Første Krønikebog 29

1 Og Kong David sagde til hele Forsamlingen: Salomo, den eneste af mine Sønner, som Gud har udvalgt, er en ung Person og blødhjertet, men Gerningen er stor; thi det Slot er ikke for et Menneske, men for den Herre Gud.

Eka Ruoth Daudi nowacho ni chokruok duto niya, “Solomon wuoda ma Nyasaye oseyiero pod en rawera man-gi lony matin. To tijni en tich maduongʼ nikech ot malichni ok en mar dhano to en mar Jehova Nyasaye.

2 Og af al min Kraft har jeg til min Guds Hus samlet Guld til Guldtøj og Sølv til Sølvtøj og Kobber til Kobbertøj og Jern til Jerntøj og Træ til Trætøj, Onyksstene og Stene til at indfatte, og Karbunkelstene og stukne Klæder og alle Haande kostbare Stene og mange Marmorstene.

Kuom mwandu duto ma aseiko ne gero hekalu mar Nyasacha ma gin dhahabu kuom tije madwaro dhahabu, gi fedha kuom tije mag fedha, gi mula kuom tije mag mula, gi nyinyo kuom tije mag nyinyo, kaachiel gi yiende kuom tije mag yiende kod oniks milosogo ot, gi kite ma kitgi opogore opogore gi kite duto mabeyo kod kite mag ombo. Magi duto aseiko mangʼeny.

3 Og desuden, fordi jeg har Behagelighed til min Guds Hus, har jeg givet, hvad jeg ejer af Guld og Sølv; dette har jeg givet til min Guds Hus foruden alt det, som jeg har samlet til Helligdommens Hus:

Ewi mago duto ma asechiwo ne hekalu mar Nyasacha achako agolo mwanduna awuon mag dhahabu kod mag fedha ne hekalu mar Nyasacha. To bende asechiwo moloyo mago ne hekalu malerni gik machalo kaka:

4 Tre Tusinde Centner Guld af Oflrs Guld og syv Tusind Centner lutret Sølv til at beslaa Husenes Vægge med,

dhahabu moa Ofir ma pekne romo kilo alufu mia achiel, fedha mopwodhi ma pekne romo kilo alufu piero ariyo gangʼwen mondo obawgo kor udi,

5 at der kan være Guld til Guldtøjet og Sølv til Sølvtøjet og til alt det Arbejde, der udføres ved Mestres Haand; og hvo er villig til at fylde sin Haand i Dag for Herren?

mago notigo tije madwaro dhahabu kod fedha kod tije duto ma jotich molony dwaro timo. To koro ere ngʼat moyie mondo ochiwre ne Jehova Nyasaye kawuono?”

6 Da gave Øversterne for Fædrenehusene og Israels Stammers Øverster og Øversterne over tusinde og over hundrede og Øversterne over Kongens Arbejde frivilligt.

Eka jotend anywola gi jotelo mag dhout Israel, gi jotend migepe mag jolweny alufe to gi jotend migepe mag jolweny miche kaachiel gi jotelo mochungʼne tije ruoth nochiwore mamor.

7 Og de gave til Arbejdet paa Guds Hus fem Tusinde Centner Guld og ti Tusinde Drakmer og ti Tusinde Centner Sølv og atten Tusinde Centner Kobber og hundrede Tusinde Centner Jern.

Negichiwore ne tich mar hekalu mar Jehova Nyasaye ka gigolo dhahabu ma pekne romo kilo alufu mia achiel gi piero ochiko kod machielo ma pekne romo kilo piero aboro gangʼwen, gi fedha ma pekne romo kilo alufu mia adek gi piero abiriyo gabich kod mula ma pekne romo kilo alufu mia auchiel gi piero abiriyo gabich kaachiel gi nyinyo ma pekne romo kilo gana adek, alufu mia abiriyo gi piero abich.

8 Og de, hos hvem der blev fundet Stene, gave dem til Herrens Hus's Skat ved Jehiels Gersonitens Haand.

Bende joma ne ni kod kite ma nengogi tek nochiwogi e kar keno mar hekalu mar Jehova Nyasaye ka jaritgi en Jehiel ja-Gershon.

