1 Korinterne 10

1 Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet

ہے بھْراتَرَح، اَسْمَتْپِترِپُرُشانَدھِ یُویَں یَدَجْناتا نَ تِشْٹھَتیتِ مَمَ وانْچھا، تے سَرْوّے میگھادھَحسْتھِتا بَبھُووُح سَرْوّے سَمُدْرَمَدھْیینَ وَوْرَجُح،

2 og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet

سَرْوّے مُوسامُدِّشْیَ میگھَسَمُدْرَیو رْمَجِّتا بَبھُووُح

3 og spiste alle den samme aandelige Mad

سَرْوَّ ایکَمْ آتْمِکَں بھَکْشْیَں بُبھُجِرَ ایکَمْ آتْمِکَں پییَں پَپُشْچَ

4 og drak alle den samme aandelige Drik; thi de drak af en aandelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.

یَتَسْتےنُچَرَتَ آتْمِکادْ اَچَلاتْ لَبْدھَں تویَں پَپُح سوچَلَح کھْرِیشْٹَایوَ۔

5 Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen.

تَتھا سَتْیَپِ تیشاں مَدھْیےدھِکیشُ لوکیشْوِیشْوَرو نَ سَنْتُتوشیتِ ہیتوسْتے پْرَنْتَرے نِپاتِتاح۔

6 Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, saaledes som hine begærede.

ایتَسْمِنْ تے سْماکَں نِدَرْشَنَسْوَرُوپا بَبھُووُح؛ اَتَسْتے یَتھا کُتْسِتابھِلاشِنو بَبھُووُرَسْمابھِسْتَتھا کُتْسِتابھِلاشِبھِ رْنَ بھَوِتَوْیَں۔

7 Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: „Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege.‟

لِکھِتَماسْتے، لوکا بھوکْتُں پاتُنْچوپَوِوِشُسْتَتَح کْرِیڈِتُمُتّھِتا اِتَیَنینَ پْرَکارینَ تیشاں کَیشْچِدْ یَدْوَدْ دیوَپُوجا کرِتا یُشْمابھِسْتَدْوَتْ نَ کْرِیَتاں۔

8 Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt paa een Dag tre og tyve Tusinde.

اَپَرَں تیشاں کَیشْچِدْ یَدْوَدْ وْیَبھِچارَح کرِتَسْتینَ چَیکَسْمِنْ دِنے تْرَیووِںشَتِسَہَسْرانِ لوکا نِپاتِتاسْتَدْوَدْ اَسْمابھِ رْوْیَبھِچارو نَ کَرْتَّوْیَح۔

9 Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.

تیشاں کیچِدْ یَدْوَتْ کھْرِیشْٹَں پَرِیکْشِتَوَنْتَسْتَسْمادْ بھُجَنْگَے رْنَشْٹاشْچَ تَدْوَدْ اَسْمابھِح کھْرِیشْٹو نَ پَرِیکْشِتَوْیَح۔

10 Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren.

تیشاں کیچِدْ یَتھا واکَّلَہَں کرِتَوَنْتَسْتَتْکارَناتْ ہَنْتْرا وِناشِتاشْچَ یُشْمابھِسْتَدْوَدْ واکَّلَہو نَ کْرِیَتاں۔

11 Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen. (aiōn g165)

تانْ پْرَتِ یانْییتانِ جَگھَٹِرے تانْیَسْماکَں نِدَرْشَنانِ جَگَتَح شیشَیُگے وَرْتَّمانانامْ اَسْماکَں شِکْشارْتھَں لِکھِتانِ چَ بَبھُووُح۔ (aiōn g165)

12 Derfor den, som tykkes at staa, se til, at han ikke falder!

اَتَایوَ یَح کَشْچِدْ سُسْتھِرَںمَنْیَح سَ یَنَّ پَتیتْ تَتْرَ ساوَدھانو بھَوَتُ۔

13 Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe ogsaa Udgangen af den, for at I maa kunne udholde den.

مانُشِکَپَرِیکْشاتِرِکْتا کاپِ پَرِیکْشا یُشْمانْ ناکْرامَتْ، اِیشْوَرَشْچَ وِشْواسْیَح سوتِشَکْتْیاں پَرِیکْشایاں پَتَناتْ یُشْمانْ رَکْشِشْیَتِ، پَرِیکْشا چَ یَدْ یُشْمابھِح سوڈھُں شَکْیَتے تَدَرْتھَں تَیا سَہَ نِسْتارَسْیَ پَنْتھانَں نِرُوپَیِشْیَتِ۔

14 Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!

ہے پْرِیَبھْراتَرَح، دیوَپُوجاتو دُورَمْ اَپَسَرَتَ۔

15 Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger.

اَہَں یُشْمانْ وِجْنانْ مَتْوا پْرَبھاشے مَیا یَتْ کَتھْیَتے تَدْ یُشْمابھِ رْوِوِچْیَتاں۔

16 Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme?

یَدْ دھَنْیَوادَپاتْرَمْ اَسْمابھِ رْدھَنْیَں گَدْیَتے تَتْ کِں کھْرِیشْٹَسْیَ شونِتَسْیَ سَہَبھاگِتْوَں نَہِ؟ یَشْچَ پُوپوسْمابھِ رْبھَجْیَتے سَ کِں کھْرِیشْٹَسْیَ وَپُشَح سَہَبھاگِتْوَں نَہِ؟

17 Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi faa alle Del i det ene Brød.

