1 Korinterne 13

1 Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.

Though I speak with the tongues of men and of angels, and have not charity, I am become [as] sounding brass, or a tinkling cymbal.

2 Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, saa at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.

And though I have [the gift of] prophecy, and understand all mysteries, and all knowledge; and though I have all faith, so that I could remove mountains, and have not charity, I am nothing.

3 Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.

And though I bestow all my goods to feed [the poor], and though I give my body to be burned, and have not charity, it profiteth me nothing.

4 Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,

Charity suffereth long, [and] is kind; charity envieth not; charity vaunteth not itself, is not puffed up,

5 gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;

Doth not behave itself unseemly, seeketh not its own, is not easily provoked, thinketh no evil;

6 glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;

Rejoiceth not in iniquity, but rejoiceth in the truth;

7 den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt.

Beareth all things, believeth all things, hopeth all things, endureth all things.

8 Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgaa, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgaa;

Charity never faileth: but whether [there are] prophecies, they shall fail; whether [there are] languages, they shall cease; whether [there is] knowledge, it shall vanish away.

9 thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;

For we know in part, and we prophesy in part.

10 men naar det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgaa.

But when that which is perfect is come, then that which is in part shall be done away.

11 Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.

When I was a child, I spoke as a child, I understood as a child, I thought as a child: but when I became a man, I put away childish things.

12 Nu se vi jo i et Spejl, i en Gaade, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.

For now we see through a glass darkly; but then face to face: now I know in part; but then shall I know even as also I am known.

13 Saa bliver da Tro, Haab, Kærlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.

And now abideth faith, hope, charity, these three; but the greatest of these [is] charity.