Første Krønikebog 29

1 Og Kong David sagde til hele Forsamlingen: Salomo, den eneste af mine Sønner, som Gud har udvalgt, er en ung Person og blødhjertet, men Gerningen er stor; thi det Slot er ikke for et Menneske, men for den Herre Gud.

Hichun, leng David in houin sung’a mipiho lam chu angan hitin aseiye, “Kachapa Solomon hi Pathenin ka lengmun khel dia athaonusa chu ahin, ama chapang nalai intin, jilna neibeh nailou hijongle, atoh dia lom Pathenin angansena, a houin sah dikhu mihem mai maiyin ajo chi vang ahipoi.

2 Og af al min Kraft har jeg til min Guds Hus samlet Guld til Guldtøj og Sølv til Sølvtøj og Kobber til Kobbertøj og Jern til Jerntøj og Træ til Trætøj, Onyksstene og Stene til at indfatte, og Karbunkelstene og stukne Klæder og alle Haande kostbare Stene og mange Marmorstene.

Manchah theichan mangchan keiman ka Pathen Houin sah nadin sana, songmantam, thing le song ijakai angaicha jouse kakoitup peh tai. Hiho chu alhingset a dia, Sana, Sum eng, thih, thing chujongle, Onyx tampi seh hilouin, Songmantam, Songval, Songpol, Marble song jong alhingset din kakoitup peh tai.

3 Og desuden, fordi jeg har Behagelighed til min Guds Hus, har jeg givet, hvad jeg ejer af Guld og Sølv; dette har jeg givet til min Guds Hus foruden alt det, som jeg har samlet til Helligdommens Hus:

Tunjong, keiman ka Pakaiya dia kakipehdoh nan ka Sana le sum eng jouse jong a Houin sah nadia kagotpeh ho ban’in kapedoh tai.

4 Tre Tusinde Centner Guld af Oflrs Guld og syv Tusind Centner lutret Sølv til at beslaa Husenes Vægge med,

Chuleh, keiman Houin bang dung ho sah nadin, Ophir a kon Sana talent jakhat somleni chuleh, sum eng thengsel talent jani somgup le ni jong kapedoh tai.

5 at der kan være Guld til Guldtøjet og Sølv til Sølvtøjet og til alt det Arbejde, der udføres ved Mestres Haand; og hvo er villig til at fylde sin Haand i Dag for Herren?

Chuban a, Khutthem ho tham ding Sana le Sum eng avat ding chengse ho hi, koi tobang ka Pakai ka Pathen a dia keijong kakipehdoh nom’e ti e um uvem?

6 Da gave Øversterne for Fædrenehusene og Israels Stammers Øverster og Øversterne over tusinde og over hundrede og Øversterne over Kongens Arbejde frivilligt.

Hichun, mi upa ho le Israel phung lamkai ho ahin, sepai jalamkaiho, gouching ho chuleh, lengpa vaibolho jouse jong kiphaltheng tah in akipedohsoh taove.

7 Og de gave til Arbejdet paa Guds Hus fem Tusinde Centner Guld og ti Tusinde Drakmer og ti Tusinde Centner Sølv og atten Tusinde Centner Kobber og hundrede Tusinde Centner Jern.

Pathen Houin theng sah nadia akipehdoh nao abonchauva apehdoh jat uchu, Sana talent jakhat somget le get, Dangka talent sangsom, sum eng talent jathum somsagi le nga, thih lhe talent jagup somsagi le nga chuleh, thih talent sangthum jasagi le somnga alhing’e.

8 Og de, hos hvem der blev fundet Stene, gave dem til Herrens Hus's Skat ved Jehiels Gersonitens Haand.

Chujongle, Gershon chilhah a kon Jehiel in maicham thilkhol namun avetsui din anganse un, songmantam tampi jong atoh be cheh uve.

9 Og Folket var glad over, at de gave frivilligt; thi de gave Herren af et retskaffent Hjerte, frivilligt; og Kong David glædede sig ogsaa med stor Glæde.

Maicham thiltho ho jouse mipi ten hongphal tah le kiphaltheng tah a to jeh uvin akipah cheh uvin ahi. Chujongle Lengpa David jong kipa leh thanop nan adim’e.

