< Første Krønikebog 28 >

1 Da samlede David alle Israels Fyrster, Stammernes Øverster og Øversterne over de Skifter, som tjente Kongen, og Øversterne over tusinde og Øversterne over hundrede og Øversterne over alt Kongens og hans Sønners Gods og Kvæg, med Hofmændene og de vældige og alle de vældige i Strid, til Jerusalem.
Le natonto’ i Davide e Ierosalaime ao o mpiaolo’ Israele iabio, o talèm-pifokoañeo naho o mpiaolom-pirimboñañe nifandimbe am-pitoroñañe i mpanjakaio naho o mpifelek’ arivoo naho o mpifehe zatoo naho o mpamandroñe ze hene vara naho hare’ i mpanjakaio naho o ana’eo, rekets’ o roandriañeo naho o fanalolahio vaho o fonga lahitsiàio.
2 Og Kong David rejste sig paa sine Fødder og sagde: Hører mig, mine Brødre og mit Folk! mit Hjerte stod til at bygge et Hvilehus til Herrens Pagts Ark og til vor Guds Fødders Skammel, og jeg havde forberedt Bygningen;
Le niongak’ am-pandia’e amy zao t’i Davide mpanjaka, nanao ty hoe: Mijanjiña ry longo naho ondatikoo; Tan-troko ao ty handranjy anjomba fitofàñe ho a i vatam-pañina’ Iehovày ho atimpahe’ i Andrianañaharentikañey vaho nihen­tseñeko i fandranjiañey.
3 men Gud sagde til mig: Du skal ikke bygge mit Navn et Hus; thi du er en Krigsmand og har udøst Blod.
Fa hoe ka t’i Andrianañahare amako, Tsy ihe ty hamboatse anjomba ho ami’ty añarako, amy t’ie ondatin’ aly nampiori-dio.
4 Nu har Herren, Israels Gud, udvalgt mig af hele min Faders Hus til at være Konge over Israel evindelig; thi han udvalgte Juda til en Fyrste, og i Judas Hus min Faders Hus, og iblandt min Faders Sønner havde han Behagelighed til mig, saa han gjorde mig til Konge over al Israel.
Fe jinobo’ Iehovà Andrianañahare’ Israele iraho aolo’ ty anjomban-draeko iaby ho mpanjaka’ Israele nainai’e amy te jinobo’e ho mpifehe t’Iehodà; le amy anjomba’ Iehoda, anjomban-draekoy, naho amo anan-draekoo, izaho ty nitea’e hanoeñe mpanjaka’ Israele;
5 Og af alle mine Sønner (thi Herren har givet mig mange Sønner) har han udvalgt Salomo, min Søn, til at sidde paa Herrens Riges Trone over Israel.
le amo hene ana-dahikoo (kanao maro ty ana-dahy natolo’ Iehovà), i Selomò anakoy ty jinobo’e hiambesatse amy fiambesam-pifehea’ Iehovày hifehe Israele.
6 Og han har sagt mig: Din Søn Salomo, han skal bygge mit Hus og mine Forgaarde; thi jeg har udvalgt mig ham til en Søn, og jeg vil være ham en Fader.
Le hoe re tamako: i Selomò ana’oy ty han­dranjy i akibakoy naho o kiririsakoo, amy te ie ty jinoboko ho anako vaho izaho ho rae’e.
7 Og jeg vil stadfæste hans Puge til evig Tid, dersom han holder fast ved at gøre mine Bud og mine Befalinger som paa denne Dag.
Mbore horizako ho nainai’e donia i fifehea’ey naho ifahara’e orike o fepèkoo naho o lilikoo manahake henaneo.
8 Og nu for det ganske Israels, Herrens Forsamlings, Øjne og for vor Guds Øren, ser hen til og søger alle Herrens, eders Guds, Bud, paa det I maa eje det gode Land og efterlade eders Børn det til Arv efter eder til evig Tid.
Ie amy zao, ampahaisaha’ Israele iaby, ty valobohò’ Iehovà naho am-pijanjiñan’ Añaharen-tika, vontitiro vaho hotsohotsò iaby o lili’ Iehovà Andrianañahare’ areoo, soa te ho fanaña’ areo ty tane fanjàka toy, hampandova’ areo o ana’ areo han­dim­be nainai’eo.
9 Og du, Salomo, min Søn! kend din Faders Gud, og tjen ham med et retskaffent Hjerte og med en villig Sjæl, thi Herren ransager alle Hjerter og forstaar alle Tankers Digten; dersom du søger ham, skal han findes af dig, og dersom du forlader ham, skal han forkaste dig i Evighed.
Le ihe Selomò anako mahafohina an’ Andrianañaharen-drae’o naho toroño an-kaampon’ arofo naho an-kazavan-troke, amy te tsikarahe’ Iehovà ze kila arofo vaho arofoana’e iaby ze ereñerem-betsevetse. Ie paia’o, le ho tendrek’ azo; f’ie farie’o le ho sasà’e zafe­zanake.
10 Se nu til, thi Herren har udvalgt dig til at bygge et Hus til en Helligdom; vær frimodig og udfør det!
Mitomira henane zao, fa jinobo’ Iehovà irehe hamboatse ty anjomba ho a i toetse masiñey; aa le mifatrara vaho mifanehafa.
