi?
