1 Korinterne 11
1 Vorder mine Efterfølgere, ligesom ogsaa jeg er Kristi!
imitatores mei estote sicut et ego Christi
2 Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, saaledes som jeg har overleveret eder dem.
laudo autem vos fratres quod omnia mei memores estis et sicut tradidi vobis praecepta mea tenetis
3 Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.
volo autem vos scire quod omnis viri caput Christus est caput autem mulieris vir caput vero Christi Deus
4 Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.
omnis vir orans aut prophetans velato capite deturpat caput suum
5 Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.
omnis autem mulier orans aut prophetans non velato capite deturpat caput suum unum est enim atque si decalvetur
6 Thi naar en Kvinde ikke tildækker sig, saa lad hende ogsaa klippe sit Haar af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!
nam si non velatur mulier et tondeatur si vero turpe est mulieri tonderi aut decalvari velet caput suum
7 Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.
vir quidem non debet velare caput quoniam imago et gloria est Dei mulier autem gloria viri est
8 Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.
non enim vir ex muliere est sed mulier ex viro
9 Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.
etenim non est creatus vir propter mulierem sed mulier propter virum
10 Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn paa Hovedet for Englenes Skyld.
ideo debet mulier potestatem habere supra caput propter angelos
11 Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.
verumtamen neque vir sine muliere neque mulier sine viro in Domino
12 Thi ligesom Kvinden er af Manden, saaledes er ogsaa Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.
nam sicut mulier de viro ita et vir per mulierem omnia autem ex Deo
13 Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?
vos ipsi iudicate decet mulierem non velatam orare Deum
14 Lærer ikke ogsaa selve Naturen eder, at naar en Mand bærer langt Haar, er det ham en Vanære,
nec ipsa natura docet vos quod vir quidem si comam nutriat ignominia est illi
15 men naar en Kvinde bærer langt Haar, er det hende en Ære; thi det lange Haar er givet hende som et Slør.
mulier vero si comam nutriat gloria est illi quoniam capilli pro velamine ei dati sunt
16 Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke saadan Skik, og Guds Menigheder ej heller.
si quis autem videtur contentiosus esse nos talem consuetudinem non habemus neque ecclesiae Dei
17 Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.
hoc autem praecipio non laudans quod non in melius sed in deterius convenitis
18 For det første nemlig hører jeg, at naar I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.
primum quidem convenientibus vobis in ecclesia audio scissuras esse et ex parte credo
19 Thi der maa endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive aabenbare iblandt eder.
nam oportet et hereses esse ut et qui probati sunt manifesti fiant in vobis
20 Naar I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadvere.
convenientibus ergo vobis in unum iam non est dominicam cenam manducare
21 Thi under Spisningen tager enhver sit eget Maaltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.
unusquisque enim suam cenam praesumit ad manducandum et alius quidem esurit alius autem ebrius est
22 Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
numquid domos non habetis ad manducandum et bibendum aut ecclesiam Dei contemnitis et confunditis eos qui non habent quid dicam vobis laudo vos in hoc non laudo
23 Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg ogsaa har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forraadt, tog Brød,
ego enim accepi a Domino quod et tradidi vobis quoniam Dominus Iesus in qua nocte tradebatur accepit panem
24 takkede og brød det og sagde: „Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!‟
et gratias agens fregit et dixit hoc est corpus meum pro vobis hoc facite in meam commemorationem
25 Ligesaa tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet og sagde: „Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, saa ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!‟
similiter et calicem postquam cenavit dicens hic calix novum testamentum est in meo sanguine hoc facite quotienscumque bibetis in meam commemorationem
26 Thi saa ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.
quotienscumque enim manducabitis panem hunc et calicem bibetis mortem Domini adnuntiatis donec veniat
27 Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, paadrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.
itaque quicumque manducaverit panem vel biberit calicem Domini indigne reus erit corporis et sanguinis Domini
28 Men hvert Menneske prøve sig selv, og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken!
probet autem se ipsum homo et sic de pane illo edat et de calice bibat
29 Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, naar han ikke agter paa Legemet.
qui enim manducat et bibit indigne iudicium sibi manducat et bibit non diiudicans corpus
30 Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.
ideo inter vos multi infirmes et inbecilles et dormiunt multi
31 Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.
quod si nosmet ipsos diiudicaremus non utique iudicaremur
32 Men naar vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
dum iudicamur autem a Domino corripimur ut non cum hoc mundo damnemur
33 Derfor, mine Brødre! naar I komme sammen til Maaltid, da venter paa hverandre!
itaque fratres mei cum convenitis ad manducandum invicem expectate
34 Naar nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, naar jeg kommer.
si quis esurit domi manducet ut non in iudicium conveniatis cetera autem cum venero disponam
