< 1 Korinterne 13 >

1 Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.
If I speak in the tongues of men and of angels, but do not have love, I am a noisy gong or a clanging cymbal.
2 Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, saa at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.
If I have the gift of prophecy and know all mysteries and all knowledge, and if I have all faith, so as to move mountains, but do not have love, I am nothing.
3 Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.
If I give away all my possessions to feed others, and if I deliver up my body to be burned, but do not have love, I receive no benefit.
4 Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,
Love is patient and kind. Love does not envy or boast. It is not puffed up
5 gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;
or rude. It does not seek its own way, it is not irritable, and it keeps no record of wrongs.
6 glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;
It does not rejoice over unrighteousness, but rejoices with the truth.
7 den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt.
It bears all things, believes all things, hopes all things, and endures all things.
8 Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgaa, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgaa;
Love never fails. But as for prophecies, they will come to an end; as for tongues, they will cease; as for knowledge, it will come to an end.
9 thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;
Now we know in part, and we prophesy in part.
10 men naar det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgaa.
Yet when the perfect comes, the partial will come to an end.
11 Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.
When I was a child, I spoke like a child, I thought like a child, and I reasoned like a child. But when I became a man, I set aside childish ways.
12 Nu se vi jo i et Spejl, i en Gaade, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.
For now we see in a mirror by means of an obscure image, but then we will see face to face. Now I know in part, but then I will know fully, just as I have been fully known.
13 Saa bliver da Tro, Haab, Kærlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.
And now faith, hope, and love abide, these three; but the greatest of these is love.

< 1 Korinterne 13 >