10 Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øjne, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels vor Faders Gud, fra Evighed og til Evighed!

Chuphat chun, Lengpa David in mipi jouse masang’in Pathen athangvah’e. “Kahung kondoh nao Vo ka Pathen’u, atonsot tonsot'in nun nom in, namin kithangvah jinghen.

11 Dig, Herre! hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Sejr og Ære til; thi alt i Himmelen og paa Jorden er dit, ja, dit, Herre! er Riget, og du er ophøjet over alt til et Hoved.

Vo ka Pathen’u, minthanna jouse, loupi na jouse, thaneina jouse, jabol na jouse, ijakai nang’a hijing hen. Leiset pumpi le Vanthamjol abonna nang’a ahi. Vo Kapathen’u thil ijakai nangma lenggam thaneina ahi.

12 Og Rigdom og Ære er for dit Ansigt, og du regerer over alting, og Kraft og Vælde er i din Haand; og i din Haand staar det at gøre alt stort og stærkt.

Houna le Jabolna nang’a kon bou ahi. Ajehchu, emajouse nangma thunoi a umjeng ahi. Thaneina le loupina nangma khut a aum’in. Nangma khut’in minthanna le thaneina aboncha aum’e.

13 Og nu, vor Gud! vi takke dig og love din Herligheds Navn.

Vo ka Pathen’u, namin thangvah le choi’ann na kahin peuve.

14 Thi hvad er jeg, og hvad er mit Folk, at vi skulle have Kraft til at give frivilligt, som det her er sket? thi det er alt af dig, og af din Haand have vi givet dig det.

Ahinlah, keima Koi kahiya, ka mite chu ipi hiuvam, nangma angsung a kipah le thanomtah a ipi hijongle kapeh jing thei uham? Kanei, kagou jouseu nangma a konna kamu jeng u ahin, kapeh hou jouse nangman neipehsao ngen jeng ahi.

15 Thi vi ere fremmede for dit Ansigt og Gæster som alle vore Fædre: Vore Dage paa Jorden ere som en Skygge, og her er ingen Forhaabning.

Chuleh, kapu kapateu bang’a, Hiche leiset a hi khopem le maljin maimai kahiuvin, kahinkhou jong nilim kihei bang’in agei na akihepha ji tapoi.

16 Herre, vor Gud! al denne Mængde, som vi have samlet til at bygge dig et Hus for til dit hellige Navn, den er af din Haand, og det er alt sammen dit.

“Ka Pakai le ka Pathen’u, nangma jabol na, na Houin theng sah nadia kahin to khom u ijakai hi nang’a ahin, nangman neipeh jeng u ahi.

17 Og, min Gud! jeg ved, at du prøver Hjerter og har Behag til Oprigtighed, jeg har i mit Hjertes Oprigtighed givet alle disse Ting frivilligt og har nu med Glæde set dit Folk, som her fandtes, at det har givet dig frivilligt.

Ka Pathen, nangman kalung’u nakholchilsoh jin, nalunglhai na chung’a nakipapi ji’e ti keima neihetsah in, chule lunggil tah a keiman thil hicheng kabol jong nahen ahi. Kamiten jong kipah le thanom tah thilto, thilpeh nangma houin theng sahdoh nadia ahin choi u jong neimusah jing’e.

18 Herre, Abrahams, Isaks og Israels, vore Fædres Gud! bevar dette evindeligt som dit Folks Hjertes Tanker og Sind, og bered deres Hjerter til dig!

Vo thaneipen Pathen, Kapu’u Abraham Pathen, Isaac Pathen, Israelte Pathen, namiten nathu angai jing ding uvin kahung tao’e. Nangma na jabol le na hepi nao jong mu jing’in.

19 Og giv min Søn Salomo et retskaffent Hjerte til at holde dine Bud, dine Vidnesbyrd og dine Skikke og til at gøre det alt sammen og til at bygge det. Slot, som jeg har forberedt.

Kachapa Solomon’in alungthim pumpia nathupeh chengse anit a, na danthu le na hettohsah hihen, ejakai ajui jing’a, keiman kagontup pehsa na Houin theng kisahdoh kahsen lungvul na pejing o.

