1 Korinterne 13

1 Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.

我若能說萬人的方言，並天使的話語，卻沒有愛，我就成了鳴的鑼，響的鈸一般。

2 Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, saa at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.

我若有先知講道之能，也明白各樣的奧祕，各樣的知識，而且有全備的信，叫我能夠移山，卻沒有愛，我就算不得甚麼。

3 Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.

我若將所有的賙濟窮人，又捨己身叫人焚燒，卻沒有愛，仍然與我無益。

4 Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,

愛是恆久忍耐，又有恩慈；愛是不嫉妒；愛是不自誇，不張狂，

5 gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;

不做害羞的事，不求自己的益處，不輕易發怒，不計算人的惡，

6 glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;

不喜歡不義，只喜歡真理；

7 den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt.

凡事包容，凡事相信，凡事盼望，凡事忍耐。

8 Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgaa, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgaa;

愛是永不止息。先知講道之能終必歸於無有；說方言之能終必停止；知識也終必歸於無有。

9 thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;

我們現在所知道的有限，先知所講的也有限，

10 men naar det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgaa.

等那完全的來到，這有限的必歸於無有了。

11 Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.

我作孩子的時候，話語像孩子，心思像孩子，意念像孩子，既成了人，就把孩子的事丟棄了。

12 Nu se vi jo i et Spejl, i en Gaade, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.

我們如今彷彿對着鏡子觀看，模糊不清，到那時就要面對面了。我如今所知道的有限，到那時就全知道，如同主知道我一樣。

13 Saa bliver da Tro, Haab, Kærlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.

如今常存的有信，有望，有愛這三樣，其中最大的是愛。