1 Korinterne 16
1 Men hvad Indsamlingen til de hellige angaar, da gører ogsaa I, ligesom jeg forordnede for Menighederne i Galatien!
Əmdi muⱪǝddǝs bǝndilǝr üqün ianǝ toplax toƣruluⱪ, silǝrmu Galatiya ɵlkisidiki jamaǝtlǝrgǝ tapiliƣinimdǝk ⱪilinglar.
2 Hver første Dag i Ugen lægge enhver af eder hjemme hos sig selv noget til Side og samle, hvad han maatte have Lykke til, for at der ikke først skal ske Indsamlinger, naar jeg kommer.
Ⱨǝr ⱨǝptining birinqi künidǝ ⱨǝrbiringlar tapawitinglarning bǝrikiti boyiqǝ uningdin bir ülüxini ajritip ɵz yeninglarda saⱪlap ⱪoyunglar; xundaⱪ ⱪilsanglar, kǝlgǝn waⱪtimda ianǝ toplax ⱨajǝt bolmaydu.
3 Men naar jeg kommer, vil jeg sende, hvem I maatte finde skikkede dertil, med Breve for at bringe eders Gave til Jerusalem.
Mǝn kǝlginimdǝ, silǝr ⱪaysi adǝmlǝrni layiⱪ kɵrüp tallisanglar, mǝn xularƣa [tonuxturux] hǝtlirini yezip berip muxu ianǝ-xǝpⱪitinglarni Yerusalemƣa apirip berixkǝ ǝwǝtimǝn.
4 Men dersom det er værd, at ogsaa jeg rejser med, da kunne de rejse med mig.
Meningmu berixim muwapiⱪ kɵrülsǝ, ular manga ⱨǝmraⱨ bolup baridu.
5 Men jeg vil komme til eder, naar jeg er dragen igennem Makedonien; thi jeg drager igennem Makedonien;
Əmma mǝn Makedoniyǝ ɵlkisidin ɵtkǝndin keyin yeninglarƣa kelimǝn — qünki mǝn Makedoniyǝdin ɵtmǝkqimǝn —
6 men hos eder vil jeg maaske blive eller endog overvintre, for at I kunne befordre mig videre, hvor jeg saa rejser hen.
bǝlkim mǝn silǝr bilǝn billǝ bir mǝzgil turuxum mumkin, ⱨǝtta yeninglarda ⱪixlap ⱪeliximmu mumkin; xuningdǝk andin ⱪǝyǝrgǝ barmaⱪqi bolsam, silǝr yardǝm ⱪilip, meni yolƣa selip ⱪoyarsilǝr.
7 Thi nu vil jeg ikke se eder paa Gennemrejse; jeg haaber nemlig at forblive nogen Tid hos eder, om Herren vil tilstede det.
Qünki bu ⱪetim silǝrni yol üstidila kɵrüp ɵtüp ketixni halimaymǝn, bǝlki Rǝb buyrusa, silǝr bilǝn billǝ uzunraⱪ bir mǝzgil turƣum bar.
8 Men i Efesus vil jeg forblive indtil Pinsen;
Əmma mǝn Əfǝsus xǝⱨiridǝ orma ⱨeytiƣiqǝ turmaⱪqimǝn.
9 thi en Dør staar mig aaben, stor og virksom, og der er mange Modstandere.
Qünki [muxu yǝrdǝ] manga ajayib qong, utuⱪ-mewǝ beriwatⱪan bir ixik kǝng eqildi, xuningdǝk ⱪarxi qiⱪⱪuqilarmu kɵp.
10 Men om Timotheus kommer, da ser til, at han kan færdes hos eder uden Frygt; thi han gør Herrens Gerning, saavel som jeg.
Timotiy yeninglarƣa berip tursa, uning aranglarda ⱪorⱪmay ǝrkin-azadǝ yürüxigǝ kɵngül bɵlünglar. Qünki umu manga ohxax Rǝbning hizmitini ixlǝwatidu.
11 Derfor maa ingen ringeagte ham; befordrer ham videre i Fred, for at han kan komme til mig; thi jeg venter ham med Brødrene.
Xunga ⱨeqkim uni tɵwǝn kɵrmisun; bǝlki uni mening yenimƣa kelixi üqün aman-esǝn uzitip yolƣa selip ⱪoyunglar; qünki uning ⱪerindaxlar bilǝn billǝ kelixini kütmǝktimǝn.
