1 Korinterne 13
1 Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.
Though I speak in the ‘tongues’ of men, or even of angels, yet have not Love, I have become mere echoing brass, or a clanging cymbal!
2 Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, saa at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.
Even though I have the gift of preaching, and fathom all hidden truths and all the depths of knowledge; even though I have such faith as might move mountains, yet have not Love, I am nothing!
3 Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.
Even though I dole my substance to the poor, even though I sacrifice my body, that I may boast, yet have not Love, it avails me nothing!
4 Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,
Love is long-suffering, and kind; Love is never envious, never boastful, never conceited, never behaves unbecomingly;
5 gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;
love is never self-seeking, never provoked, never reckons up her wrongs;
6 glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;
love never rejoices at evil, but rejoices in the triumph of Truth;
7 den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt.
love bears with all things, every trustful, ever hopeful, ever patient.
8 Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgaa, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgaa;
Love never fails. But, whether it be the gift of preaching, it will be done with; whether it be the gift of ‘tongues,’ it will cease; whether it be knowledge, it, too, will be done with.
9 thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;
For our knowledge is incomplete, and our preaching is incomplete,
10 men naar det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgaa.
but, when the Perfect has come, that which is incomplete will be done with.
11 Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.
When I was a child, I talked as a child, I felt as a child, I reasoned as a child; now that I am a man, I have done with childish ways.
12 Nu se vi jo i et Spejl, i en Gaade, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.
As yet we see, in a mirror, dimly, but then — face to face! As yet my knowledge is incomplete, but then I shall know in full, as I have been fully known.
13 Saa bliver da Tro, Haab, Kærlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.
Meanwhile Faith, Hope, and Love endure — these three, but the greatest of these is Love.
