Første Krønikebog 21
1 Og Satan stod Israel imod, og han tilskyndede David til at tælle Israel.
Israel pacuek hanah Setan loe angthawk moe, Israel kaminawk kroek hanah David to pahruek.
2 Og David sagde til Joab og til Folkets Høvedsmænd: Gaar, tæller Israel fra Beersaba og indtil Dan, og bringer mig Besked, at jeg kan vide deres Tal.
David mah Joab hoi zaehoikung angraengnawk khaeah, Beersheba hoi Dan karoek to caeh oh loe, Israel kaminawk to kroek oh; kami nazetto maw oh, tiah panoek hanah, kai khaeah na sin oh, tiah a naa.
3 Da sagde Joab: Herren lægge til sit Folk, som disse ere, hundrede Gange saa mange! ere de ikke, min Herre Konge, alle sammen min Herres Tjenere? hvorfor forlanger min Herre da dette? hvorfor skal dette være til en Skyld paa Israel?
Joab mah, Angraeng mah angmah ih kaminawk alet cumvai khoek to pungsak nasoe; toe ka angraeng siangpahrang, Israel caanawk loe ka angraeng ih tamna ah na ai maw oh o? To pongah tih han ih hae hmuen hae sak na koeh loe? Tipongah Israel nuiah zaehaih sak han na koeh loe? tiah a naa.
4 Men Kongens Ord fik Overhaand imod Joab; saa drog Joab ud og vandrede igennem hele Israel og kom til Jerusalem.
Toe siangpahrang ih lok mah Joab to pazawk. To pongah Joab loe Israel prae boih ah caeh moe, Jerusalem ah amlaem let.
5 Og Joab gav David Tallet paa Folket, som var talt; og det hele Israel var elleve Hundrede Tusinde Mænd, som kunde uddrage Sværd, og Juda fire Hundrede og halvfjerdsindstyve Tusinde Mænd, som kunde uddrage Sværd.
Joab mah milu cazin to David khaeah paek. Israel prae boih ah sumsen patoh thaih kaminawk, sang cumvai hatlaito oh o moe, Judah prae thungah sumsen patoh thaih kami, sang cumvai pali, sing sarihto oh o.
6 Dog talte han ikke Levi og Benjamin med iblandt dem; thi Kongens Ord var Joab vederstyggeligt.
Toe siangpahrang ih lok to Joab mah koeh ai pongah, Levi acaeng hoi Benjamin acaeng to kroek ai.
7 Men denne Gerning var ond for Guds Øjne, derfor slog han Israel.
Hae hmuen nuiah Sithaw palung anghoe ai pongah, Israel to boh.
8 Da sagde David til Gud: Jeg har syndet saare, at jeg har gjort denne Gerning; men nu, kære, borttag din Tjeners Misgerning, thi jeg handlede meget daarligt.
David mah Sithaw khaeah, Hae hmuen ka sak pongah paroeai ka zae boeh; vaihi tahmenhaih kang hnik, na tamna zaehaih hae na takhoe pae ah; amthuhaih hmuen ni ka sak boeh, tiah a naa.
9 Og Herren talte til Gad, Davids Seer, og sagde:
Angraeng mah David ih tahmaa Gad khaeah,
10 Gak og tal til David og sig: Saa sagde Herren: Jeg lægger dig tre Ting for, udvælg dig een af dem, og den vil jeg gøre dig.
caeh ah loe David khaeah Angraeng mah, Qoih koi hmuen thumto kang paek han, na koehhaih kang sak pae hanah, thumto thungah maeto qoi ah, tiah thuih, tiah thui paeh, tiah a naa.