11 Og David gav Salomo sin Søn en Afbildning af Forhallen og dets Bygninger og dets Skatkamre og dets Sale og dets inderste Kamre og af Naadestolens Hus;
Le natolo’ i Davide amy Selo­mò ty sare’ o lavaranga’eo naho o traño’eo naho o fañajam-bara’eo naho o efetse amboneo naho o efetse añate’eo vaho ty traño’ i toem-pijebañañey.
12 og en Afbildning af alt det, som stod for ham i Aanden, af Herrens Hus's Forgaarde og af alle Kamrene trindt omkring, som vare bestemte for Guds Hus's Skatte og for de hellige Tings Skatte
Le ty sare’ ze he’e nahaja’e añ’arofo ao, o kiririsan’ anjomba’ Iehovào naho o traño mañohok’ aze iabio, o fañajam-bara’ i anjomban’ Añahareio naho o fañajàn-engao;
13 og for Præsternes og Leviternes Skifter og for al Tjenestens Gerning i Herrens Hus og for alle Kar til Herrens Hus's Tjeneste;
naho o firimboñam-pisoroñe naho nte-Levio naho o fifanehafañe am-pitoroñañe añ’anjomba’ Iehovào naho o fàna-pitoroñañe añ’anjomba’ Iehovào;
14 af Guldet efter Vægten paa Guldet til alle Haande Kar, hvert til sin Tjeneste; af alle Haande Sølvkar efter Vægten, til ajle Haande Kar, hvert til sin Tjeneste.
le i volamenay, ty lanjam-bolamena amo fànake ho amy ze hene karaza-pitoroñañeo; le i volafotiy, ho amo fonga fanake volafoty ty amy lanja’eio, le ho amo fanake iaby amy ze hene karazam-pitoroñañeo;
15 Og han gav ham Vægten paa Guldlysestagerne og deres Guldlamper, efter Vægten paa hver Lysestage og dens Lamper; og paa Sølvlysestagerne, efter Vægten paa hver Lysestage og dens Lamper, hver Lysestage til sin Tjeneste,
le ty amy lanja’ o mpitan-jiro volamenao naho o jiro’e volamenao, ty amy lanja’ ze hene fitàn-jiro rekets’ o jiro’eo; naho o fitàn-jiro volafotio, ty lanja’ o fonga fitàn-jiro rekets’ o jiro’eo, ty amy asa’ ze hene fitàn-jiroo;
16 og Guldet efter Vægt til Skuebrødenes Borde, til hvert Bord, og Sølvet til Sølvbordene.
naho ty lanjam-bolamena amy rairai-mofo-piatrekey naho amy ze latabatse iaby; naho ty volafoty amo latabatse volafotio;
17 Og han gav ham Madkrogene og Bækkenerne og de Skaaler, som skulde være af purt Guld, og Guldbægerne efter Vægt paa hvert Bæger og Sølvbægerne efter Vægt paa hvert Bæger
naho volamena ki’e amo fikavitseo naho o koveteo naho o sajoao naho o fitovy volamena songa fitovy ami’ty lanja’e; naho o fitovy vola­fotio, sindre fitovy ami’ ty lanja’e;
18 og Røgelsealteret, som skulde være af lutret Guld efter Vægten, Afbildningen af Vognen, nemlig Guldkeruberne, som skulde udbrede Vingerne og dække over Herrens Pagts Ark.
naho amy kitrelim-pañembohañey, volamena natranak’ an-danja; naho volamena amo ­sa­ren-tsareteo naho amo kerobe mpamelatse o ela’eo mpañohoñe i vatam-pañina’ Iehovàio.
19 Om alle disse Ting har han undervist mig, sagde David, ved Skrift fra Herrens Haand, om alle Tingene efter Afbildningen.
Le hene nampahafohina’ Iehovà ahiko an-tsokitse am-pità’e amako, ze pilipito’e amo sareo.
20 Og David sagde til sin Søn Salomo: Vær frimodig og stærk og udfør det, frygt ikke og ræddes ikke; thi Gud Herren, min Gud, skal være med dig, han skal ikke slippe dig og ej forlade dig, indtil du har fuldkommet al Gerningen til Tjenesten i Herrens Hus.
Le hoe t’i Davide amy Selomò ana’ey: Mihaozara naho maha­sibeha vaho mitoloña; ko hembañe naho ko miotsòtse, fa ama’o t’Iehovà Andrianañahare, Andrianañahareko; Ie tsy hilesa ama’o, tsy haforintse’e, ampara’ te fonga fonitse ty fitoloñañe amy fitoroñañe i anjomba’ Iehovàiy.
21 Og se, her ere Præsternes og Leviternes Skifter til al Tjenesten i Guds Hus; ogsaa ere hos dig til alle Gerninger alle de, som ere frivillige og begavede med Visdom til al Tjenesten, dertil Fyrsterne og alt Folket beredt efter alle dine Ord.
Ingo ka o firimboñam-pisoroñe naho nte-Levio ho amo hene fitoroñañe añ’ anjomban’ Añahareo; le hindre ama’o amy ze fitoloñañe iaby, songa ondaty mazoto-troke naho mahimbañe amy ze hene fitoroñañe; vaho ho ambanem-pandilia’o o mpifeheo naho ze kila ondaty.

< Første Krønikebog 28 >