< Første Krønikebog 22 >

1 Og David sagde: Her skal den Herre Guds Hus være, og her skal Israels Brændoffers Alter være.
Pea naʻe toki pehē ʻe Tevita, “Ko eni ʻae fale ʻo Sihova ko e ʻOtua, pea ko e feilaulauʻanga eni ʻoe ngaahi feilaulau tutu maʻa ʻIsileli.”
2 Og David befalede at samle de fremmede, som vare i Israels Land, og han beskikkede Stenhuggere for at tildanne hugne Sten til at bygge Guds Hus.
Pea naʻe fekau ʻe Tevita ke tānaki fakataha mai ʻae kakai muli kotoa pē ʻi he fonua ʻo ʻIsileli; pea naʻa ne tuku ʻae kau tangata tā maka ke tā ʻae ngaahi maka tātā ke langa ʻaki ʻae fale ʻoe ʻOtua.
3 Og David skaffede Jern i Mangfoldighed til Søm til Dørene i Portene og til Kramper og Kobber i Mangfoldighed, saa at der vidstes ingen Vægt derpaa,
Pea naʻe tokonaki ʻe Tevita ʻae ukamea ʻo lahi ʻaupito koeʻuhi ko e faʻo ki he ngaahi matapā ʻoe ngaahi hūʻanga, pea mo hono ngaahi hokoʻanga; pea mo e palasa lahi ʻaupito taʻefaʻafakamamafa;
4 og Cedertræ uden Tal; thi Zidonierne og Tyrierne førte Cedertræ i Mangfoldighed til David.
Pea mo e ngaahi ʻakau sita lahi ʻaupito: he naʻe ʻomi ʻekinautolu ʻo Saitoni mo Taia ʻae ʻakau sita lahi ʻaupito kia Tevita.
5 Thi David sagde: Salomo, min Søn, er en ung Mand og blødhjertet, og Huset, som skal bygges Herren, skal være overmaade stort, navnkundigt og berømmeligt i alle Lande; jeg vil forberede det for ham. Saa forberedte David saare meget før sin Død.
Pea naʻe pehē ʻe Tevita, “ʻOku kei talavou mo vaivai ʻa hoku foha ko Solomone, pea ʻoku totonu ke lelei lahi ʻaupito ʻae fale ʻe langa kia Sihova, ke ongoongolelei ia mo nāunauʻia ʻi he ngaahi fonua kotoa pē: ko ia te u tokonaki eni ki ai.” Pea ko ia naʻe tokonaki ki ai ʻe Tevita ʻo lahi ʻaupito ʻi he teʻeki ai ke ne pekia.
6 Da kaldte han ad Salomo, sin Søn, og bød ham bygge Herrens, Israels Guds, Hus.
Pea naʻa ne toki ui kia Solomone ko hono foha, mo ne tuku tala kiate ia ke langa ha fale kia Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli.
7 Og David sagde til Salomo: Min Søn! hvad mig angaar, da stod mit Hjerte til at bygge Herren min Guds Navn et Hus;
Pea naʻe pehē ʻe Tevita kia Solomone, ʻE hoku foha, ko au eni, pea naʻe ʻi hoku loto ia ke u langa ha fale ki he huafa ʻo Sihova ko hoku ʻOtua;
8 men Herrens Ord skete til mig og sagde: Du har udøst meget Blod og ført store Krige, du skal ikke bygge mit Navn et Hus, fordi du udøste meget Blod paa Jorden for mit Ansigt.
Ka naʻe hoko mai ʻae folofola ʻa Sihova kiate au, ʻo pehē, “Kuo lahi ʻae toto kuo ke lilingi, pea kuo ke fai ʻae ngaahi tau lahi: ʻe ʻikai te ke langa ʻe koe ha fale ki hoku huafa, koeʻuhi kuo ke lilingi ʻae toto lahi ʻaupito ki he kelekele ʻi hoku ʻao.
9 Se, den Søn, som dig skal fødes, han skal være en Rolighedens Mand, thi jeg vil skaffe ham Rolighed for alle hans Fjender trindt omkring; thi Salomo skal være hans Navn; og jeg vil give Fred og Rolighed over Israel i hans Dage.
‘Vakai, ʻe fanauʻi kiate koe ha foha, ʻaia ʻe hoko ko e tangata ʻoe melino; pea te u tuku kiate ia ʻae mālōlō mei hono ngaahi fili kotoa pē ʻoku nofo takatakai hake; koeʻuhi ʻe fakahingoa ia ko Solomone, pea te u foaki ʻae melino mo e fiemālie ki ʻIsileli ʻi hono ngaahi ʻaho ʻoʻona.
10 Han skal bygge mit Navn et Hus, og han skal være mig en Søn, og jeg vil være ham en Fader, og jeg vil stadfæste hans Riges Trone over Israel til evig Tid.
