1 Korinterne 11
1 Vorder mine Efterfølgere, ligesom ogsaa jeg er Kristi!
Taa Krstosi tiartsok'o itwere taan arore.
2 Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, saaledes som jeg har overleveret eder dem.
Jam aawo taan it gawirwonat itsh t imts dano kúp'idek'at dets itdek'tsotse, itn údiruwe.
3 Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.
Ernmó nungush jami tooko Krstosi, mááts tooko nungusho, Krstos tokonwere Ik'o niho b́wottsok'o it danetwok'o shunfee.
4 Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.
Tooko p'urdek't Ik' k'oniruwo wee bek'i aap'o keewiru nungush jamo b́ tookoniye b́ketiyiri.
5 Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.
Mank'owere btooko p'ur bde'awon Ik' k'oniru wee bek'i aap'o keewiru máátsu b tookoniye bketiri, btooko p'ureraw máátsu bs'ageetsok'owe b́taaweti.
6 Thi naar en Kvinde ikke tildækker sig, saa lad hende ogsaa klippe sit Haar af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!
Máátsu b tooko p'ureratsane wotiyal b took s'iiro k'ut'ewiye, ernmó btook s'iiro k'ut'ewo wee s'ageyo bin ketit keewa wotiyal b tooko p'urowiye.
7 Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.
Nungusho Ik'o ariyetsonat Ik' mango bín b́ be'etk b́ wottsotse b́ tooko p'uro geyiratse, máátsunmó nungushi mangiye.
8 Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.
Máátsuni nungushatse daatseyi bako nungusho máátsatse daatseratse.
9 Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.
Mank'were máátsu nungushosha bi azeeyi bako nungusho máátsush azeratse
10 Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn paa Hovedet for Englenes Skyld.
Hanatse tutsonat melakiwots shinatse alishirootse b́fa'ok'o kitsitwo, p'uro b tookats gerde'iye.
11 Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.
Doonzoke no detsts beyon máátsu nungushalo beratsane, nungushonu máátsalo beeratse.
12 Thi ligesom Kvinden er af Manden, saaledes er ogsaa Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.
Máátsu nungushatse b datetsok'o nungushonu b́ shuwet máátsatsne, ernmó nungusha wotowa mááts wotowa k'osh jamkeewonu Ik'okne b́ daatseti.
13 Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?
Aab it tookon anghsuwere, máátsu btooko b p'urerawo Ik'o k'ono bish wotituwa?
14 Lærer ikke ogsaa selve Naturen eder, at naar en Mand bærer langt Haar, er det ham en Vanære,
Nungusho b́ took s'iiro b́genziyal bísh keeti mit b́ wotok'o hank'on azeyon danekosha?
15 men naar en Kvinde bærer langt Haar, er det hende en Ære; thi det lange Haar er givet hende som et Slør.
Máátsunmó bish took s'iiro ime btooko bín ipbdek'etuwok'o b́wottsotse btook s'iiro bgeenziyal bish bmangee.
16 Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke saadan Skik, og Guds Menigheder ej heller.
Han jangatse moosh geyiru asho fa'ewotiyal noon wotowa Ik'i maa k'oshuwots wotowa hank'o doyo deshatsone.
17 Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.
It ko'ewor it k'aliruwo gonda bako sheeng keew b́woterawotse and itsh ti imiru dananatse iti úderatse.
18 For det første nemlig hører jeg, at naar I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.
Jamoniyere shino ikwotdek'at it kakuwewor it dagotse k'osh k'oshewo b́beyo shishre, t shishts keewonwere badooko arik b́wottsok'o amaniruwe.
19 Thi der maa endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive aabenbare iblandt eder.
Ar keewetsuwots konotsi bowottsok'o galeyar bodanetwok'o ititse k'osh k'oshewo b́beyo jinatse.
20 Naar I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadvere.
Ikok it kakuwewor it meeyir doonzo kooc'i mishaliye.
21 Thi under Spisningen tager enhver sit eget Maaltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.
It móór iko iko b́ korááwo bíyaailye b́meyiri, mank'oon iko b́ k'ak'efere iko mashe b́mashiri.
22 Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
Eshe it meetuwoknat it úshet moo deshatsteya? Himó Ik' moone it gac'iri? Himó eegoru bo meetu deshawwotsne it jiitsiri? Eshe eege itsh tieteti? Keewansh iten údota? B́ jamon úderatse!
23 Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg ogsaa har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forraadt, tog Brød,
Doonzoke t dek'tsonat itsh tbeshits dano haniye, doonzo besheyat b́ imewots t'ú manots misho k'aúb́dek'i,
24 takkede og brød det og sagde: „Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!‟
Ik'o b́ údiyakon tiitsdek't, «[nahere móóre, ] han itsh wotituwo tiaatsoniye, han taan bín itgawitwo wosh de'ere» bíeti
25 Ligesaa tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet og sagde: „Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, saa ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!‟
Mank'o kooc' mishoniyre il úshi wanc'o k'aaúdek't «Úshi wanc'an t s'atson finet handr taaroniye, jam aawo han itúshor bín taan gawosh wosh de'ere» bí eti.
26 Thi saa ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.
Mishan itmooronat úshi wanc'an it úshor jam aawo doonzo b́ wafetsosh b́ k'iro keewitute.
27 Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, paadrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.
Konuworu asho bísh wot geyirawo doonzo tusho b́ móónat doonzo úshi wanc'an b́ úshal doonzo atsonat s'atso k'awunts bí ats wotituwe.
28 Men hvert Menneske prøve sig selv, og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken!
Eshe konworu asho tushan b́ mooniyere shinonat wanc'an b́ úshoneyere shino b́ tooko shú s'iilo bísh geyife.
29 Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, naar han ikke agter paa Legemet.
Asho konworu doonzo atso eeg b́ wotok'o galde'er b́ dananiyere doonzo tusho b́ maal doonzo úshi wanc'o b́ úshal b́ tookats angshe b́ doweti.
30 Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.
It dagotsere ayuwots bomawutsonat boshodu ik ikuwotsu bok'iriye han jangatsne.
31 Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.
Noo notokats angshrone wotink'e no ats angsherawunk'ee b́teshi.
32 Men naar vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
Ernmó il datsunton noats angsherawok'o and angshiru doonzo noon b́ seziri.
33 Derfor, mine Brødre! naar I komme sammen til Maaltid, da venter paa hverandre!
Eshe t eshuwotso! Doonzo kooc' mishosh it ko'eyor it ats atseyo korewere.
34 Naar nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, naar jeg kommer.
It ko'ewo angshosh b́ woterawok'o ititse k'ak'ts asho b́ beyal b́ meyitse moowe. Oorts keewosh taa manok twoor dabr bín jiishetwo itsh imetuwe.