وَیَں بَہَوَح سَنْتوپْییکَپُوپَسْوَرُوپا ایکَوَپُحسْوَرُوپاشْچَ بھَوامَح، یَتو وَیَں سَرْوَّ ایکَپُوپَسْیَ سَہَبھاگِنَح۔

18 Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?

یُویَں شارِیرِکَمْ اِسْراییلِییَوَںشَں نِرِیکْشَدھْوَں۔ یے بَلِیناں ماںسانِ بھُنْجَتے تے کِں یَجْنَویدْیاح سَہَبھاگِنو نَ بھَوَنْتِ؟

19 Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget?

اِتْیَنینَ مَیا کِں کَتھْیَتے؟ دیوَتا واسْتَوِکِی دیوَتایَے بَلِدانَں وا واسْتَوِکَں کِں بھَویتْ؟

20 Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Aander og ikke til Gud; men jeg vil ikke, at I skulle faa Samfund med de onde Aander.

تَنَّہِ کِنْتُ بھِنَّجاتِبھِ رْیے بَلَیو دِییَنْتے تَ اِیشْوَرایَ تَنَّہِ بھُوتیبھْیَایوَ دِییَنْتے تَسْمادْ یُویَں یَدْ بھُوتاناں سَہَبھاگِنو بھَوَتھیتْیَہَں نابھِلَشامِ۔

21 I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Aanders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Aanders Bord.

پْرَبھوح کَںسینَ بھُوتانامَپِ کَںسینَ پانَں یُشْمابھِرَسادھْیَں؛ یُویَں پْرَبھو رْبھوجْیَسْیَ بھُوتانامَپِ بھوجْیَسْیَ سَہَبھاگِنو بھَوِتُں نَ شَکْنُتھَ۔

22 Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?

وَیَں کِں پْرَبھُں سْپَرْدّھِشْیامَہے؟ وَیَں کِں تَسْمادْ بَلَوَنْتَح؟

23 Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger.

ماں پْرَتِ سَرْوَّں کَرْمّاپْرَتِشِدّھَں کِنْتُ نَ سَرْوَّں ہِتَجَنَکَں سَرْوَّمْ اَپْرَتِشِدّھَں کِنْتُ نَ سَرْوَّں نِشْٹھاجَنَکَں۔

24 Ingen søge sit eget, men Næstens!

آتْمَہِتَح کیناپِ نَ چیشْٹِتَوْیَح کِنْتُ سَرْوَّیح پَرَہِتَشْچیشْٹِتَوْیَح۔

25 Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn;

آپَنے یَتْ کْرَیَّں تَدْ یُشْمابھِح سَںویدَسْیارْتھَں کِمَپِ نَ پرِشْٹْوا بھُجْیَتاں

26 thi Herrens er Jorden og dens Fylde.

یَتَح پرِتھِوِی تَنْمَدھْیَسْتھَنْچَ سَرْوَّں پَرَمیشْوَرَسْیَ۔

27 Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gaa derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn.

اَپَرَمْ اَوِشْواسِلوکاناں کینَچِتْ نِمَنْتْرِتا یُویَں یَدِ تَتْرَ جِگَمِشَتھَ تَرْہِ تینَ یَدْ یَدْ اُپَسْتھاپْیَتے تَدْ یُشْمابھِح سَںویدَسْیارْتھَں کِمَپِ نَ پرِشْٹْوا بھُجْیَتاں۔

28 Men dersom nogen siger til eder: „Dette er Offerkød, ‟ da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld.

کِنْتُ تَتْرَ یَدِ کَشْچِدْ یُشْمانْ وَدیتْ بھَکْشْیَمیتَدْ دیوَتایاح پْرَسادَ اِتِ تَرْہِ تَسْیَ جْناپَیِتُرَنُرودھاتْ سَںویدَسْیارْتھَنْچَ تَدْ یُشْمابھِ رْنَ بھوکْتَوْیَں۔ پرِتھِوِی تَنْمَدھْیَسْتھَنْچَ سَرْوَّں پَرَمیشْوَرَسْیَ،

29 Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?

سَتْیَمیتَتْ، کِنْتُ مَیا یَح سَںویدو نِرْدِّشْیَتے سَ تَوَ نَہِ پَرَسْیَیوَ۔

30 Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?

اَنُگْرَہَپاتْرینَ مَیا دھَنْیَوادَں کرِتْوا یَدْ بھُجْیَتے تَتْکارَنادْ اَہَں کُتو نِنْدِشْیے؟

31 Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!

تَسْمادْ بھوجَنَں پانَمْ اَنْیَدْوا کَرْمَّ کُرْوَّدْبھِ رْیُشْمابھِح سَرْوَّمیویشْوَرَسْیَ مَہِمْنَح پْرَکاشارْتھَں کْرِیَتاں۔

32 Værer uden Anstød baade for Jøder og Grækere og for Guds Menighed,

یِہُودِییاناں بھِنَّجاتِییانامْ اِیشْوَرَسْیَ سَماجَسْیَ وا وِگھْنَجَنَکَے رْیُشْمابھِ رْنَ بھَوِتَوْیَں۔

33 ligesom ogsaa jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses.

اَہَمَپْیاتْمَہِتَمْ اَچیشْٹَمانو بَہُوناں پَرِتْرانارْتھَں تیشاں ہِتَں چیشْٹَمانَح سَرْوَّوِشَیے سَرْوّیشاں تُشْٹِکَرو بھَوامِیتْیَنیناہَں یَدْوَتْ کھْرِیشْٹَسْیانُگامِی تَدْوَدْ یُویَں مَمانُگامِنو بھَوَتَ۔