< Første Krønikebog 16 >

1 Og de indførte Guds Ark og satte den midt i Paulunet, som David havde opslaget til den, og ofrede Brændofre og Takofre for Guds Ansigt.
Ular Hudaning ǝⱨdǝ sanduⱪini kɵtürüp kirip Dawut uningƣa ⱨazirlap ⱪoyƣan qedirning otturisiƣa ⱪoyup, andin Hudaning aldida kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ bilǝn inaⱪliⱪ ⱪurbanliⱪi sundi.
2 Og der David var færdig med at ofre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.
Dawut kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪi bilǝn inaⱪliⱪ ⱪurbanliⱪi sunup bolƣandin keyin Pǝrwǝrdigarning namida hǝlⱪⱪǝ bǝht tilidi.
3 Og han uddelte til hver Mand i Israel, baade Mænd og Kvinder, til hver især et helt Brød og et Stykke Kød og en Rosinkage.
U yǝnǝ ǝr-ayal demǝy Israillarning ⱨǝr birigǝ birdin nan, birdin horma poxkili, birdin üzüm poxkili ülǝxtürüp bǝrdi.
4 Og han satte nogle af Leviterne for Herrens Ark til Tjenere og til at prise og at takke og at love Herren Israels Gud;
Dawut bir ⱪisim Lawiylarƣa Pǝrwǝrdigarning ǝⱨdǝ sanduⱪi aldida hizmǝttǝ bolux, yǝni dua-tilawǝt oⱪux, Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigarƣa tǝxǝkkür-rǝⱨmǝt eytix wǝ küy-munajat oⱪuxni buyrudi.
5 — Asaf var den ypperste og den anden efter ham Sakaria; — Jeiel og Semiramoth og Jehiel og Mathithja og Eliab og Benaja og Obed-Edom og Jeiel med Psaltres Instrumenter og med Harper, og Asaf lod sig høre med Cymbler;
Ularning yolbaxqisi bolsa Asaf, andin Zǝkǝriya idi; baxⱪiliri bolsa Jǝiyǝl, Xemiramot, Yǝⱨiyǝl, Mattitiyaⱨ, Eliab, Binaya, Obǝd-Edom wǝ Jǝiyǝllǝr idi. Ular tǝmbur-qiltar qelixⱪa ⱪoyuldi; Asaf bolsa qanglarni qalatti.
6 men Benaja og Jehasiel, Præsterne, med stedse lydende Basuner foran Guds Pagts Ark.
Binaya bilǝn Yaⱨaziyǝldin ibarǝt ikki kaⱨin Hudaning ǝⱨdǝ sanduⱪi aldida ⱨǝrdaim kanay qelixⱪa ⱪoyuldi.
7 Paa den Dag overdrog David første Gang Asaf og hans Brødre at synge Lovsangen for Herren:
Xu küni Dawut Asaf wǝ ⱪerindaxlirini Pǝrwǝrdigarƣa tǝxǝkkür-rǝⱨmǝt eytixⱪa bǝlgilǝp ularƣa birinqidin munu küyni tapxurdi: —
8 Lover Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene.
«Pǝrwǝrdigarƣa tǝxǝkkür ⱪilinglar, Uning namini qaⱪirip nida ⱪilinglar, Uning ⱪilƣanlirini ǝllǝr arisida ayan ⱪilinglar!
9 Synger for ham, synger Psalmer for ham, taler om alle hans underlige Gerninger!
Uningƣa nahxilar eytip, Uni küylǝnglar, Uning pütkül karamǝt mɵjiziliri üstidǝ seƣinip oylininglar.
10 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren.
Muⱪǝddǝs namidin pǝhirlinip danglanglar, Pǝrwǝrdigarni izdigüqilǝrning kɵngli xadlansun!
11 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid!
Pǝrwǝrdigarni wǝ Uning ⱪudritini izdǝnglar, Uning yüz-ⱨuzurini tohtimay izdǝnglar.
12 Kommer hans underlige Gerninger i Hu, som han har gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme.
Uning yaratⱪan mɵjizilirini, Karamǝt alamǝtlirini ⱨǝm aƣzidin qiⱪⱪan ⱨɵkümlirini ǝstǝ tutunglar,
13 I, hans Tjener Israels Sæd! I Jakobs Børn, hans udvalgte!
I uning ⱪuli Israilning nǝsli, Ɵzi talliƣanliri, Yaⱪupning oƣulliri!
14 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden.
U, Pǝrwǝrdigar — Hudayimiz, Uning ⱨɵkümliri pütkül yǝr yüzididur.