9 Og Folket var glad over, at de gave frivilligt; thi de gave Herren af et retskaffent Hjerte, frivilligt; og Kong David glædede sig ogsaa med stor Glæde.

Ji duto ne mor gi ilo kuom chiwo mar jotendgi nikech negichiwo gi mor kendo gi chuny achiel ni Jehova Nyasaye. Ruoth Daudi bende nomor ahinya.

10 Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øjne, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels vor Faders Gud, fra Evighed og til Evighed!

Daudi nopako Jehova Nyasaye e nyim riwruok mar ji duto kowacho niya, “Yaye Jehova Nyasaye ma Nyasach kwarwa Israel, duongʼ odogni ndalo duto, manyaka chiengʼ.

11 Dig, Herre! hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Sejr og Ære til; thi alt i Himmelen og paa Jorden er dit, ja, dit, Herre! er Riget, og du er ophøjet over alt til et Hoved.

Yaye Jehova Nyasaye, duongʼ kod teko, pak gi loch kod ber odogni, nimar gik moko duto manie polo gi piny gin magi. Yaye Jehova Nyasaye, pinyruoth en mari kendo omiyi duongʼ moloyo gik moko duto.

12 Og Rigdom og Ære er for dit Ansigt, og du regerer over alting, og Kraft og Vælde er i din Haand; og i din Haand staar det at gøre alt stort og stærkt.

Mwandu gi duongʼ aa kuomi; kendo in e jarit gik moko duto. E lweti nitiere teko gi nyalo mondo omi itingʼ ji malo kendo imigi teko.

13 Og nu, vor Gud! vi takke dig og love din Herligheds Navn.

Koro, Nyasachwa, wadwokoni erokamano, kendo wapako nyingi maduongʼ.

14 Thi hvad er jeg, og hvad er mit Folk, at vi skulle have Kraft til at give frivilligt, som det her er sket? thi det er alt af dig, og af din Haand have vi givet dig det.

“An to an ngʼa, kata joga to gin ngʼa gini, mamiyo nyaka wachiw gi chuny achiel ka ma? Gik moko duto aa kuomi, kendo wasemiyi mana gima oa e lweti

15 Thi vi ere fremmede for dit Ansigt og Gæster som alle vore Fædre: Vore Dage paa Jorden ere som en Skygge, og her er ingen Forhaabning.

Wan jodak kendo joma welo e nyim wangʼi, mana kaka kwerewa nobet. Ndalowa e piny ka chalo gi tipo, kendo waonge geno.

16 Herre, vor Gud! al denne Mængde, som vi have samlet til at bygge dig et Hus for til dit hellige Navn, den er af din Haand, og det er alt sammen dit.

Yaye Jehova Nyasaye ma Nyasachwa, kuom gigi duto ma wasechiwo ne geroni hekalu ne Nyingi Maler, oa e lweti, kendo giduto gin magi.

17 Og, min Gud! jeg ved, at du prøver Hjerter og har Behag til Oprigtighed, jeg har i mit Hjertes Oprigtighed givet alle disse Ting frivilligt og har nu med Glæde set dit Folk, som her fandtes, at det har givet dig frivilligt.

Angʼeyo, Nyasacha, ni inono chuny ji kendo imor gi ngʼama timbene beyo. Asechiwo gigi duto gimor kod chuny makare. To bende aseneno kuom mor ma jogi man ka osechiworenigo.

18 Herre, Abrahams, Isaks og Israels, vore Fædres Gud! bevar dette evindeligt som dit Folks Hjertes Tanker og Sind, og bered deres Hjerter til dig!

Yaye Jehova Nyasaye, ma Nyasach kwerewa Ibrahim, Isaka kod Israel, mad herani osiki ei chuny jogi ndalo duto kendo imi chunygi osik kuomi.

19 Og giv min Søn Salomo et retskaffent Hjerte til at holde dine Bud, dine Vidnesbyrd og dine Skikke og til at gøre det alt sammen og til at bygge det. Slot, som jeg har forberedt.

