1 Korinterne 13
1 Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.
Taa ashuwots noon keewon wee melakiwots handr noonon keewo falr shuno deshatse wotiyal kuhiru biri wee cicilru bilbilyo twotoniye.
2 Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, saa at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.
Bek'on keewi imo tdetsalor aashts jamo tdanalor, danjamo tdetsalor, guro beyokere k'osh beyok beshit imnetiyi jamo t detsal shuno deshatse wotiyal taash eegor k'aatse.
3 Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.
T detsts jamo t'owwotssh t kayiyal, dab tiatso b́ ooriraniyere bín it'osha err, beshide'er ti imal, shuno t t'ut'al eegoru taash k'alatse.
4 Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,
Shuno k'ame b́ k'amefoni, shuno sheenge b́ k'alfoni, shuno okoorrake, shuno bog taana erake, shuno id'ake,
5 gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;
Shuno niwalo finerake, shuno b́ took jang mec'ro geerake, shuno nibo k'unake, shuno bín dadeyaloru dadman dadok'o taawakee,
6 glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;
Shuno ar wotts keewatsa b́ geneúiti bako kááw woterawonton geneúwerakee,
7 den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt.
Shuno jamo falituwe, jamono amanituwe, b́ jangituwere jamoniye, jam keewon kúp'e b́wotiti.
8 Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgaa, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgaa;
Shuno b́ jamon dihiratse, bek'on keewo imets imo beshituwe handr noonon keew falo beshituwe, dan wotiyalowere beshituwe.
9 thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;
No danon wotowa bek'on no keewitwo k'atsoniye.
10 men naar det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgaa.
Ernmó s'een wottso b́woor k'atso ooritke.
11 Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.
Na'a t wotor na'ok'owa t keewufo, na'ok'owa t gawfo, nana'ok'owa t maramarefni, gan asho t wotoromó nana'i doy jamo k'aztk'iri.
12 Nu se vi jo i et Spejl, i en Gaade, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.
And mestawut shuwa shuwa etir mastawit gondotse s'ilirwotskok'o noone, bíyormó shin shinaatsne nobek'eti, and tdanir k'atsoniye, bíyoromó Ik'o taan b́ dantsok'osh s'een dano detsetwe.
13 Saa bliver da Tro, Haab, Kærlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.
Eshe imnetiyo, jángo, shuno, keezanots oorar betknee, ernmó hanotsitsere bogetuwo shune.