15 Kommer evindeligt hans Pagt i Hu, det Ord, han har befalet, til tusinde Slægter,
U Ɵzi tüzgǝn ǝⱨdini ǝbǝdiy yadinglarda tutunglar — — Bu uning ming ǝwladⱪiqǝ wǝdilǝxkǝn sɵzidur —
16 som han indgik med Abraham, og hans Ed til Isak,
Ibraⱨim bilǝn tüzgǝn ǝⱨdisi, Yǝni Isⱨaⱪⱪa iqkǝn ⱪǝsimidur.
17 og stadfæstede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt,
U buni Yaⱪupⱪimu nizam dǝp jǝzmlǝxtürdi, Israilƣa ǝbǝdiy ǝⱨdǝ ⱪilip berip: —
18 der han sagde: Dig vil jeg give Kanaans Land, eders Arvs Part;
«Sanga Ⱪanaan zeminini berimǝn, Uni mirasing bolƣan nesiwǝng ⱪilimǝn» — dedi.
19 der I vare en liden Hob Folk, ja faa og fremmede der.
U qaƣda silǝr ajiz idinglar, adiminglar az ⱨǝm u yǝrdǝ musapir idinglar;
20 Og de vandrede fra Folk til Folk, og fra et Rige til et andet Folk.
Bu ǝldin u ǝlgǝ, bir ⱪǝbilidin yǝnǝ bir ⱪǝbiligǝ kɵqüp yürgǝn.
21 Han lod ingen Mand gøre dem Uret og straffede Konger for deres Skyld, sigende:
Pǝrwǝrdigar ⱨǝrⱪandaⱪ adǝmning ularni bozǝk ⱪilixiƣa yol ⱪoymidi, Ularni dǝp padixaⱨlarƣimu tǝnbiⱨ berip: —
22 Rører ikke ved mine Salvede, og gører mine Profeter intet ondt!
«Mǝn mǝsiⱨ ⱪilƣanlarƣa tǝgmǝ, Pǝyƣǝmbǝrlirimgǝ yaman ix ⱪilma!» — dedi.
23 Synger for Herren, alt Landet! bebuder fra Dag til Dag hans Frelse!
Pütün jaⱨan, Pǝrwǝrdigarni küylǝnglar, Nijatini ⱨǝr küni elan ⱪilinglar!
24 Fortæller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkene.
Uning julasini ǝllǝrdǝ bayan ⱪilinglar, Uning mɵjizilirini barliⱪ hǝlⱪlǝr arisida jakarlanglar.
25 Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.
Qünki Pǝrwǝrdigarimiz uluƣdur, Zor ⱨǝmdusanaƣa layiⱪtur; U barliⱪ ilaⱨlardin üstün, Uningdin ⱪorⱪux kerǝktur;
26 Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
Qünki barliⱪ ǝllǝrning ilaⱨliri — butlar halas, Biraⱪ Pǝrwǝrdigar asman-pǝlǝkni yaratⱪandur.
27 Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er paa hans Sted.
Xanuxǝwkǝt wǝ ⱨǝywǝt Uning aldida, Ⱪudrǝt wǝ huxluⱪ Uning jayididur.
28 Giver Herren, I Folks Slægter! giver Herren Ære og Styrke!
Pǝrwǝrdigarƣa tǝǝlluⱪini bǝrgǝysilǝr, i ǝl-ⱪǝbililǝr, Pǝrwǝrdigarƣa xan-xǝrǝp wǝ ⱪudrǝtni bǝrgǝysilǝr!
29 Giver Herren hans Navns Ære; fremfører Skænk og kommer for hans Ansigt, tilbeder Herren i hellig Prydelse!
Pǝrwǝrdigarning namiƣa layiⱪ bolƣan xan-xɵⱨrǝtni Uningƣa bǝrgǝysilǝr; Sowƣa-salam elip Uning aldiƣa kiringlar, Pǝrwǝrdigarƣa pak-muⱪǝddǝslikning güzǝllikidǝ sǝjdǝ ⱪilinglar;
30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og Jordens Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
Pütkül yǝr-yüzi, Uning aldida titrǝnglar! Dunya mǝzmut ⱪilinƣan, u tǝwrǝnmǝs ǝsla.
31 Himlene skulle glædes, og Jorden frydes, og de skulle sige iblandt Hedningerne: Herren regerer.
Asmanlar xadlansun, wǝ yǝr-jaⱨan hux bolsun, Əllǝr arisida elan ⱪilinsun: — «Pǝrwǝrdigar ⱨɵküm süridu!».
32 Havet skal bruse og dets Fylde; Marken skal frydes, og alt det, som er paa den.
Dengiz-okyan wǝ uningƣa tolƣan ⱨǝmmǝ quⱪan selip jux ursun! Dalilar ⱨǝm ulardiki ⱨǝmmǝ yayrisun!
33 Da skulle Træerne i Skoven fryde sig for Herrens Ansigt, thi han kommer for at dømme Jorden.
U qaƣda ormandiki pütkül dǝrǝhlǝr Pǝrwǝrdigar aldida yangritip nahxa eytidu; Qünki mana, U pütün jaⱨanni soraⱪ ⱪilixⱪa kelidu!
