1 Korinterne 2
1 Og jeg, Brødre! da jeg kom til eder, kom jeg ikke og forkyndte eder Guds Vidnesbyrd med Stormægtighed i Tale eller i Visdom;
O ry longo, ie nivotrake ama’ areo iraho, le tsy an-dàn-tsaontsy, tsy an-kihitse ty nitaroñako i nietak’ aman’ Añaharey.
2 thi jeg agtede ikke at vide noget iblandt eder uden Jesus Kristus og ham korsfæstet;
Fa nifaharako te tsy hahafohiñe ndra inoñ’ inoñe ama’ areo ao naho tsy Iesoà Norizañey vaho ie pinèke.
3 og jeg færdedes hos eder i Svaghed og i Frygt og megen Bæven,
Nimokotse t’ie tama’ areo, nihembañe, vaho nisilofe’ ty nevenevetse.
4 og min Tale og min Prædiken var ikke med Visdoms overtalende Ord, men med Aands og Krafts Bevisning,
Le tsy an-tsaontsin-kihitse mahasintoñe i rehakoy naho i fitaroñakoy, fa ami’ty fampalangesañe i Arofoy naho añ-ozatse,
5 for at eders Tro ikke skulde bero paa Menneskers Visdom, men paa Guds Kraft.
soa tsy hioreñe ami’ty hakante’ ondaty ty fatokisa’ areo fa ami’ty faozaran’ Añahare.
6 Dog, Visdom tale vi iblandt de fuldkomne, men en Visdom, der ikke stammer fra denne Verden, ikke heller fra denne Verdens Herskere, som blive til intet; (aiōn g165)
Toe mitaroñe hihitse amo àñoñeo zahay, fa tsy ty hihi’ ty sa toy, ndra ty a o mpifehe’ an-tsa toio, ie sindre miha-modo. (aiōn g165)
7 men vi tale Visdom fra Gud, den hemmelige, den, som var skjult, som Gud før Verdens Begyndelse forudbestemte til vor Herlighed, (aiōn g165)
Toe mitaroñe i hihin’ Añahare nakafitsey zahay, i hihitse naetake pak’ henaney, f’ie norizan’ Añahare taolo’ ty sa toy hañonjona’e antika, (aiōn g165)
8 hvilken ingen af denne Verdens Herskere har erkendt; thi havde de erkendt den, havde de ikke korsfæstet Herlighedens Herre; (aiōn g165)
ie ninofi’ o mpifehe an-tsa toio, fa naho nifohi’ iareo, le tsy ho pinè’ iareo i Talèn’ engeñey. (aiōn g165)
9 men, som der er skrevet: „Hvad intet Øje har set, og intet Øre har hørt, og ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud har beredt dem, som elske ham.‟
Fa hoe ty pinatetse: Fihaino tsy nahaisake, ravembia tsy nahajanjiñe, vaho tsy nizilike añ’ arofo’ondaty ze he’e hinalankan’ Añahare ho a’ o mikoko azeoo.
10 Men os aabenbarede Gud det ved Aanden; thi Aanden ransager alle Ting, ogsaa Guds Dybder.
F’ie nibentabentaren’ Añahare aman-tikañe añamy Arofo’ey, fa mitsoeke ze he’e i Arofoy, naho o raha miheotse aman’ Añahareo.
11 Thi hvilket Menneske ved, hvad der er i Mennesket, uden Menneskets Aand, som er i ham? Saaledes har heller ingen erkendt, hvad der er i Gud, uden Guds Aand.
Aa vaho ia am’ondatio ty mahafohiñe ze mitoloñe amy t’indaty ao naho tsy ty arofo am’indatiy? Manahake izay, tsy fohi’ ondaty ty faharofoanan’ Añahare naho tsy i Arofon’ Añaharey.
12 Men vi have ikke faaet Verdens Aand, men Aanden fra Gud, for at vi kunne vide, hvad der er os skænket af Gud;
Ie amy zay, tsy ty fañahi’ ty tane toy ty rinamben-tika, fa i Arofo boak’ aman’ Añaharey, soa te ho fohintika o raha natolon’ Añahare antika am-patariha’eo,
13 og dette tale vi ogsaa, ikke med Ord, lærte af menneskelig Visdom, men med Ord, lærte af Aanden, idet vi tolke aandelige Ting med aandelige Ord.
ie o taroñe’aio, tsy an-tsaontsy nanare’ ty hihi’ ondaty fa amo naò’ i Arofo Masiñeio, ie mampidodea o rahan’ Arofoo amo aman’ Arofoo.
14 Men det sjælelige Menneske tager ikke imod de Ting, som høre Guds Aand til; thi de ere ham en Daarskab, og han kan ikke erkende dem, thi de bedømmes aandeligt.
Toe tsy maharambe o rahan’ Arofon’ Añahareo ty fañereñerea’ ondatio, fa hagegeañe ama’e, tsy eo ty hahafohina’e, amy t’ie rendreke an’arofo.
15 Men den aandelige bedømmer alle Ting, selv derimod bedømmes han af ingen.
Mitsikaritse ze he’e ty aman’arofo, fe tsy leo ty ila’e tsikariteñe.
16 Thi hvem har kendt Herrens Sind, saa han skulde kunne undervise ham? Men vi have Kristi Sind.
Aa vaho: Ia ty mahafohiñe ty faharofoana’ Iehovà hañòke aze. Toe aman-tika ty fitsakorea’ i Norizañey.
