< 1 Korinterne 11 >
1 Vorder mine Efterfølgere, ligesom ogsaa jeg er Kristi!
Khrih kah mueiloh neh ka om bangla kai kah mueiloh la om uh.
2 Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, saaledes som jeg har overleveret eder dem.
Tahae ah nangmih loh a cungkuem la kai nan poek uh dongah kan koeh. Nangmih taengah kan tloeng vanbangla singyoe te na tuuk uh.
3 Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.
Tedae tongpa boeih kah a lu tah Khrih ni tila nangmih te ming sak ham ka ngaih. Tongpa tah huta kah a lu la om. Pathen tah Khrih kah a lu la om.
4 Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.
Tongpa boeih loh thangthui vaengah khaw, olphong vaengah khaw a lu a khuk atah a lu te yah a poh sak.
5 Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.
Tedae huta boeih loh a lu te sampham la thangthui tih, a phong vaengah a lu te yah a poh sak. Pakhat long khaw te tlam te a om vaengah tah amah te samvo la om coeng.
6 Thi naar en Kvinde ikke tildækker sig, saa lad hende ogsaa klippe sit Haar af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!
Te dongah huta loh sam a khoem pawt atah rhuep saeh. Tedae a rhuep khaw a vok khaw huta ham a rhaidaeng oeh atah khoem saeh.
7 Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.
Tongpa ngawn tah Pathen kah mueimae neh thangpomnah la a om dongah lu a muek ham a kuek moenih. Tedae huta tah tongpa kah thangpomnah ni.
8 Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.
tongpa tah huta lamloh om pawt tih huta ni tongpa lamloh aka om.
9 Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.
tongpa tah huta kongah khaw suen pawt tih tongpa kongah huta a suen.
10 Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn paa Hovedet for Englenes Skyld.
Te dongah puencawn rhoek rhangneh huta loh lu soah saithainah a khueh ham a kuek.
11 Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.
Tedae Boeipa dongah tongpa mueh la huta om thai pawt tih huta mueh la tongpa om thai pawh.
12 Thi ligesom Kvinden er af Manden, saaledes er ogsaa Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.
Huta tah tongpa lamkah a om vanbangla tongpa tah huta lamloh om van bal. Tedae a cungkuem tah Pathen taeng lamkah ni a om.
13 Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?
Nangmih khuiah anih te laitloek uh lah. Huta loh Pathen taengah sampham la a thangthui ham te rhoep nim?
14 Lærer ikke ogsaa selve Naturen eder, at naar en Mand bærer langt Haar, er det ham en Vanære,
Tongpa loh a hlun atah amah ham rhaidaeng la om. Te a coengnah loh nangmih n'thuituen mahnim?
15 men naar en Kvinde bærer langt Haar, er det hende en Ære; thi det lange Haar er givet hende som et Slør.
Tedae huta loh a hlun atah amah ham thangpomnah la om. Samtoel te anih ham himbai la a paek.
16 Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke saadan Skik, og Guds Menigheder ej heller.
Tedae khat khat loh olpungkacan la om tila a poek atah kaimih loh tebang khosing ka khueh uh moenih. Pathen kah hlangboel rhoek long khaw a khueh uh moenih.
17 Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.
He he kang uen vaengah kang koeh pawt khaw a then ham pawt tih a thae ham na khoong uh dongah ni.
18 For det første nemlig hører jeg, at naar I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.
Lamhma ah ngawn tah hlangboel la na tingtun uh. Tedae nangmih taengah paekboenah om tila ka yaak tih cungvang ah ka tangnah.
19 Thi der maa endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive aabenbare iblandt eder.
Te dongah nangmih ah buhlaelh khaw a om ham a kuek. Te daengah ni nangmih khuikah ueppang hlang te khaw mingpha la a om eh.
20 Naar I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadvere.
Hmuen pakhat la na khoong uh tangloeng dae Boeipa hlaembuh na caak uh moenih a?
21 Thi under Spisningen tager enhver sit eget Maaltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.
Hlaembuh a caak uh vaengah amah amah loh rhip a sawn uh. Te vaengah pakhat tah pong tih pakhat tah rhui.
22 Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
Te dongah caak ham neh ok ham te im na khueh uh pawt moenih a? Pathen kah hlangboel khaw na poeih uh. Aka khueh mueh rhoek te khaw yah na poh sakuh. Nangmih ham balae ka thui lah eh. Hekah dongah nangmih te kan koeh venim. Kan koeh pawt venim.
23 Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg ogsaa har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forraadt, tog Brød,
Kai tah Boeipa taengkah ka dang te ni nangmih kan doe van. Boeipa Jesuh loh a voeih hlaem ah vaidam a loh tih,
24 takkede og brød det og sagde: „Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!”
a uem phoeiah a aeh tih, “Ka pum he tah nangmih ham ni. Kai poekkoepnah ham hekah he saii uh,” a ti.
25 Ligesaa tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet og sagde: „Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, saa ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!”
Te vanbangla a vael uh phoeiah boengloeng te khaw a loh tih, “Hekah boengloeng tah ka thii dongkah paipi thai ni. Na ok uh takuem ah kai poekkoepnah ham hekah he saii uh,” a ti.
26 Thi saa ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.
He vaidam he na caak uh tih boengloeng na ok uh takuem atah Boeipa kah dueknah te amah ha pawk duela doek uh.
27 Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, paadrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.
Te dongah pahoeh palaeh la vaidam aka ca tih Boeipa boengloeng aka o te tah Boeipa kah a pum neh a thii te yook kuekluek saeh.
28 Men hvert Menneske prøve sig selv, og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken!
Tedae hlang loh amah te a nuemnai phoeiah vaidam khaw ca saeh lamtah boengloeng khaw o saeh.
29 Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, naar han ikke agter paa Legemet.
Aka ca tih aka o loh a pum te a boelhkhoeh muehla a caak a ok vaengah amah taengah lai la om.
30 Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.
He kongah nangmih khuikah a yet loh na tattloel uh tih a ngen tah na tlo uh tih na ip uh.
31 Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.
Te dongah amah la m'boelhkhoeh uh atah laitloek uh boel mai sih.
32 Men naar vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
Tedae Boeipa lamkah a laitloek loh n'ueih sak uh daengah ni Diklai taengah m'boe pawt eh.
33 Derfor, mine Brødre! naar I komme sammen til Maaltid, da venter paa hverandre!
Te dongah ka manuca rhoek, caak ham na khoong uh vaengah khat neh khat rhing uh thae.
34 Naar nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, naar jeg kommer.
Pakhat loh a pong atah a im ah han ca saeh. Te daengah ni laitloek la na khoong uh pawt eh. A tloe te ka pawk vaengah khaw kang uen uh bitni.