1 Korinterne 13

1 Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.

If I speak with the tongues of men and of messengers, and do not have love, I have become sounding brass, or a clanging cymbal;

2 Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, saa at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.

and if I have prophecy, and know all the secrets, and all the knowledge, and if I have all faith, so as to remove mountains, and do not have love, I am nothing;

3 Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.

and if I give away all my goods to feed others, and if I give up my body that I may be burned, and do not have love, I am profited nothing.

4 Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,

Love is long-suffering, it is kind, love does not envy, love does not vaunt itself, is not puffed up,

5 gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;

does not act unseemly, does not seek its own things, is not provoked, does not impute evil,

6 glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;

[does] not rejoice over unrighteousness, and rejoices with the truth;

7 den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt.

it bears all things, it believes all, it hopes all, it endures all.

8 Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgaa, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgaa;

Love never fails; and whether [there be] prophecies, they will become useless; whether tongues, they will cease; whether knowledge, it will become useless;

9 thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;

for we know in part, and we prophesy in part;

10 men naar det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgaa.

and when that which is perfect may come, then that which [is] in part will become useless.

11 Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.

When I was a child, I was speaking as a child, I was thinking as a child, I was reasoning as a child, and when I have become a man, I have made useless the things of the child;

12 Nu se vi jo i et Spejl, i en Gaade, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.

for we now see obscurely through a mirror, and then face to face; now I know in part, and then I will fully know, as I was also known;

13 Saa bliver da Tro, Haab, Kærlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.

and now there remains faith, hope, love—these three; and the greatest of these [is] love.