11 Der Gad kom til David, da sagde han til ham: Saa sagde Herren: Tag du imod
To pongah Gad mah David khaeah caeh moe, anih khaeah, Angraeng mah,
12 enten Hunger i tre Aar, eller imod Nederlag for dine Modstanderes Ansigt tre Maaneder, og at dine Fjenders Sværd naar dig, eller imod Herrens Sværd, det er Pest, tre Dage udi Landet, saa at Herrens Engel udbreder Ødelæggelse i hele Israels Landemærke; saa se nu til, hvad Svar jeg skal sige til den igen, som mig udsendte.
saning thumto khokhahaih maw, khrah thumto thung na misanawk sumsen hoiah ang tuk pazawk moe, na misanawk hmaa ah nam rohaih maw, to tih ai boeh loe Angraeng ih sumsen ah kaom, ni thumto thung prae boih ah nathaih kasae tonghaih hoi Angraeng ih van kami mah Israel prae boih parohaih maw, hae thumto thungah maeto qoih hanah thuih, tiah a naa. To pongah vaihi kai patoehkung Anih khaeah kawbangmaw ka thuih pae han, tiah poek het ah loe na thui ah, tiah a naa.
13 Da sagde David til Gad: Jeg er saare angst; kære, jeg vil falde i Herrens Haand, thi hans Barmhjertighed er saare stor, og jeg vil ikke falde i Menneskens Haand.
David mah Gad khaeah, Palung ka set parai; anih tahmenhaih loe len parai pongah, Angraeng ban ah na krahsak ah; kami ban ah na krahsak hmah, tiah a naa.
14 Saa lod Herren Pest komme i Israel, og der faldt af Israel halvfjerdsindstyve Tusinde Mænd.
To pongah Angraeng mah Israel nuiah nathaih to phaksak, Israel kami sing sarihto duek o.
15 Og Gud sendte en Engel til Jerusalem for at ødelægge den, og der han ødelagde den, saa Herren til og angrede det onde og sagde til Engelen, som ødelagde: Det er nok, drag nu din Haand tilbage; og Herrens Engel stod ved Ornans, Jebusitens Tærskeplads.
Jerusalem phraek hanah Angraeng mah van kami maeto patoeh; van kami mah phreak ih hmuen to Angraeng mah khet naah, anih loe sak ih kasae hmuen pongah dawnpakhuem moe, parokung van kami khaeah, Khawt boeh, na ban to azuk ah, tiah a naa. Angraeng ih van kami loe Jebus kami Ornan ih cang atithaih ahmuen taengah angdoet.
16 Der David opløftede sine Øjne og saa Herrens Engel staa imellem Jorden og imellem Himmelen og det dragne Sværd i hans Haand udrakt over Jerusalem, da faldt David og de Ældste, skjulte med Sæk, paa deres Ansigt.
David mah khet tahang naah, long hoi van salakah angdoe, Jerusalem nuiah sumsen kalaek, Angraeng ih van kami to hnuk. David hoi kacoehtanawk loe kazii to angzaeng o boih moe, nihcae hmaa ah akuep o.
17 Og David sagde til Gud: Har jeg ikke sagt, at man skulde tælle Folket? ja jeg, jeg er den, som syndede og gjorde meget ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Herre, min Gud! kære, lad din Haand være imod mig og imod min Faders Hus, og ikke imod dit Folk til Plage.
David mah Sithaw khaeah, Kaimah na ai maw milu cazin ka koksak? Kai loe ka zae boeh, hmuen ka sakpazae boeh; hae ih tuunawk loe tih zaehaih maw sak o? Aw ka Angraeng Sithaw, kaimah hoi kam panawk ih imthung nuiah, na ban to krahsak ah; nangmah ih kaminawk nuiah, hae nathaih hae phasak hmah, tiah a naa.
18 Da sagde Herrens Engel til Gad, at han skulde sige til David, at David skulde gaa op for at rejse Herren et Alter paa Ornans, Jebusitens, Tærskeplads.
To pacoengah Angraeng ih van kami mah Gad khaeah, David khaeah caeh tahang ah loe, Jebus kami Ornan ih cang atithaih ahmuen ah, Angraeng hanah hmaicam sak hanah thui paeh, tiah a naa.
19 Saa gik David op efter Gads Ord, som denne talte i Herrens Navn.
David loe Angraeng ih ahmin hoiah Gad mah thuih ih lok baktih toengah caeh tahang.
