Første Krønikebog 5

1 Og Rubens, Israels førstefødtes, Sønner — thi han var den førstefødte, men fordi han besmittede sin Faders Seng, blev hans Førstefødselsret givet Josefs, Israels Søns, Børn; dog denne blev ikke regnet i Slægtregisteret som den førstefødte;

Og sønerne hans Ruben, eldste son åt Israel - for han var den eldste; men med di han vanhelga lega åt far sin, vart odelsretten hans gjeven til sønerne hans Josef, son åt Israel, men då ikkje soleis at han skulde skrivast upp i ættelista som den eldste.

2 thi vel var Juda vældig iblandt sine Brødre, og Fyrsten skulde være af ham; men Førstefødselsretten blev Josefs —

For Juda var nok den megtigaste millom brørne sine, og ein av etterkomarane hans vart fyrste; men odelsretten høyrde Josef til -

3 Rubens, Israels førstefødtes, Sønner vare: Hanok og Pallu, Hezron og Karmi.

sønerne hans Ruben, eldste son åt Israel, var Hanok og Pallu, Hesron og Karmi.

4 Joels Efterkommere vare: hans Søn Semaja, dennes Søn Gog, dennes Søn Simei,

Sønerne åt Joel var Semaja, son hans; hans son var Gog; hans son var Sime’i,

5 dennes Søn Mika, dennes Søn Reaja, dennes Søn Baal,

hans son var Mika, hans son Reaja, hans son Ba’al,

6 dennes Søn Beera, hvilken Thilgath-Pilneser, Kongen af Assyrien, førte bort; han var en Fyrste for Rubeniterne.

hans son Be’era, som Tilgat-Pilneser, kongen i Assyria, førde burt til fange; han var hovding for rubenitarne.

7 Men hans Brødre, efter deres Slægter, naar de bleve regnede i Slægtregister efter deres Nedstammelse, ere Jeiel som den første og Sakaria

Og då brørne hans med sine ætter vart uppskrivne i ættarlista etter sine ættgreiner, var det desse: Je’iel, hovdingen, og Zakarja,

8 og Bela, en Søn af Asa, en Søn af Sema, som var en Søn af Joel; han boede i Aroer og indtil Nebo og Baal-Meon.

og Bela, son åt Azaz, son åt Sema, son åt Jo’el; han budde i Aroer, og bustaderne hans nådde radt til Nebo og Ba’al-Meon.

9 Og han boede imod Østen, hen imod Ørken, fra Floden Frat af: Thi deres Kvæg var blevet meget i Gileads Land.

Og austetter nådde bustaderne hans alt fram åt øydemarki som rekk frå Eufratelvi; for dei hadde store flokkar med fe i Gileadlandet.

10 Og i Sauls Dage førte de Krig imod Hagarenerne, og disse faldt for deres Haand, og de toge Bolig i deres Telte ved hele Østsiden af Gilead.

Men i Sauls dagar låg dei i strid med hagarenarne, som då fall for handi deira; so sette dei seg til i tjeldbuderne deira etter heile austsida åt Gilead.

11 Og Gads Børn boede tværs over for dem i Basans Land indtil Salka:

Og Gads-sønerne budde midt imot deim i Basanlandet alt til Salka:

12 Joel, den første, og Safan, den anden, og Jaenaj og Safat — i Basan.

Joel, hovdingen, og di næst Safan, og so Janai og Safat i Basan.

13 Og deres Brødre efter deres Fædres Hus vare: Mikael og Mesullam og Seba og Joraj og Jaekan og Sia og Eber, i alt syv.

Og brørne deira, etter sine ættgreiner, var Mikael og Mesullam og Seba og Jorai, Jakan, Zia og Eber, sju i talet.

14 Disse ere Sønner af Abihail, en Søn af Huri, som var en Søn af Jaroa, en Søn af Gilead, en Søn af Mikael, en Søn af Jesisaj, en Søn af Jahdo, en Søn af Bus.

Desse var søner åt Abiha’il, son åt Huri, son åt Jaroah, son åt Gilead, son åt Mikael, son åt Jesisai, son åt Jahdo, son åt Buz.

