Første Krønikebog 17
1 Og det skete, der David boede i sit Hus, da sagde David til Nathan, Profeten: Se, jeg bor i et Hus af Cedertræ, og Herrens Pagts Ark bor under Tæpper.
Hagi Deviti'ma kasefa noma ki'nea nompima agafa huno nemanino'a amanage huno kasnampa ne' Netenina asami'ne, Ko, nagra sida zafanu knare no kinte'na mani'noanagi, Ra Anumzamofo huhagerafi huvempage vogisimo'a seli nompi me'ne.
2 Da sagde Nathan til David: Gør alt det, som er i dit Hjerte; thi Gud er med dig.
Anage higeno Neteni'a Devitina amanage huno kenona asamine, Na'anoma hunaku'ma kagu'afima antahisana zana amne huo. Na'ankure Anumzamo'a kagri'ene mani'ne.
3 Men det skete i den samme Nat, at Guds Ord lød til Nathan, sigende:
Hianagi ana kenagera Anumzamo'a amanage huno Netenina asamine,
4 Gak, og du skal sige til David, min Tjener: Saa sagde Herren: Du skal ikke bygge mig et Hus til at bo udi,
Vunka eri'za vaheni'a Devitina omesamio, Nagrama manisua nona Devitiga kagra onkigahane.
5 efterdi jeg har ikke boet i et Hus fra den Dag, da jeg opførte Israel, og indtil denne Dag; men jeg vandrede fra Paulun til Paulun og fra Tabernakel til Tabernakel.
Israeli vahe'ma Isipiti'ma zamavare atirami'na enoreti'ma eno amare'ma ehanati'neana, magore hu'na nompina Nagra omani'noe. Hianagi Nagra seli nompi manite manite hu'na e'noe.
6 Hvor som helst jeg har vandret i al Israel, har jeg vel der talt noget Ord med en af Israels Dommere, som jeg har befalet at føde mit Folk, og sagt: Hvorfor bygge I mig ikke et Hus af Cedertræ?
Hagi mago mago kumate'ma Israeli vahe'enema manitere hu'nama e'noana, magore hu'na keagama refko hu kva vahe'ma vaheniare'ma kegava hiho hu'nama huhamprizmante'noa kva vahera noni'a sida zafareti kinanteho hu'na huozmante'noe.
7 Saa skal du nu sige saaledes til min Tjener, til David: Saa sagde den Herre Zebaoth: Jeg tog dig fra Faarestien, fra Faarene, at du skulde være en Fyrste over mit Folk Israel.
E'ina hu'negu menina eri'za vaheni'a Devitina amanage hunka ome asamio, Hankavenentake Ra Anumzamo'a amanage hie, sipisipi afu kva hunka trazama ne'za vanoma nehazarega zamavaririnka vano nehanke'na, Israeli vaheni'are ugota hunka kegava huzmantesane hu'na kavre'noe.
8 Og jeg har været med dig, i hvor du gik, og har udryddet alle dine Fjender for dit Ansigt og gjort dig et Navn som de stores Navn, som ere paa Jorden.
Ana hute'na maka kazigama vanoma hanana, Nagra kagrane mani'nena ha' vaheka'a zamahe hana hu'noe. Hagi menina kagri kagia erira hanenkenka ama mopafima zamagima eri'naza vahe kna hugahane.
9 Og jeg har beredt mit Folk Israel et Sted og plantet det, at det skal bo paa sit Sted og ikke ydermere forstyrres; og uretfærdige Folk skulle ikke mere fortrykke det som i Begyndelsen,
Hagi Israeli vahe'nia kumara nezami'na zamagrira zafama kriankna hu'na kri'nena zamazeri hanavetisuge'za, zamagra'a kumapi mani'nesageno, mago'a havi vahe'mo'za ko'ma hu'nazaza hu'za eme zamazeri havizana osugahaze.
10 endog fra de Dage, da jeg gav Dommere Befaling over mit Folk Israel; og jeg har ydmyget alle dine Fjender, og jeg kundgør dig, at Herren vil bygge dig et Hus.
Hagi ke refkohu kva vahe'ma zamazeri oti'noa knafima ko'ma hu'nazaza hu'za, mago'a kumate vahe'mo'za keonkezantamia emeri havizana nehu'za hazenkea ozamigahaze. Hagi maka ha' vaheka'a zamahehna nehu'na, kagri nagara zamazeri hankavetina zamazeri ra ha'nena, kagri nagapinti kva vahera mani'za vugahaze.
11 Og det skal ske, naar dine Dage ere til Ende, at du gaar herfra med dine Fædre, da vil jeg oprejse din Sæd efter dig, det skal være en af dine Sønner, og jeg vil stadfæste hans Rige.
Hagi kagrama frinka kagehe'zama mani'nazaregama vanankena, kagri mofavreramimpinti magomofo kinia azeri oti'nenkeno hankave kinia manino vugahie.
12 Han skal bygge mig et Hus, og jeg vil stadfæste hans Stol evindelig.
Ana hanugeno ana ne'mo noni'a kigahie. Hagi agripinti'ma fore'ma hania vaheke nagra kinia azeri otinena kinia mani vava huno vugahie.
13 Jeg vil være ham en Fader, og han skal være mig en Søn; og jeg vil ikke lade min Miskundhed vige fra ham, saaledes som jeg lod den vige fra ham, som var før dig.
Hagi Nagra nefaza hanugeno, agra mofavreniaza hanige'na koma mani'nea kini neteti'ma navesizaniama eri atre'noa zana hu'na ana kini netetira eri otregosuanki avesinte vava hugahue.