Kony Solomon wuoda osik kogeno kuomi gi chunye duto mondo orit chikeni gi dwaroni kod gima iwacho kendo mondo otim gik moko duto kaluwore gi chenro mar gedo malichni ma asechiworane.”

20 Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kære, lover Herren, eders Gud; og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og bøjede sig og nedkastede sig for Herren og for Kongen.

Bangʼe Daudi nowachone chokruok duto niya, “Pakuru Jehova Nyasaye, ma Nyasachu.” Omiyo giduto negipako Jehova Nyasaye, ma Nyasach kweregi, negikulore piny auma kendo ginindo piny e nyim Jehova Nyasaye kendo e nyim ruoth Daudi.

21 Og de bragte Herren Slagtofre og ofrede Brændofre for Herren, den følgende Dags Morgen, nemlig tusinde Okser, tusinde Vædere, tusinde Lam, og deres Drikofre og Slagtofre i Mængde for al Israel.

Kinyne negitimone Jehova Nyasaye misango kendo negichiwone misengini miwangʼo pep mag rwedhi alufu achiel gi imbe alufu achiel to gi nyiimbe alufu achiel kaachiel gi misango miolo piny to gi misengini mamoko mangʼeny ne jo-Israel duto.

22 Og de aade og drak for Herrens Ansigt paa den samme Dag med stor Glæde og gjorde anden Gang Salomo, Davids Søn, til Konge og salvede ham for Herren til Fyrste og Zadok til Præst.

Negichiemo kendo metho gimor maduongʼ odiechiengno e nyim Jehova Nyasaye. Bangʼe negichako giketo Solomon wuod Daudi kaka ruoth, kendo ne giwire gi mo e nyim Jehova Nyasaye mondo obed ruoth, to Zadok, to nowir kaka jadolo.

23 Saa sad Salomo paa Herrens Trone som Konge i sin Fader Davids Sted og blev lykkelig, og al Israel var ham lydig.

Omiyo Solomon nobedo e kom loch Jehova Nyasaye kaka ruoth kar Daudi wuon mare. Ne en gi gweth kendo jo-Israel nomiye luor.

24 Og alle Fyrsterne og de vældige, ja ogsaa alle Kong Davids Sønner, de underkastede sig Kong Salomo.

Jotelo kod thuondi madongo kaachiel gi yawuot Ruoth Daudi nochiwore moyie bedo e bwo loch Ruoth Solomon.

25 Og Herren gjorde Salomo overmaade stor for al Israels Øjne og gav ham kongelig Ære, som ingen Konge havde haft før ham over Israel.

Jehova Nyasaye notingʼo Solomon malo e nyim jo-Israel kendo nomiye duongʼ moloyo ruodhi duto mane osebedo e Israel motelone.

26 Og David, Isajs Søn, havde været Konge over al Israel.

Daudi wuod Jesse ne ruoth mar jo-Israel duto.

27 Men Dagene, som han havde været Konge over Israel, vare fyrretyve Aar; i Hebron regerede han syv Aar, og i Jerusalem regerede han tre og tredive Aar.

Nobedo ruodh Israel duto higni piero angʼwen, higni abiriyo ne en Hebron, to higni piero adek gadek ne en Jerusalem.

28 Og han døde i en god Alder, mæt af Dage, Rigdom og Ære; og Salomo, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

Nodak e ngima maber ka en-gi mwandu kod duongʼ, bangʼe notho ka hike noniangʼ moloyo. Wuode ma Solomon nobedo ruoth kare.

29 Men Kong Davids Gerninger, de første og sidste, se, de ere beskrevne med i Samuel Seerens Krønike og med i Nathan Profetens Krønike og med i Gad Seerens Krønike;

Kaluwore gi gik moko mane Daudi otimo chakre kinde mane en ruoth nyaka giko; ondikgi e kitepe mag jonabi Samuel, Nathan kod Gad,

30 tillige med hele hans Regering og hans Vælde og Tiderne, som forløb over ham og over Israel og over alle Landes Riger.

kaachiel gi weche mamoko mag lochne kod teko, to gi gik moko mane olwore gi jo-Israel kod loch jopinje mamoko.