Første Krønikebog 29

1 Og Kong David sagde til hele Forsamlingen: Salomo, den eneste af mine Sønner, som Gud har udvalgt, er en ung Person og blødhjertet, men Gerningen er stor; thi det Slot er ikke for et Menneske, men for den Herre Gud.

Nadalje je kralj David vsej skupnosti rekel: »Moj sin Salomon, ki ga je izbral sam Bog, je še mlad in nežen, delo pa je veliko, kajti palača ni za človeka, temveč za Gospoda Boga.

2 Og af al min Kraft har jeg til min Guds Hus samlet Guld til Guldtøj og Sølv til Sølvtøj og Kobber til Kobbertøj og Jern til Jerntøj og Træ til Trætøj, Onyksstene og Stene til at indfatte, og Karbunkelstene og stukne Klæder og alle Haande kostbare Stene og mange Marmorstene.

Sedaj sem z vso svojo močjo pripravil za hišo svojega Boga zlata za stvari, narejene iz zlata, srebra za stvari iz srebra, brona za stvari iz brona, železa za stvari iz železa, lesa za stvari iz lesa, oniksove kamne in kamne za vdelavo, lesketajoče kamne iz različnih barv in vse vrste dragocenih kamnov in marmornih kamnov v obilju.

3 Og desuden, fordi jeg har Behagelighed til min Guds Hus, har jeg givet, hvad jeg ejer af Guld og Sølv; dette har jeg givet til min Guds Hus foruden alt det, som jeg har samlet til Helligdommens Hus:

Povrh vsega, ker sem svojo naklonjenost naravnal k hiši svojega Boga, sem dal od svojih lastnih dobrin, od zlata in srebra, ki sem ga dal k hiši svojega Boga, poleg vsega, kar sem pripravil za sveto hišo;

4 Tre Tusinde Centner Guld af Oflrs Guld og syv Tusind Centner lutret Sølv til at beslaa Husenes Vægge med,

celó tri tisoč talentov zlata, od zlata iz Ofírja in sedem tisoč talentov prečiščenega srebra, da se z njim prekrije stene hiš.

5 at der kan være Guld til Guldtøjet og Sølv til Sølvtøjet og til alt det Arbejde, der udføres ved Mestres Haand; og hvo er villig til at fylde sin Haand i Dag for Herren?

Zlata za stvari iz zlata, srebra za stvari iz srebra in za vsako vrsto dela storjenega z rokodelčevimi rokami. In kdo bo potem ta dan voljan uméstiti svojo službo Gospodu?«

6 Da gave Øversterne for Fædrenehusene og Israels Stammers Øverster og Øversterne over tusinde og over hundrede og Øversterne over Kongens Arbejde frivilligt.

Potem so vodje očetov in princev iz Izraelovega rodu in poveljniki nad tisočimi in nad stotimi, z voditelji kraljevega dela, prostovoljno darovali

7 Og de gave til Arbejdet paa Guds Hus fem Tusinde Centner Guld og ti Tusinde Drakmer og ti Tusinde Centner Sølv og atten Tusinde Centner Kobber og hundrede Tusinde Centner Jern.

in dali za službo Božje hiše od zlata pet tisoč talentov in deset tisoč darejkov, od srebra deset tisoč talentov, od brona osemnajst tisoč talentov in sto tisoč talentov železa.

8 Og de, hos hvem der blev fundet Stene, gave dem til Herrens Hus's Skat ved Jehiels Gersonitens Haand.

Tisti, pri katerih so bili najdeni dragoceni kamni, so jih dali v zakladnico Gospodove hiše po roki Geršónca Jehiéla.

9 Og Folket var glad over, at de gave frivilligt; thi de gave Herren af et retskaffent Hjerte, frivilligt; og Kong David glædede sig ogsaa med stor Glæde.

Potem se je ljudstvo veselilo, za to, kar so voljno darovali, ker so s popolnim srcem voljno darovali Gospodu. Tudi kralj David se je veselil z veliko radostjo.

10 Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øjne, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels vor Faders Gud, fra Evighed og til Evighed!

Zato je David blagoslovil Gospoda pred vso skupnostjo in David je rekel: »Blagoslovljen bodi ti, Gospod, Bog Izraela, našega očeta, na veke vekov.

11 Dig, Herre! hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Sejr og Ære til; thi alt i Himmelen og paa Jorden er dit, ja, dit, Herre! er Riget, og du er ophøjet over alt til et Hoved.

Tvoja, oh Gospod, je veličina, oblast, slava, zmaga in veličastvo, kajti vse, kar je v nebesih in na zemlji, je tvoje. Tvoje je kraljestvo, oh Gospod in ti si kakor glava povišan nad vse.

12 Og Rigdom og Ære er for dit Ansigt, og du regerer over alting, og Kraft og Vælde er i din Haand; og i din Haand staar det at gøre alt stort og stærkt.

Bogastvo in čast, oboje prihaja od tebe in ti kraljuješ nad vsem in v tvoji roki je oblast in moč in v tvoji roki je to, da narediš veliko in da daš moč vsem.

13 Og nu, vor Gud! vi takke dig og love din Herligheds Navn.

Zdaj torej, naš Bog, se ti zahvaljujemo in hvalimo tvoje veličastno ime.

14 Thi hvad er jeg, og hvad er mit Folk, at vi skulle have Kraft til at give frivilligt, som det her er sket? thi det er alt af dig, og af din Haand have vi givet dig det.

Toda kdo sem jaz in kaj je moje ljudstvo, da bi bili zmožni darovati tako voljno na takšen način? Kajti vse stvari prihajajo od tebe in od tvojega lastnega smo dali tebi.