‌ʻE langa ʻe ia ha fale ki hoku huafa; pea ʻe hoko ia ko hoku foha, pea ko ʻene tamai au; pea te u fokotuʻu ʻae nofoʻa fakatuʻi ʻo hono puleʻanga ʻi ʻIsileli ke taʻengata.’
11 Nu, min Søn, Herren skal være med dig, og du skal blive lykkelig og bygge Herren din Gud et Hus, som han talte om dig.
Ko ia, ʻe hoku foha, ʻofa ke ʻiate koe ʻa Sihova; pea ke monūʻia koe, mo ke langa ʻae fale ʻo Sihova ko ho ʻOtua, ʻo hangē ko ʻene folofola kiate koe.
12 Visselig, Herren skal give dig Klogskab og Forstand og give dig Befaling over Israel; men du skal holde Herren din Guds Lov.
Kae kehe pe ke foaki ʻe Sihova kiate koe ʻae poto mo e ʻilo lelei, mo ne fekauʻi koe koeʻuhi ko ʻIsileli, koeʻuhi ke ke fai ki he fono ʻa Sihova ko ho ʻOtua.
13 Da skal du være lykkelig, naar du beflitter dig paa at gøre efter de Skikke og Love, som Herren bød Israel ved Mose; vær frimodig og stærk, du skal ikke frygte og ikke ræddes.
Te ke toki monūʻia, ʻo kapau te ke tokanga ke fai ʻae ngaahi fono mo e ngaahi fakamaau ʻaia naʻe fekauʻi ai ʻa Mōsese koeʻuhi ko ʻIsileli: ke ke mālohi koe, mo ke lototoʻa; ʻoua naʻa ke manavahē pe te ke lilika.
14 Og se, jeg har beredt til Herrens Hus i min Trængsel hundrede Tusinde Centner Guld og tusinde Gange tusinde Centner Sølv; dertil Kobber og Jern, som ej er til at veje, thi der er meget deraf; jeg har og beredt Træ og Sten, og dertil maa du lægge mere.
Ko eni, vakai, lolotonga ʻa ʻeku masiva kuo u tokonaki maʻae fale ʻo Sihova, ko e taleniti koula ʻe taha kilu, mo e taleniti siliva ʻe taha miliona; pea mo e palasa mo e ukamea taʻefaʻafakamamafa; he ʻoku lahi noa pe ia: kuo u tokonaki foki ʻae ngaahi taʻanga ʻakau mo e ngaahi maka pea te ke faʻa fakalahi ʻe koe ki ai.
15 Saa har du og mange hos dig, som kunne gøre Arbejdet, Stenhuggere og Mestre til at arbejde i Sten og Træ og alle Haande kløgtige Mænd til alle Haande Gerning.
Pea ʻoku ʻiate koe foki ʻae kau tufunga tokolahi ʻaupito, ko e kau tufunga tā maka mo tā ʻakau, mo e kau tangata nimameaʻa ki he ngāue kehekehe kotoa pē.
16 Paa Guldet, paa Sølvet og paa Kobberet og paa Jernet er intet Tal; gør dig rede og udfør det, og Herren være med dig!
‌ʻOku ʻikai faʻa lau ʻae koula, mo e siliva, pea mo e palasa, mo e ukamea. Ko ia, ke ke tuʻu hake koe mo ke ngāue, pea ke ʻiate koe ʻa Sihova.”
17 Og David bød alle Israels Fyrster at hjælpe Salomo, hans Søn:
Naʻe fekau foki ʻe Tevita ki he houʻeiki kotoa pē ʻo ʻIsileli ke tokoni kia Solomone ko hono foha, [ʻo pehē],
18 Er ej Herren eders Gud med eder og har skaffet eder Rolighed trindt omkring? thi han har givet Landets Indbyggere i min Haand, og Landet er undertvunget for Herrens Ansigt og for hans Folks Ansigt.
“ʻIkai ʻoku kau mo kimoutolu ʻa Sihova ko homou ʻOtua? Pea ʻikai kuo ne foaki kiate kimoutolu ʻae fiemālie mei he potu takatakai kotoa pē? He kuo ne tuku mai ki hoku nima ʻae kakai ʻoe fonua; pea kuo ikuna ʻae fonua ʻi he ʻao ʻo Sihova, pea ʻi he ʻao ʻo hono kakai.
19 Giver nu eders Hjerte og eders Sjæl hen til at søge Herren eders Gud, og gører eder rede og bygger Gud Herrens Helligdom for at indføre Herrens Pagts Ark og Guds Helligdoms Kar i Huset, som skal bygges for Herrens Navn.
Pea ko eni mou tukupau homou loto mo homou laumālie ke kumi kia Sihova ko homou ʻOtua; ko ia, mou tutuʻu hake mo langa ʻekimoutolu ʻae faletapu kia Sihova ko e ʻOtua, koeʻuhi ke ʻomi ʻae puha ʻoe fuakava ʻa Sihova, mo e ngaahi nāunau tapu ʻoe ʻOtua ki he fale ʻaia ʻe langa ki he huafa ʻo Sihova.”

< Første Krønikebog 22 >