1 Korinterne 12

1 Men hvad de aandelige Gaver angaar, Brødre! vil jeg ikke, at I skulle være uvidende.

Men um dei åndelege gåvor vil eg ikkje at de skal vera uvitande, brør!

2 I vide, at da I vare Hedninger, droges I hen til de stumme Afguder, som man drog eder.

De veit at då de var heidningar, let de dykk draga til dei mållause avgudarne, etter som de vart dregne.

3 Derfor kundgør jeg eder, at ingen, som taler ved Guds Aand, siger: „Jesus er en Forbandelse, ‟ og ingen kan sige: „Jesus er Herre‟ uden ved den Helligaand.

Difor kunngjer eg dykk, at ingen som talar i Guds Ande, segjer: «Forbanna er Jesus, » og ingen kann segja: «Jesus er Herre, » utan i den Heilage Ande.

4 Der er Forskel paa Naadegaver, men det er den samme Aand;

Det er skil på nådegåvor, men Anden er den same.

5 og der er Forskel paa Tjenester, og det er den samme Herre;

Og det er skil på tenestor, men Herren er den same.

6 og der er Forskel paa kraftige Gerninger, men det er den samme Gud, som virker alt i alle.

Og det er skil på kraftige verknader, men Gud er den same, som verkar alt i alle.

7 Men til enhver gives Aandens Aabenbarelse til det, som er gavnligt.

Men openberringi av Anden fær kvar og ein til det som er gagnlegt.

8 En gives der nemlig ved Aanden Visdoms Tale; en anden Kundskabs Tale ifølge den samme Aand;

For ein fær visdoms tale ved Anden, men ein annan kunnskaps tale ved den same Ande;

9 en anden Tro i den samme Aand; en anden Gaver til at helbrede i den ene Aand;

ein annan tru ved den same Ande, ein annan nådegåvor til å lækja ved den same Ande;

10 en anden at udføre kraftige Gerninger; en anden profetisk Gave; en anden at bedømme Aander; en anden forskellige Slags Tungetale; en anden Udlægning af Tungetale.

ein annan kraft til å gjera under, ein annan profetgåva, ein annan gåva til å prøva ånder, ein annan ymse tungor, ein annan tyding av tungor.

11 Men alt dette virker den ene og samme Aand, som uddeler til enhver især, efter som han vil.

Men alt dette verkar ein og den same Ande, som skifter ut til kvar for seg, etter som han vil.

12 Thi ligesom Legemet er eet og har mange Lemmer, men alle Legemets Lemmer, skønt de ere mange, dog ere eet Legeme, saaledes ogsaa Kristus.

For liksom likamen er ein og hev mange lemer, men alle lemerne på likamen er ein likam, endå dei er mange, soleis er det og med Kristus.

13 Thi med een Aand bleve vi jo alle døbte til at være eet Legeme, hvad enten vi ere Jøder eller Grækere, Trælle eller frie; og alle fik vi een Aand at drikke.

For i ein Ande er me alle døypte til å vera ein likam - anten me er jødar eller grækarar eller trælar eller frie - og alle hev me fenge drikka ein Ande.

14 Legemet er jo heller ikke eet Lem, men mange.

For likamen er ikkje heller ein lem, men mange.

15 Dersom Foden vilde sige: „Fordi jeg ikke er Haand, hører jeg ikke til Legemet, ‟ saa ophører den dog ikke derfor at høre til Legemet.

Um foten vilde segja: «Då eg ikkje er hand, so høyrer eg ikkje med til likamen, » so høyrer han då like fullt med til likamen.

16 Og dersom Øret vilde sige: „Fordi jeg ikke er Øje, hører jeg ikke til Legemet, ‟ saa ophører det dog ikke derfor at høre til Legemet.

Og um øyra vilde segja: «Då eg ikkje er auga, so høyrer eg ikkje med til likamen, » so høyrer det då like fullt med til likamen.

17 Dersom hele Legemet var Øje, hvor blev da Hørelsen? Dersom det helt var Hørelse, hvor blev da Lugten?

Dersom heile likamen var auga, kvar vart det då av høyrsla? Dersom det heile var høyrsla, kvar vart det då av lukti?

18 Men nu har Gud sat Lemmerne, ethvert af dem, paa Legemet, efter som han vilde.

Men no hev Gud sett lemerne, kvar ein av dei på likamen, so som han vilde.

19 Men dersom de alle vare eet Lem, hvor blev da Legemet?

Men dersom dei alle var ein lem, kvar vart det då av likamen?

20 Nu er der derimod mange Lemmer og dog kun eet Legeme.

Men no er det mange lemer, men ein likam.

21 Øjet kan ikke sige til Haanden: „Jeg har dig ikke nødig, ‟ eller atter Hovedet til Fødderne: „Jeg har eder ikke nødig.‟

Auga kann ikkje segja til handi: «Eg treng ikkje til deg, » eller hovudet til føterne: «Eg treng ikkje til dykk.»

22 Nej, langt snarere ere de Lemmer paa Legemet nødvendige, som synes at være de svageste,

Men tvert imot: dei lemerne på likamen som synest vera veikast, dei er naudsynlege.

23 og de, som synes os mindre ærefulde paa Legemet, dem klæde vi med des mere Ære; og de Lemmer, vi blues ved, omgives med desto større Blufærdighed;

Og dei lemerne på likamen som syntest oss mindre æra verde, deim klæder me med større æra; og dei lemerne våre som me blygjest ved, deim klæder me med større blygd.

24 de derimod, som vi ikke blues ved, have det ikke nødig. Men Gud har sammenføjet Legemet saaledes, at han tillagde det ringere mere Ære;

Men dei lemerne våre som er oss til sømd, dei treng ikkje til det. Men Gud hev sett likamen soleis saman, at han gav det ringaste størst æra,

25 for at der ikke skal være Splid i Legemet, men for at Lemmerne skulle have samme Omsorg for hverandre;

so det ikkje skal vera tvidrag i likamen, men at lemerne skal hava same umsut for kvarandre.

26 og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver hædret, glæde alle Lemmerne sig med.

Og um ein lem lid, so lid alle lemerne med, eller um ein lem vert heidra, so gled alle lemerne seg med.

27 Men I ere Kristi Legeme, og Lemmer enhver især.

Men de er Kristi likam og lemer, kvar etter sin lut.

28 Og nogle satte Gud i Menigheden for det første til Apostle, for det andet til Profeter, for det tredje til Lærere, dernæst kraftige Gerninger, dernæst Gaver til at helbrede, til at hjælpe, til at styre, og forskellige Slags Tungetale.

Og Gud sette i kyrkja fyrst nokre til apostlar, for det andre profetar, for det tridje lærarar, so kraftige verk, so nådegåvor til å lækja, til å hjelpa, til å styra, so ymse tungor.

29 Mon alle ere Apostle? mon alle ere Profeter? mon alle ere Lærere? mon alle gøre kraftige Gerninger?

Er vel alle apostlar? Er alle profetar? Er alle lærarar? Gjer alle kraftige verk?

30 mon alle have Gaver til at helbrede? mon alle tale i Tunger? mon alle udlægge?

Hev alle nådegåvor til lækja? Kann alle tala med tungor? Kann alle tyda deim?

31 Men tragter efter de største Naadegaver! Og ydermere viser jeg eder en ypperlig Vej.

Men streva etter dei største nådegåvor! Og eg skal visa dykk ein endå betre veg.