15 Thi vi ere fremmede for dit Ansigt og Gæster som alle vore Fædre: Vore Dage paa Jorden ere som en Skygge, og her er ingen Forhaabning.

Kajti mi smo tujci pred teboj in začasni prebivalci, kakor so bili vsi naši očetje. Naši dnevi na zemlji so kakor senca in nobenega ni, ki bi ostal.

16 Herre, vor Gud! al denne Mængde, som vi have samlet til at bygge dig et Hus for til dit hellige Navn, den er af din Haand, og det er alt sammen dit.

Oh Gospod, naš Bog, vsa ta zaloga, ki smo jo pripravili, da ti zgradimo hišo za tvoje sveto ime, prihaja iz tvoje roke in vse je tvoje.

17 Og, min Gud! jeg ved, at du prøver Hjerter og har Behag til Oprigtighed, jeg har i mit Hjertes Oprigtighed givet alle disse Ting frivilligt og har nu med Glæde set dit Folk, som her fandtes, at det har givet dig frivilligt.

Tudi jaz vem, moj Bog, da ti preizkušaš srce in imaš veselje v iskrenosti. Kar se mene tiče, sem v iskrenosti svojega srca voljno daroval vse te stvari in sedaj sem z radostjo videl tvoje ljudstvo, ki je tukaj prisotno, da ti voljno daruje.

18 Herre, Abrahams, Isaks og Israels, vore Fædres Gud! bevar dette evindeligt som dit Folks Hjertes Tanker og Sind, og bered deres Hjerter til dig!

Oh Gospod, Bog Abrahama, Izaka in Izraela, naših očetov, varuj to na veke v zamisli misli srca svojega ljudstva in si pripravi njihovo srce.

19 Og giv min Søn Salomo et retskaffent Hjerte til at holde dine Bud, dine Vidnesbyrd og dine Skikke og til at gøre det alt sammen og til at bygge det. Slot, som jeg har forberedt.

Mojemu sinu Salomonu daj popolno srce, da varuje tvoje zapovedi, tvoja pričevanja in tvoje zakone in da stori vse te stvari in da zgradi palačo, za katero sem naredil preskrbo.«

20 Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kære, lover Herren, eders Gud; og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og bøjede sig og nedkastede sig for Herren og for Kongen.

David je vsej skupnosti rekel: »Sedaj blagoslovite Gospoda, svojega Boga.« In vsa skupnost je blagoslovila Gospoda, Boga svojih očetov, sklonila svoje glave in oboževala Gospoda in kralja.

21 Og de bragte Herren Slagtofre og ofrede Brændofre for Herren, den følgende Dags Morgen, nemlig tusinde Okser, tusinde Vædere, tusinde Lam, og deres Drikofre og Slagtofre i Mængde for al Israel.

Žrtvovali so klavne daritve Gospodu in darovali so žgalne daritve Gospodu naslednji dan po tem dnevu, celó tisoč bikcev, tisoč ovnov in tisoč jagnjet, z njihovimi pitnimi daritvami in v obilju klavnih daritev za ves Izrael.

22 Og de aade og drak for Herrens Ansigt paa den samme Dag med stor Glæde og gjorde anden Gang Salomo, Davids Søn, til Konge og salvede ham for Herren til Fyrste og Zadok til Præst.

Z velikim veseljem so na ta dan jedli in pili pred Gospodom. Kralja Salomona, Davidovega sina, so drugič postavili za kralja, ga mazilili Gospodu za glavnega voditelja, Cadóka pa za duhovnika.

23 Saa sad Salomo paa Herrens Trone som Konge i sin Fader Davids Sted og blev lykkelig, og al Israel var ham lydig.

Potem se je Salomon usedel na Gospodov prestol kakor kralj namesto svojega očeta Davida in uspeval in ves Izrael ga je ubogal.

24 Og alle Fyrsterne og de vældige, ja ogsaa alle Kong Davids Sønner, de underkastede sig Kong Salomo.

Vsi princi in mogočni možje in tudi vsi sinovi kralja Davida so se podredili kralju Salomonu.

25 Og Herren gjorde Salomo overmaade stor for al Israels Øjne og gav ham kongelig Ære, som ingen Konge havde haft før ham over Israel.

Gospod je silno poveličal Salomona v očeh vsega Izraela in mu podelil takšno kraljevo veličastvo, kakršno ni bilo v Izraelu na nobenem kralju pred njim.

26 Og David, Isajs Søn, havde været Konge over al Israel.

Tako je Jesejev sin David kraljeval nad vsem Izraelom.

27 Men Dagene, som han havde været Konge over Israel, vare fyrretyve Aar; i Hebron regerede han syv Aar, og i Jerusalem regerede han tre og tredive Aar.

Časa, ko je kraljeval nad Izraelom, je bilo štirideset let. Sedem let je kraljeval v Hebrónu, triintrideset let pa je kraljeval v Jeruzalemu.

28 Og han døde i en god Alder, mæt af Dage, Rigdom og Ære; og Salomo, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

Umrl je v dobri visoki starosti, izpolnjen z dnevi, bogastvi in častjo. Namesto njega je zakraljeval njegov sin Salomon.

29 Men Kong Davids Gerninger, de første og sidste, se, de ere beskrevne med i Samuel Seerens Krønike og med i Nathan Profetens Krønike og med i Gad Seerens Krønike;

Torej dejanja kralja Davida, prva in zadnja, glej, ta so zapisana v knjigi vidca Samuela, v knjigi preroka Natána in v knjigi vidca Gada,

30 tillige med hele hans Regering og hans Vælde og Tiderne, som forløb over ham og over Israel og over alle Landes Riger.

z vsem njegovim vladanjem in njegovo močjo in časi, ki so prešli nad njim in nad Izraelom in nad vsemi kraljestvi dežel.