12 Men hvad Broderen Apollos angaar, da har jeg meget opfordret ham til at komme til eder med Brødrene; men det var i hvert Fald ikke hans Villie at komme nu, men han vil komme, naar han faar belejlig Tid.
Əmma ⱪerindiximiz Apollosⱪa kǝlsǝm, uningdin ⱪerindaxlar bilǝn billǝ silǝrning yeninglarƣa berixni kɵp ɵtündüm. Lekin uning ⱨazirqǝ barƣusi yoⱪ. Keyin pursǝt pixip yetilgǝndǝ baridu.
13 Vaager, staar faste i Troen, værer mandige, værer stærke!
Ⱨoxyar bolunglar, etiⱪadta qing turunglar; mǝrdanǝ ǝrdǝk bolunglar! Ⱪǝysǝr bolunglar!
14 Alt ske hos eder i Kærlighed!
Silǝrning ⱪilƣan ⱨǝmmǝ ixinglar meⱨir-muⱨǝbbǝt bilǝn ⱪilinsun.
15 Men jeg formaner eder, Brødre — I kende Stefanas's Hus, at det er Akajas Førstegrøde, og de have hengivet sig selv til at tjene de hellige —
Əmdi, i ⱪerindaxlar, Ahaya ɵlkisidiki ǝng dǝslǝpki etiⱪad mewisi bolƣan Istifanas wǝ uning ailisidikilǝrni, xundaⱪla ularning Hudaning muⱪǝddǝs bǝndilirining hizmitidǝ boluxⱪa ⱪandaⱪ ɵzlirini atiƣanliⱪini obdan bilisilǝr; mǝn silǝrdin ɵtünimǝnki, muxundaⱪ kixilǝrning wǝ ular bilǝn birliktǝ hizmǝttǝ ⱨǝrbir japa tartiwatⱪanlarning sɵzlirigǝ kiringlar.
16 til at ogsaa I skulle underordne eder under saadanne og enhver, som arbejder med og har Besvær.
17 Men jeg glæder mig ved Stefanas's og Fortunatus's og Akaikus's Nærværelse, fordi disse have udfyldt Savnet af eder;
Əmma [yeninglardin] Istifanas, Fortunatus wǝ Aⱪayikusning bu yǝrgǝ meni yoⱪlap kǝlgǝnlikidin xadlandim; qünki ular silǝr tǝrǝptin kǝm bolƣanlirini toluⱪlap bǝrdi.
18 thi de have vederkvæget min Aand og eders. Skønner derfor paa saadanne!
Qünki ular mening roⱨimni wǝ ⱨǝm silǝrningkinimu yengilandurdi; xunga xundaⱪ adǝmlǝrni ǝtiwarlap ⱨɵrmǝtlǝnglar.
19 Menighederne i Asien hilse eder. Akvila og Priska hilse eder meget i Herren tillige med Menigheden i deres Hus.
Asiyadiki jamaǝtlǝrdin silǝrgǝ salam. Akwila wǝ Priskilla ⱨǝm ularning ɵyidǝ jǝm bolidiƣan jamaǝttinmu Rǝbdǝ silǝrgǝ ⱪizƣin salam yollaydu.
20 Alle Brødrene hilse eder. Hilser hverandre med et helligt Kys!
Ⱪerindaxlarning ⱨǝmmisi silǝrgǝ salam yollaydu. Bir-biringlar bilǝn pak sɵyüxlǝr bilǝn salamlixinglar.
21 Hilsenen med min, Paulus's egen Haand.
Mana, mǝnki Pawlus ɵz ⱪolum bilǝn salam yeziwatimǝn!
22 Dersom nogen ikke elsker Herren, han være en Forbandelse! Maran Atha.
Ⱨǝrkim Rǝb Əysa Mǝsiⱨni sɵygüqi bolmisa, uningƣa lǝnǝt bolsun! Rǝbbimiz, kǝlgǝysǝn!
23 Den Herres Jesu Naade være med eder!
Rǝb Əysa Mǝsiⱨning meⱨir-xǝpⱪiti ⱨǝmminglarƣa yar bolƣay!
24 Min Kærlighed med eder alle i Kristus Jesus!
Mening Mǝsiⱨ Əysada bolƣan muⱨǝbbitim ⱨǝmminglar bilǝn billǝ bolƣay. Amin!