15 Ahi, en Søn af Abdiel, som var en Søn af Guni, var den ypperste i deres Fædres Hus.

Ahi, son åt Abdiel, son åt Guni, var ættarhovdingen deira.

16 Og de boede i Gilead udi Basan og i dens tilliggende Stæder og paa alle Sarons Marker indtil deres Grænser.

Og dei budde i Gilead i Basan og i dei bygderne som låg ikring, og på alle utmarkerne i Saron, so langt som dei rakk.

17 Disse bleve alle indførte i Slægtregisteret i Jothams, Judas Konges, Dage, og i Jeroboams, Israels Konges, Dage.

Alle desse vart uppskrivne i ættarlista i den tidi då Jotam var konge i Juda, og då Jeroboam var konge i Israel.

18 Rubens Børn og Gaditerne og Manasses halve Stamme, som vare stridbare Folk, Mænd, som bare Skjold og Sværd og spændte Buer og vare oplærte til Krig, vare fire og fyrretyve Tusinde og syv Hundrede og tresindstyve, som kunde drage ud i Hæren.

Rubens-sønerne og gaditarne og helvti av Manasse-ætti, dei som var stridsføre og bar skjold og sverd og spente boge og var stridskunnige, var fire og fyrti tusund sju hundrad og seksti våpnføre menner.

19 Og de førte Krig imod Hagarenerne og imod Jethur og Nafis og Nodab.

Og dei hadde ufred med hagarenarne og Jetur og Nafis og Nodab.

20 Og de fik Hjælp imod dem, og Hagarenerne og alt det, som var med dem, bleve givne i deres Haand; thi de raabte til Gud i Krigen, og han bønhørte dem, thi de forlode sig paa ham.

Og dei fekk siger i striden, so hagarenarne og alle som var med deim, kom i deira hender; for dei ropa til Gud i striden, og han høyrde bøni deira, av di dei leit på honom.

21 Og de førte deres Kvæg bort, deres Kameler, halvtredsindstyve Tusinde, og to Hundrede og halvtredsindstyve Tusinde Faar og to Tusinde Asener og hundrede Tusinde Menneskesjæle.

Og dei førde burt til herfang feet deira, femti tusund kamelar og tvo hundrad og femti tusund sauer og tvo tusund asen, og hundrad tusund mann.

22 Thi der faldt mange ihjelslagne, thi Krigen var af Gud; og de boede i deres Sted, indtil de bleve bortførte.

For det hadde vore eit stort mannefall, etter di striden var ifrå Gud. Og dei budde i landet deira alt til burtføringi.

23 Og Manasses halve Stammes Børn boede i Landet, fra Basan indtil Baal-Hermon og Senir og Hermons Bjerg; de vare blevne mange.

Sønerne åt helvti av Manasse-ætti budde og der i landet frå Basan alt til Ba’al-Hermon og Senir og Hermonfjellet, og dei var mangmente.

24 Og disse vare de øverste for deres Fædrenehuse: Efer og Jisei og Eliel og Asriel og Jeremia og Hoda via og Jadiel, vældige Stridsmænd, navnkundige Mænd, de øverste for deres Fædrenehuse.

Og desse var ættarhovdingarne deira: Efer og Jisi, Eliel og Azriel, Jirmeja og Hodavja og Jahdiel, stridsføre hermenner, namngjetne menner, hovdingar for ættgreinene sine.

25 Men de forsyndede sig imod deres Fædres Gud og bolede efter de Folks Guder i Landet, hvilke Gud havde ødelagt for deres Ansigt.

Men dei var utrue mot fedreguden og heldt seg med gudarne åt det folket der i landet som Gud hadde tynt for augo deira.

26 Og Israels Gud opvakte Fuls Aand, Kongens af Assyrien, og Thilgath-Pilnesers Aand, Kongens af Assyrien, at han bortførte dem, Rubeniterne og Gaditerne og den halve Manasses Stamme, og han bragte dem til Hala og Habor og Hara og til Floden Gosan, indtil denne Dag.

Då øste Israels Gud upp hugen hjå assyrarkongen Pul og assyrarkongen Tilgat-Pilneser, og han førde deim burt, rubenitarne og gaditarne og eine helvti av Manasse-ætti, og flutte deim til Halah og Habor og Hara og Gozanelvi, og der dei er den dag i dag.