< Første Krønikebog 23 >

1 Der David var gammel og mæt af Dage, da gjorde han Salomo, sin Søn, til Konge over Israel.
Da David var blitt gammel og mett av dager, gjorde han sin sønn Salomo til konge over Israel.
2 Og han samlede alle Israels Fyrster, Præsterne og Leviterne.
Og han samlet alle Israels høvdinger og prestene og levittene.
3 Og Leviterne bleve talte fra tredive Aar gamle og derover, og deres Tal var, Hoved for Hoved, Mand for Mand, otte og tredive Tusinde.
Og levittene blev tellet fra tyveårsalderen og opover, og tallet på dem - en for en, alle som var av mannkjønn - var åtte og tretti tusen.
4 Af dem skal der til at forestaa Gerningen ved Herrens Hus være fire og tyve Tusinde, og til Fogeder og Dommere seks Tusinde;
Av disse sa David skal fire og tyve tusen forestå arbeidet på Herrens hus, og seks tusen skal være tilsynsmenn og dommere,
5 og fire Tusinde til Portnere og fire Tusinde til at love Herren med Instrumenterne, som jeg har gjort til Lovsangen.
og fire tusen skal være dørvoktere, og fire tusen skal lovsynge Herren til de instrumenter jeg har latt gjøre til lovsangen.
6 Og David delte dem i Skifter efter Levis Sønner, Gerson, Kahath og Merari.
Og David delte dem i skifter efter Levis sønner, Gerson, Kahat og Merari.
7 Af Gersoniterne vare Ladan og Simei.
Til gersonittene hørte Ladan og Sime'i.
8 Ladans Sønner vare: Jehiel den første og Setham og Joel, i alt tre.
Ladans sønner var Jehiel, overhodet, så Setam og Joel - tre i tallet.
9 Simeis Sønner vare: Selomith og Hasiel og Haran, i alt tre; disse vare Øverster for Ladans Fædrenehuse.
Sime'is sønner var Selomot og Hasiel og Haran - tre i tallet; dette var overhodene for Ladans familier.
10 Og Simeis Sønner vare: Jahath, Sisa og Jeus og Beria; disse fire vare Simeis Sønner.
Og Sime'is sønner var Jahat, Sisa og Je'us og Beria; dette var Sime'is sønner - fire i tallet.
11 Og Jahath var den første og Sisa den anden; men Jeus og Beria havde ikke mange Sønner, derfor bleve de regnede for eet Fædrenehus.
Jahat var overhodet, og Sisa den annen; men Je'us og Beria hadde ikke mange sønner, og de utgjorde derfor bare en familie, en embedsklasse.
12 Kahaths Sønner vare: Amram, Jizehar, Hebron og Ussiel, i alt fire.
Kahats sønner var Amram, Jishar, Hebron og Ussiel - fire i tallet.
13 Amrams Sønner vare: Aron og Mose; og Aron blev udtagen til at hellige det Højhellige, han og hans Sønner til evig Tid, til at gøre Røgelse for Herrens Ansigt, til at tjene ham og at velsigne i hans Navn til evig Tid.
Amrams sønner var Aron og Moses. Aron blev utskilt for å helliges som høihellig, både han og hans sønner gjennem alle tider, så de skulde brenne røkelse for Herren og tjene ham og velsigne i hans navn til evig tid.
14 Men Mose, den Guds Mand, hans Sønner regnedes til Levi Stamme.
Men sønnene til den Guds mann Moses regnes til Levi stamme.
15 Moses Sønner vare: Gersom og Elieser.
Moses' sønner var Gersom og Elieser.
16 Og Gersoms Sønner vare: Sebuel den første.
Av Gersoms sønner var Sebuel overhodet.
17 Og Eliesers Sønner vare: Rehabia den første; og Elieser havde ikke andre Sønner, men Rehabias Børn formerede sig overmaade.
Og av Eliesers barn var Rehabja overhodet; Elieser hadde ikke andre sønner, men Rehabjas sønner var overmåte tallrike.
18 Jizehars Sønner vare: Selomith den første.
Av Jishars sønner var Selomit overhodet.
