1 Korinterne 2
1 Og jeg, Brødre! da jeg kom til eder, kom jeg ikke og forkyndte eder Guds Vidnesbyrd med Stormægtighed i Tale eller i Visdom;
Hagi nenfugtane nasareheta, tamagrite'ma e'noana, haganentake ke'ni'areti ene knare antahintahi zanteti Anumzamofo agenke tmasminakura ome'noe.
2 thi jeg agtede ikke at vide noget iblandt eder uden Jesus Kristus og ham korsfæstet;
Nagra'ma antahi'zama retro hu'noana, tamagrane mani'nufina mago'zankura ontahigahuanki, Jisas Kraisima ahe'za rugeka zafare hanti'naza zankuke antahigahue.
3 og jeg færdedes hos eder i Svaghed og i Frygt og megen Bæven,
Tamagri'enema manuana hanave'nia omnege'na, kore nehu'na, nahirahi zampi mani'ne'na,
4 og min Tale og min Prædiken var ikke med Visdoms overtalende Ord, men med Aands og Krafts Bevisning,
rempima hunerami'na, nanekema huama nehuana, tamagri tamagu'a eri vakanenaku knare antahintahi zampintira osu'noanki, Ruotge Avamumo hihamu hanave'a erinte ama nehie.
5 for at eders Tro ikke skulde bero paa Menneskers Visdom, men paa Guds Kraft.
E'ina hu'negu tamentintimo'a vahe'mofo knare antahintahi zampina omneno, Anumzamofo himamu hanavefi mesigu anara hu'ne.
6 Dog, Visdom tale vi iblandt de fuldkomne, men en Visdom, der ikke stammer fra denne Verden, ikke heller fra denne Verdens Herskere, som blive til intet; (aiōn g165)
Tagrama knare antahintahizamofo keagama nehunana, zmentintifima nena hu'naza vahepi nehune. Hianagi ama knare antahintahigu'ma nehunana, ama knafino, ama mopafi fanane hanaza kva vahetmimofo knare antahintahi zankura nosune. (aiōn g165)
7 men vi tale Visdom fra Gud, den hemmelige, den, som var skjult, som Gud før Verdens Begyndelse forudbestemte til vor Herlighed, (aiōn g165)
Tagrama nehunana Anumzamofo knare antahintahia, korapa oku'a retro huntegeno me'neazanku nehune. Ana antahintahizana mopa fore osu'negeno oku me'neana, e'i ana antahintahizana, menima tagrama knare hanunku retro hunte'ne. (aiōn g165)
8 hvilken ingen af denne Verdens Herskere har erkendt; thi havde de erkendt den, havde de ikke korsfæstet Herlighedens Herre; (aiōn g165)
Ana antahintahizana magore huno meni gnafi kva vahe'mo'za antahi amara osu'naze. Na'ankure antahi ama hu'nazasina, hanave'ane Ramofona ahe'za keka zafarera ohantizasine. (aiōn g165)
9 men, som der er skrevet: „Hvad intet Øje har set, og intet Øre har hørt, og ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud har beredt dem, som elske ham.‟
Hu'neanagi, avontafepi kre'nea kante ante'za, Avurgamo onkegeno, agesamo ontahigeno, vahe'mo'za antahi'za ke'za osu'nazana Agriku zamavesi nentamokizimi Anumzamo retro huzmante'ne. (Ais 64:4)
10 Men os aabenbarede Gud det ved Aanden; thi Aanden ransager alle Ting, ogsaa Guds Dybder.
Hu'neanagi Anumzamo'a, Ruotge Avamu'afi huvazino, tagritera eriama nehie. Na'ankure Avamu'mo'a mikazana hakareno, Anumzamofo oku'a antahi'zama'a erinte ama nehie.
11 Thi hvilket Menneske ved, hvad der er i Mennesket, uden Menneskets Aand, som er i ham? Saaledes har heller ingen erkendt, hvad der er i Gud, uden Guds Aand.
Na'ankure, iza vahepintira mago vahe'mofo antahi'zampima me'nesia antahi'zana keno antahino hugahie? Agri'a avamu'moke agu'afi me'nesia antahi'zana keno antahino hugahie. Anahukna kante Anumzamofona oku'a agu'agesa mago'mo'e huno antahino keno osugahianki, Anumzamofo Avamu'moke antahino keno hugahie.
12 Men vi have ikke faaet Verdens Aand, men Aanden fra Gud, for at vi kunne vide, hvad der er os skænket af Gud;
Menina hago Avamura eri'none, ama mopafi avamurompage Anumzamofontegati Avamure, e'ina hu'negu Anumzamo amne neramia zana antahita keta hugahune.
13 og dette tale vi ogsaa, ikke med Ord, lærte af menneskelig Visdom, men med Ord, lærte af Aanden, idet vi tolke aandelige Ting med aandelige Ord.
Mika kema nehunana, vahe'mo rempi huorami'nea antahintahi nosune. Anumzamofo Avamu'mo rempi hurami'nea antahintahireti nehunankino, ana Avamu'mo tazahigeta, avamu antahizampi Avamu'mofo nanekea eri ante mago huta eriama nehune.
14 Men det sjælelige Menneske tager ikke imod de Ting, som høre Guds Aand til; thi de ere ham en Daarskab, og han kan ikke erkende dem, thi de bedømmes aandeligt.
Hu'neanagi Anumzamofo Avamu ene omani'nea vahe'mo'a, Anumzamofo Avamutegati esiazana e'origahie. Na'ankure zamagra anazama kesazana neginagi zankna hanige'za, antahi'amara osugahaze. Na'ankure zamagra Avamu'mo zamaza hanige'za antahi ankeregahaze.
15 Men den aandelige bedømmer alle Ting, selv derimod bedømmes han af ingen.
Hu'neanagi aza'o Avamu'ene mani'nesimo'a, mika'zana refko huno antahi ama hugahie. Ana hugahianagi mago'mo'e huno Avamu'ene mani'nesimofona refko huno ageno antahino osugahie.
16 Thi hvem har kendt Herrens Sind, saa han skulde kunne undervise ham? Men vi have Kristi Sind.
Iza Ramofo agu'agesa antahino keno nehuno antahintahia amigahie? hu'ne. (Ais 40:13) Hianagi Kraisi antahintahizana, tagra eri'none.
