1 Korinterne 11
1 Vorder mine Efterfølgere, ligesom ogsaa jeg er Kristi!
Tsikombeo iraho hambañe amy te izaho ka ro mpiamy Norizañey.
2 Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, saaledes som jeg har overleveret eder dem.
Ty andrengeako anahareo ry longo, le t’ie mahatiahy ahy amy ze he’e, naho tambozore’ areo o nafèn-droaeo, ami’ty do’e nitaroñako.
3 Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.
Fa teako ho fohi’ areo te lohà’ ze hene ‘ndaty i Norizañey, le lohà’ ty rakemba ty lahilahy; le lohà’ i Norizañey t’i Andrianañahare.
4 Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.
Toe manalatse ty añambone’e ze lahilahy mikolopoke naho mihalaly ndra mitoky.
5 Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.
Fa manalatse ty añambone’e ka ze rakemba tsy mampikolopoke ty añambone’e t’ie miloloke ndra mitoky—fa hambañe amy te niharatse.
6 Thi naar en Kvinde ikke tildækker sig, saa lad hende ogsaa klippe sit Haar af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!
Aa naho tsy mete mikolopo-doha ty rakemba, le hamake te hiharatse. Fe naho mahasalatse i rakembay te ho harateñe ndra hitsifañe le soa re te hikolopo-doha.
7 Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.
Tsy kolopofa’ ty lahilahy ka ty añambone’e, amy t’ie ty vintan’ Añahare naho ty enge’e; le ty rakemba ro engen-dahilahy.
8 Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.
(Toe tsy niboak’ami’ty rakemba ty lahilahy, fa ami’ty lahilahy ty rakemba.)
9 Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.
Eka, tsy nitsenèñe ho a ty rakemba ty lahilahy, fa ty rakemba ho a ty lahilahy.
10 Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn paa Hovedet for Englenes Skyld.
Ty amy tsraeñey le soa re te añambone’ i rakemba ty viloñe t’ie aman-dily, ty amo anjelio.
11 Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.
Ie amy zao, amy Talè ao, le tsy mifampiria ami’ty lahilahy ty rakemba, vaho tsy mihaha ami’ty rakemba ty lahilahy.
12 Thi ligesom Kvinden er af Manden, saaledes er ogsaa Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.
Le hambañe amy te boak’ami’ty lahilahy ty rakemba te añamy rakemba ka o lahilahio; vaho kila boak’ aman’ Añahare.
13 Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?
Mifañaraharà: Mañeva ty rakemba hao ty miloloke aman’ Añahare tsy mikolopoke?
14 Lærer ikke ogsaa selve Naturen eder, at naar en Mand bærer langt Haar, er det ham en Vanære,
Aa tsy anare’ o sata’ ty tane toio hao te manalatse o lahilahio ty maròy lava?
15 men naar en Kvinde bærer langt Haar, er det hende en Ære; thi det lange Haar er givet hende som et Slør.
Fe naho apò’ ty rakemba ho lava ty maroi’e, le enge’e; amy te nitoloreñe aze ho fandrakofañe o maroi’eo.
16 Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke saadan Skik, og Guds Menigheder ej heller.
Aa naho eo ty te handietse, tsy aman-dilitse ila’e tika ndra o Fivorin’ Añahareo.
17 Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.
Fe amo taroñeñe zao, tsy rengeko nahareo; ie tsy mifanontoñe ho ami’ty hasoa, fa ho ami’ty haraty.
18 For det første nemlig hører jeg, at naar I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.
Valoha’e, naho mifanontoñe ho Fivory, inao t’ie mifampiriaria, fe mete hiantofako.
19 Thi der maa endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive aabenbare iblandt eder.
(Toe tsy mahay tsy ama’ areo avao ty fifampitolahañe hampidodeàñe o niventèñe ama’ areoo.)
20 Naar I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadvere.
F’ie mifanontoñe, toe tsy ty hikama i sabadidak’ i Talèy,
21 Thi under Spisningen tager enhver sit eget Maaltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.
f’ie mikama, songa mandrambe ty mahakama’e heike; le ao ty kerè vaho ao ty jike.
22 Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
Hete! Tsy songa manañe anjomba hao hikamà’e naho hinoma’e? Ke rabioñe’ areo ty Fivorin’ Añahare, naho salare’ areo o rarakeo? Aa ino ty hitaroñako? Ho rengèko amy zay hao nahareo? Tsy hirengèako!
23 Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg ogsaa har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forraadt, tog Brød,
Fa rinambeko amy Talè, i nitaroñakoy, te nandrambe mofo t’i Talè Iesoà amy haleñe nifoterañe azey;
24 takkede og brød det og sagde: „Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!‟
nañandriañe re le finola’e vaho nanao ty hoe: Intoy ty sandriko ho anahareo, anò zao ho fitiahiañe ahy.
25 Ligesaa tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet og sagde: „Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, saa ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!‟
Hambañ’ amy zay, rinambe’e i fitoviy, ie fa nikama, le nanao ty hoe: Fañina vao ami’ty lioko ty fitovy toy. Anò zao amy fikama’ areo aze ho fitiahiañe ahiko.
26 Thi saa ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.
Aa le amy ikama’ areo ty mofo toy naho inomañe ty fitovy toy, ro mitaroñe ty havilasi’ i Talè ampara’ ty fitotsaha’e.
27 Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, paadrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.
Aa ndra ia ia mikama amy mofoy ndra minoñe amy fitovi’ i Talèy ami’ty tsy fañeva’e, le aman-kakeo ami’ty fañòva naho ami’ty lio’ i Talè.
28 Men hvert Menneske prøve sig selv, og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken!
Aa le tsy mete tsy hitso-batañe heike ondatio vaho hikama amy mofoy naho hinoñe amy fitoviy.
29 Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, naar han ikke agter paa Legemet.
Amy t’ie mikama naho minoñe ro mikama naho minoñe fàtse ami’ty vata’e naho ie tsy maharedreke i fañovay.
30 Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.
Izay ty mampaifoifo naho mahasiloke maro ama’areo, mbore nampiròtse ty ila’e.
31 Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.
Ie mahafitsò-batañe ami’ty hatò tika le tsy ho zakaeñe.
32 Men naar vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
F’ie zakaeñe, lilove’ i Talè tsy mone hatrao-pàtse ami’ty voatse toy.
33 Derfor, mine Brødre! naar I komme sammen til Maaltid, da venter paa hverandre!
Ie amy zao, ry longo naho mifanontoñe hikama, mifandiñisa.
34 Naar nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, naar jeg kommer.
Naho eo ty saliko, soa re te hikama añ’anjomba’e añe, tsy mone hivory hafàtse. Halahareko ho anahareo ami’ty fiàviko o raha ila’eo.
