1 Korinterne 10
1 Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet
Bhakilishitu ajangunji, ngunapinga mmumanyanje kuti, ashaambuje bhashinkuunishilwanga na liunde, bhowe gubhajombokenje bhaali Janashe jila mwamujumu.
2 og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet
Bhowe gubhabhatishwenje bhabhanganje bha a Musha nniunde na mmashi mula
3 og spiste alle den samme aandelige Mad
Bhowenji gubhalilenje shalya sha mmbumu,
4 og drak alle den samme aandelige Drik; thi de drak af en aandelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.
nneyo peyo gubhang'welenje mashi gubhapegwilwenje na a Nnungu, kopoka nniganga likulu lyaakagwilenje lila, na lyene liganga likulu lila, ni a Kilishitu bhayene.
5 Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen.
Nkali nneyo, bhabhagwinji bhangaanonyeyanga a Nnungu, nigubhawilenje nng'anga mula.
6 Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, saaledes som hine begærede.
Bhai, gene gowego pugaliji mbuti shilanda kwetu uwe, nkutuleya tunalokolile ya nyata malinga shibhalokolilenje bhanganyabho.
7 Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: „Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege.‟
Nnaitindibhalilanje yanamu malinga shibhatendilenje bhananji, malinga shigalugula Majandiko, “Bhandunji gubhatemingenenje nkulya na ng'wa, kungai gubhajimingenenje niina.”
8 Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt paa een Dag tre og tyve Tusinde.
Wala tunalabhalabhe malinga shibhatendilenje bhananjibho, gubhawilenje lyubha limo bhandunji elupu ishilini na itatu.
9 Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.
Wala tunaalinje Kilishitu malinga shibhaalinjilenje bhananji, gubhabhulegwenje na majoka.
10 Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren.
Wala nnainginikanje malinga shibhatendilenje bhananji, gubhabhulegwenje naka malaika jwa shonanga!
11 Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen. (aiōn g165)
Bhai, gene gaakoposhelenje bhanganyabho ni shilanda ku bhananji, na yashinkujandikwa nkupinga kutuleya uwe tuli kumpelo gwa mobha. (aiōn g165)
12 Derfor den, som tykkes at staa, se til, at han ikke falder!
Kwa nneyo, akwiiganishiya kuti ashijima ukoto, aiteije anagwe.
13 Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe ogsaa Udgangen af den, for at I maa kunne udholde den.
Yowe inkulingwanga ni ibhalingwangaga bhandu mobha gowe. A Nnungu ni bhaakulupalika, na bhalabho bhakannekanga nningwanje punda mashili genunji, ikabhe pamo na lingwako, shibhampanganje mashili ga kwipililila na nnango gwa koposhela.
14 Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!
Kwa nneyo, ashaalongo ajangunji, mwiepuyanje na kutindibhalila yanamu.
15 Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger.
Ngunabheleketa na mmanganya, mmandunji nkwetenje lunda, nnolanje mwaashayene ingubheleketa ino.
16 Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme?
Bhuli, putukwaatendela eja a Nnungu ga shikombe sha mboka, tukalundanywa na minyai ja a Kilishitu? Na putugabhana nkate gula tukalundanywa na shiilu sha a Kilishitu?
17 Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi faa alle Del i det ene Brød.
Pabha nkatego ni gumo, nkali uwe tushulwisheyo ni shiilu shimo, pabha tubhowe tunagabhana nkate gumo.
18 Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?
Mwaaganishiyanje Ishilaeli bhaalyanganga pa shitala bhala, bhanalundana na a Nnungu kwa shitala shila.
19 Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget?
Bhai, melekete nndi? Kuti shalya shishoshiwe mbepei ku yanamu, ni shammbone kupunda shalya shina? Na yanamuyo bhuli, ni shindu shammbone?
20 Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Aander og ikke til Gud; men jeg vil ikke, at I skulle faa Samfund med de onde Aander.
Ng'oo, ikabheje indu ibhashoyanga mbepei bhanakwishoyanga kwa maoka, nngabha kwa a Nnungu. Numbe nne ngapinga mmanganya nnkundikanywanje na mashetani.
21 I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Aanders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Aanders Bord.
Nkang'welanga shikombe sha Bhakulungwa na popo pepo ning'wela shikombe sha maoka, na nkalyanganga shalya sha Bhakulungwa popo pepo nilya shalya sha maoka.
22 Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?
Eu bhuli, tukakwaatenda Bhakulungwa bhabhe na lupimililo? Punkuganishiyanga tushikola mashili kwaapunda bhenebho?
23 Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger.
Indu yowe alali, ikabheje nngabha yowe ya mmbone. Indu yowe alali, ikabheje nngabha yowe ipwaa.
24 Ingen søge sit eget, men Næstens!
Mundu analoleye pwaida jakwe nnyene, ikabhe ja ashaajakwenji.
25 Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn;
Nnianganje yowe iushwa kumbwani gwangali bhuya, kwa ligongo lya ng'aniyo,
26 thi Herrens er Jorden og dens Fylde.
pabha Majandiko gakuti, “Shilambolyo na yowe ipali, ni yabho a Nnungu.”
27 Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gaa derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn.
Monaga anshemalangaga shalya mundu akaakulupalila na mmanganya nkundilenje kwenda, nnianganje indu yowe ishibhampanganje gwangali bhuya, kwa ligongo lya ng'aniyo.
28 Men dersom nogen siger til eder: „Dette er Offerkød, ‟ da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld.
Ikabheje mundu annugulilangaga, “Shene shalyashi shishishoywa mbepei ku yanamu,” nnalyanganje, kwa ligongo lya bhene bhannugulilenje na kwa ligongo lya ng'aniyo.
29 Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?
Ngunabheleketa ga ng'aniyo ya muntima, nngabha yenunji, ikabhe kwa ligongo lya bhannugulilenje bhala. Kwa nndi ng'aniyo yangu ya muntima iukumulwe kwa ng'aniyo ya muntima ika mundu juna?
30 Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?
Ibhaga nne ngunalya shalyasho akuno nilikwaatendela eja a Nnungu, kwa nndi mundu ang'ambe kwa ligongo lya shalya shinaatendele eja a Nnungu?
31 Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!
Bhai, shoshowe shinkulyanganga, eu kung'wa, eu shoshowe shinkutendanga, ntendanje kwa ukonjelo gwa a Nnungu.
32 Værer uden Anstød baade for Jøder og Grækere og for Guds Menighed,
Nnaalebhyanje Bhayaudi eu Bhagiliki wala likanisha lya a Nnungu.
33 ligesom ogsaa jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses.
Malinga nne shinguti kwaanonyeyanga bhandu bhowe nng'indu yowe, gwangali loleya pwaida jangu namwene, ikabhe nkupinga bhananji bhatapulwanje.