20 Der Oman vendte sig om, da saa han Engelen, og hans fire Sønner, som vare hos ham, skjulte sig; men Ornan tærskede Hvede.
Ornan loe cang atit li moe, hnukbang angqoi naah, van kami to hnuk; a taengah kaom a capa palitonawk loe anghawk o king.
21 Og David kom til Ornan, og Ornan saa sig om og saa David, og han gik frem fra Tærskepladsen og bøjede sig ned for David med Ansigtet til Jorden.
David loe Ornan khaeah caeh, Ornan mah anih to hnuk naah, cang atithaih to toengh sut moe, David hmaa ah long ah akuep.
22 Og David sagde til Ornan: Giv mig den Tærskeplads, saa vil jeg bygge Herren et Alter derpaa; giv mig den for fuld Betaling, at Plagen maa holde op for Folket.
David mah Ornan khaeah, Kai ih kaminawk nuiah nathaih to dip moe, Angraeng han hmaicam ka sak thai hanah, cang na tithaih ahmuen to atho hoiah na qansak ah, tiah a naa.
23 Da sagde Ornan til David: Tag du den og gør, min Herre Konge! det, som er godt for dine Øjne; se, jeg giver Okserne til Brændoffer og Tærskeslæderne til Veddet, og Hveden til Madofferet, jeg giver det alt.
Ornan mah David khaeah, La ah, ka angraeng siangpahrang mah a koeh ih hmuen to sah nasoe; khenah, hmai angbawnhaih paek hanah maitawnawk doeh kang paek; cang atit naah patoh ih thing doeh kang paek, angdaeh angbawnhaih sak hanah cang doeh kang paek; hmuennawk hae kang paek boih, tiah a naa.
24 Og Kong David sagde til Ornan: Ikke saa, men jeg vil visselig købe det for fuld Betaling; thi jeg vil ikke tage det, som tilhører dig, til Herren og til at ofre Brændoffer for intet.
Toe David siangpahrang mah Ornan khaeah, To tih na ai, kakoep ah atho kang paek han; nang ih ahmuen to Angraeng hanah azom ah ka la mak ai, atho hoi qan ai ih hmuen hoiah angbawnhaih ka sah mak ai, tiah a naa.
25 Saa gav David Ornan for Stedet seks Hundrede Sekel Guld efter Vægt.
To pongah David mah Ornan ih lawkhmuen qanhaih atho sui shekel cumvai tarukto paek.
26 Og David byggede Herren der et Alter og ofrede Brændofre og Takofre; og der han kaldte paa Herren, da bønhørte han ham ved Ild fra Himmelen paa Brændofferets Alter.
David mah to ahmuen ah Angraeng hanah hmaicam to sak; hmai angbawnhaih hoi angdaeh angbawnhaih to a sak moe, Angraeng to kawk; Angraeng mah kawkhaih lok to van hoiah pathim pae, angbawnhaih hmaicam to hmai mah kangh pae.
27 Og Herren sagde til Engelen, at han skulde stikke sit Sværd i Skeden igen.
Angraeng mah van kami khaeah lokthuih pae pongah, anih mah a sumsen to tabu thungah pacaeng let.
28 Samme Tid, der David saa, at Herren bønhørte ham paa Ornans, Jebusitens, Tærskeplads, da ofrede han der.
Jebus acaeng Ornan ih cang atithaih ahmuen hoiah Angraeng mah lok pathim pae, tiah David mah panoek naah, to ahmuen ah angbawnhaih to sak.
29 Thi Herrens Tabernakel, som Mose havde ladet gøre i Ørken, og Brændofferets Alter var paa den samme Tid paa Højen udi Gibeon.
To nathuem ah Mosi mah praezaek ah sak ih Angraeng ih kahni im hoi hmai angbawnhaih hmaicam loe Gideon hmuensang ah ni oh.
30 Og David kunde ikke gaa hen foran den for at søge Gud; thi han var forfærdet for Herrens Engels Sværd.
Toe Angraeng ih van kami ih sumsen to zit pongah, David loe Sithaw lokdueng hanah hmabangah caeh thai ai.