20 Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kære, lover Herren, eders Gud; og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og bøjede sig og nedkastede sig for Herren og for Kongen.

Chuphat’in, David in mipi ho jah a, “Na Pakai, na Pathen’u thangvah un” ati. Hichun, mipi jousen Pathen athangvah un, Apu apateu Pathen masang’in abohkhup un, chibai abol uvin, lengpa jong jabolna apeuvin ahi.

21 Og de bragte Herren Slagtofre og ofrede Brændofre for Herren, den følgende Dags Morgen, nemlig tusinde Okser, tusinde Vædere, tusinde Lam, og deres Drikofre og Slagtofre i Mængde for al Israel.

Ajing nikhon, mipiten Pakaiya kilhainan Bongchal sangkhat, Kelngoi sangkhat le kelngoichal sangkhat ahin choijun, pumgo thilton atoh uve. Chujongle, Israel pumpi min’in lengpitwi le kilhaina tampi jong ahin choi uvin ahi.

22 Og de aade og drak for Herrens Ansigt paa den samme Dag med stor Glæde og gjorde anden Gang Salomo, Davids Søn, til Konge og salvede ham for Herren til Fyrste og Zadok til Præst.

Ann nehkhom abol’un, lengpitwi adon’un, Kipah le thanomtah in Pathen athangvah uve. Chujongle, Leng David chapa Solomon chu mipi ho masang’in leng hung chang din thao anu un, Zadok jong chu thempu din thaonuna achangtai.

23 Saa sad Salomo paa Herrens Trone som Konge i sin Fader Davids Sted og blev lykkelig, og al Israel var ham lydig.

Chuin, Solomon in apa Leng David laltouna mun chu ahin khel tan, imalam jousea apa athakhel jou in, Israel pumpin jong ajabol sohkei taove.

24 Og alle Fyrsterne og de vældige, ja ogsaa alle Kong Davids Sønner, de underkastede sig Kong Salomo.

Mi thupiho, Gaalhang ho chuleh Leng David chapate jousen jong Lengpa Solomon adin kitepna le kipehdohna anei taove.

25 Og Herren gjorde Salomo overmaade stor for al Israels Øjne og gav ham kongelig Ære, som ingen Konge havde haft før ham over Israel.

Chuban’a Pathenin Leng Solomon chu Israel pumpi masang a adomsang’in, a itih a Israel lengten jong ana chan phahlou, minthanna, loupi nale jabolna sangpenin Pathenin phatthei abohtai.

26 Og David, Isajs Søn, havde været Konge over al Israel.

Hitobanga hi, Jesse chapa Leng David hin jong Israel pumpin Lengvai ana pon ahi.

27 Men Dagene, som han havde været Konge over Israel, vare fyrretyve Aar; i Hebron regerede han syv Aar, og i Jerusalem regerede han tre og tredive Aar.

A Lengvai poh chu kum somli alhing’in, kum sagi sung Hebron chuleh, kum somthum le thum sung chu Jerusalem a lengvai ana po’i.

28 Og han døde i en god Alder, mæt af Dage, Rigdom og Ære; og Salomo, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

Ahinkhon haona, jabolna achang’in, kum sottah hinkho kipah le thanom in amang in, atehset a ahinkho lhin mong’in athin, chuphat’in achapa Solomon in a Lengmun ahin khel e.

29 Men Kong Davids Gerninger, de første og sidste, se, de ere beskrevne med i Samuel Seerens Krønike og med i Nathan Profetens Krønike og med i Gad Seerens Krønike;

Leng David vaipoh sungsea thil ejakai kijihlut ho jouse chu, a mitvaneipa Samuel thusimbu, Nathan themgaopa thusimle lekhabu, mitvaneipa Gad thusimbu a akijihlut soh in ahi.

30 tillige med hele hans Regering og hans Vælde og Tiderne, som forløb over ham og over Israel og over alle Landes Riger.

Hiche thilsoh ho jouse hin Leng David loupi na aphochen uvin, chuleh a lengvaipoh sung’a Israel le akimvel lenggam hoa thilsoh jouse jong ajao cheh e.