19 Hebrons Sønner vare: Jerija den første, Amaria den anden, Jehasiel den tredje og Jekameam den fjerde.
Av Hebrons sønner var Jerija overhodet, Amarja den annen, Jahasiel den tredje og Jekamam den fjerde.
20 Ussiels Sønner vare: Mika den første, Jesija den anden.
Av Ussiels sønner var Mika overhodet, og Jissija den annen.
21 Meraris Sønner vare: Maheli og Mufi; Mahelis Sønner vare: Eleasar og Kis.
Meraris sønner var Mahli og Musi. Mahlis sønner var Eleasar og Kis.
22 Og Eleasar døde og havde ingen Sønner, men Døtre; men Kis's Sønner, deres Brødre, toge dem til Ægte.
Da Eleasar døde, var det ingen sønner efter ham, men bare døtre, og dem tok deres frender Kis' sønner til ekte.
23 Musis Sønner vare: Maheli og Eder og Jeremoth, i alt tre.
Musis sønner var Mahli og Eder og Jeremot - tre i tallet.
24 Disse ere Levis Børn efter deres Fædres Hus, Fædrenehusenes Øverster, som bleve regnede efter Navnes Tal, efter deres Hoveder, og som gjorde Gerningen til Herrens Hus's Tjeneste, fra tyve Aar gamle og derover.
Dette var Levis sønner efter sine familier, overhodene for familiene, så mange av dem som blev mønstret, efter sine navn, en for en, de som gjorde arbeidet ved tjenesten i Herrens hus, fra tyveårsalderen og opover.
25 Thi David havde sagt: Herren, Israels Gud, har skaffet sit Folk Rolighed, og det skal bo i Jerusalem ind til evig Tid,
For David sa: Herren, Israels Gud, har gitt sitt folk ro og har nu sin bolig i Jerusalem til evig tid;
26 og Leviterne behøve heller ikke at bære Tabernaklet eller noget af dets Redskaber, som høre til dets Tjeneste.
derfor har heller ikke levittene lenger nødig å bære tabernaklet og alle de til tjenesten der hørende redskaper.
27 Thi efter Davids sidste Ord vare de, som udgjorde Tallet af Levis Børn, de fra tyve Aar gamle og derover.
For det var efter Davids siste ord at Levis barn blev tellet fra tyveårsalderen og opover.
28 Thi de bleve satte ved Siden af Arons Børn til Herrens Hus's Tjeneste, over Forgaardene og over Kamrene og over alle Haande hellige Tings Renselse og til Gerning ved Guds Hus's Tjeneste
Og de blev satt til å gå Arons sønner til hånde ved tjenesten i Herrens hus; de skulde ha tilsyn med forgårdene og kammerne og sørge for rengjøringen av alt det hellige og utføre arbeidet ved tjenesten i Guds hus,
29 og ved Skuebrødene og ved Melet til Madofferet og til de usyrede, tynde Kager og ved Panden og ved det, som æltedes, og ved Hulmaal og Længdemaal
både med skuebrødene og det fine mel til matofferet og med de usyrede brødleiver og med hellene og med det mel som skulde knaes, og med alle hulmål og lengdemål;
30 og til at staa hver Morgen for at takke og for at love Herren og ligesaa om Aftenen
hver morgen skulde de stå og love og prise Herren, og likeså hver aften,
31 og til at ofre Herren alle Brændofre paa Sabbaterne, paa Nymaanederne og paa de bestemte Højtider efter Tal, som deres Vis var, idelig for Herrens Ansigt.
og de skulde hjelpe til ved enhver ofring av brennoffer til Herren på sabbatene, på nymåne-dagene og på høitidene, i fastsatt tall, således som det var foreskrevet for dem - all tid for Herrens åsyn.
32 Og de skulde tage Vare paa, hvad der var at varetage ved Forsamlingens Paulun, og paa hvad der var at varetage ved Helligdommen, og paa hvad der var at varetage for Arons Børn, deres Brødre, til Herrens Hus's Tjeneste.
Således skulde de da ta vare på hvad som var å vareta ved sammenkomstens telt, og hvad som var å vareta ved helligdommen, og hvad som var å vareta for deres brødre Arons sønner ved tjenesten i Herrens hus.

< Første Krønikebog 23 >