14 Men jeg vil befæste ham i mit Hus og i mit Rige evindelig, og hans Stol skal være fast evindelig.
Hianagi agri azeri otisnugeno, Nagri vahete'ene kumani'arera kinia manino kegava hu vava huno vugahie.
15 Efter alle disse Ord og efter hele dette Syn, saaledes talte Nathan til Kong David.
Anage hutegeno Neteni'a vuno Ra Anumzamo'ma ava'nafima asmi'nea kante anteno Devitina ana maka nanekea ome asmi'ne.
16 Da gik Kong David ind og blev for Herrens Ansigt, og sagde: Hvo er jeg, Herre Gud, og hvad er mit Hus, at du har ført mig hidindtil?
Hagi kini ne' Devitima ana kema antahiteno'a, seli nompi Ra Anumzamofo avuga ufreno umaniteno amanage huno nunamuna hu'ne, Ra Anumzamoka, nagra i'zana manugeno, Nagani'amo'za nanknahu naga mani'nazagenka nagrira navrenka amarera ehanatine.
17 Men dette var endnu lidet agtet for dine Øjne, o Gud! saa du endog talte om din Tjeners Hus i Fremtiden; og du har set til mig paa Menneskers Vis, du Gud Herren i det høje!
Hagi Anumzamoka rama'aza hunante'nananagi, e'i ana zamo'a amneza segenka nagra mareri vahe'ma mani'nogeno'ma hiaza hunka nagripinti'ma fore'ma hania vahetema huzmantesana zanku'ma huamama hanazankura muse hugantoe.
18 Hvad skal David ydermere tale til dig om dem Ære, som du har bevist imod din Tjener; thi du kender din Tjener.
Hagi eri'za vaheka'amo'nama nagesgama hunka antahinamina zankura mago kea osugosue. Na'ankure kagra ko eri'za vaheka'amo'na nagenka antahinka hu'nane.
19 Herre! for din Tjeners Skyld og efter dit Hjerte har du gjort al denne store Ting, at du vilde lade mig vide alle de store Ting.
Na'ankure Ra Anumzamoka eri'za vaheka'amonagu hunka kagra kavesite razankrerfa tro hunante'naku eme nasami'ne.
20 Herre! der er ingen som du, og der er ingen Gud uden du, efter alt det, som vi have hørt med vore Øren.
Ra Anumzamoka kagrikna vahera omani'ne. Hagi kagrikna Anumza mani'ne hu'za hazageta ontahi'none.
21 Og hvo er som dit Folk Israel, et eneste Folk paa Jorden, som Gud gik hen at forløse sig til et Folk, for at sætte dig et Navn ved store og forfærdelige Ting, ved at uddrive Hedningerne for dit Folks Ansigt, hvilket du forløste fra Ægypten.
Hagi ama mopafima mani'naza vahepintira, ina vahe'mo'za kagri vahe Israeli vaheknara hu'naze? Hagi Anumzamoka kagri vahe'ma maninogura ina vahe'mo'za kazokzo eri'zana eneri'za Isipia mani'nazagenka vahe'mo'zama rankagima kaminagu hunka zamagura vazinka zamavare'nane? Hagi kagra tusi'a hanavenentake kaguvaza hunka Israeli vahe'ma nezmahazagenka ha' vahezamia zamahenati atre'nane?
22 Og du satte dit Folk Israel til et Folk evindelig, og du, Herre! du er bleven dem til en Gud.
Hagi Kagra Israeli vahera nagri vahe mani' vava hanaze hunka nehunka, Ra Anumzamoka zamagri Anumza mani'nane.
23 Og nu, Herre! det Ord, som du talte over din Tjener og over hans Hus, blive bestandigt evindelig, og gør, som du har talt.
Hagi menina Ra Anumzamoka atregeno eri'za vahekamonagu'ene naga'nimofonku'ma hu'nana kemo'a, huvempama hu'nana kemofo kante anteno, anazamo'a efore huno mevava huno meno nevinkeno,
24 Ja, det blive bestandigt, og dit Navn blive stort til evig Tid, at man skal sige: Herren Zebaoth, Israels Gud, er Gud over Israel; og David, din Tjeners, Hus skal blive fast for dit Ansigt.
kagimo'a eama nehina, maka ama mopafi vahe'mo'za rankagi negami'za amanage hugahaze, Hankavenentake Ra Anumzana, Israeli vahe Anumza mani'ne hu'za hugahaze. Hagi eri'za vahekamo'na Deviti'na naga'mo'za kinia mani vava hu'za kagri kavuga vugahaze.
25 Thi du, min Gud! du har aabenbaret for din Tjeners Øre, at du vil bygge ham et Hus, derfor har din Tjener fundet sit Hjerte til at bede for dit Ansigt.
Na'ankure Kagra Anumzanimoka, eri'za nekamo'na naveri hunka nagripinti'ma fore'ma huza vnaza vahe'mo'za kinia mani'za vugahaze hunka hu'nane. E'ina hu'negu eri'za nekamo'na korora osu kagritega hanavetina nunamuna nehue.
26 Og nu, Herre! du er den Gud, og du har talt dette gode til din Tjener.
Hagi Ra Anumzamoka kagrake Anumzana mani'nenka ama'inahu knare'zana hunante'naku huvempa kea hunante'nane.
27 Saa begynd nu at velsigne din Tjeners Hus, at det maa blive evindelig for dit Ansigt; thi du, Herre! har velsignet det, saa lad det blive velsignet evindelig!
Hagi menina kagri kavurera knare higenka eri'za vahekamo'na naga'mofonku hunka kagri kavuga kinia mani vava hanaze hunka asomu kea huzmantane. Na'ankure kagra Ra Anumzankinka asomu ke'ma hana asomu kemo'a mevava huno vugahie.