34 Lover Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig,
Pǝrwǝrdigarƣa tǝxǝkkür eytinglar! Qünki U meⱨribandur, Əbǝdiydur Uning meⱨir-muⱨǝbbiti.
35 og siger: Frels os, vor Frelses Gud! og saml os og udfri os fra Hedningerne for at love dit hellige Navn, at berømme os af din Pris.
Wǝ: Bizni ⱪutⱪuzƣin, i nijatimiz bolƣan Huda! Bizni [yeningƣa] yiƣiwalƣaysǝn, Muⱪǝddǝs namingƣa tǝxǝkkür ⱪilixⱪa, Yayrap Seni mǝdⱨiyilǝxkǝ, Bizni ǝllǝrdin ⱪutⱪuzup qiⱪⱪaysǝn! — dǝnglar!
36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! Og alt Folket sagde Amen, og: Lov Herren!
Israilning Hudasi bolƣan Pǝrwǝrdigarƣa, Əzǝldin ta ǝbǝdgiqǝ tǝxǝkkür-mǝdⱨiyǝ ⱪayturulsun! Pütkül hǝlⱪ «Amin!» dedi ⱨǝmdǝ Pǝrwǝrdigarƣa ⱨǝmdusana oⱪuxti.
37 Saa lod han der blive foran Herrens Pagts Ark Asaf og hans Brødre til stadig Tjeneste foran Arken, til hver Dags Gerning paa sin Dag.
[Dawut] xu yǝrdǝ, yǝni Pǝrwǝrdigarning ǝⱨdǝ sanduⱪi aldida ⱨǝr kündiki wǝzipigǝ muwapiⱪ, ǝⱨdǝ sanduⱪi aldidiki hizmǝttǝ dawamliⱪ boluxⱪa Asaf bilǝn uning ⱪerindaxlirini ⱪaldurup ⱪoydi;
38 Og Obed-Edom og deres Brødre, otte og tresindstyve, ja Obed-Edom, Jeduthuns Søn, og Hosa satte han til Portnere.
Ularning iqidǝ Obǝd-Edom bilǝn uning ⱪerindaxliridin atmix sǝkkiz kixi bar idi; xuningdǝk Yǝdutunning oƣli Obǝd-Edom bilǝn Hosaⱨ dǝrwaziwǝnlikkǝ ⱪoyuldi.
39 Og Zadok, Præsten, og hans Brødre, Præsterne, lod han tjene foran Herrens Tabernakel paa den Høj, som er i Gibeon,
Kaⱨin Zadok bilǝn uning kaⱨin ⱪerindaxliri Gibeon egizlikidiki Pǝrwǝrdigarning qediri aldida,
40 at de stadigt skulde bringe Herren Brændofre paa Brændofferets Alter, Morgen og Aften, og det efter alt det, som er skrevet i Herrens Lov, som han bød Israel.
Pǝrwǝrdigarning Israilƣa tapiliƣan ⱪanun-ǝⱨkamlirida barliⱪ yezilƣini boyiqǝ, ⱨǝrküni ǝtisi-ahximi kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ ⱪurbangaⱨi üstidǝ Pǝrwǝrdigarƣa atap kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪlarni sunuxⱪa ⱪoyuldi.
41 Og med dem vare Heman og Jeduthun og de øvrige af de udvalgte, som vare nævnte ved Navn, til at love Herren, fordi hans Miskundhed varer evindelig.
Ular bilǝn billǝ bolƣanlar, yǝni Ⱨeman, Yǝdutun wǝ ⱪalƣan tallanƣanlar, xundaⱪla barliⱪ ismi tizilƣanlar Pǝrwǝrdigarƣa tǝxǝkkür-rǝⱨmǝt eytixⱪa ⱪoyuldi (qünki Uning ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbiti ǝbǝdgiqidur!).
42 Ja med dem vare Heman og Jeduthun, for dem, som lode sig høre med Basuner og Cymbler og med Guds Sanges Instrumenter; men Jeduthuns Sønner vare ved Porten.
Ⱨeman wǝ Yǝdutun bolsa nǝƣmiqilikkǝ, jümlidin kanay, jang-jang wǝ barliⱪ mǝdⱨiyǝ sazlirini qelixⱪa mǝs’ul ⱪilindi. Yǝdutunning oƣulliri dǝrwaziƣa ⱪaraxⱪa ⱪoyuldi.
43 Saa drog alt Folket hen, hver til sit Hus; og David vendte om for at velsigne sit Hus.
Bu ixlardin keyin barliⱪ hǝlⱪ ɵz ɵylirigǝ ⱪaytixti; Dawutmu ɵz ɵyidikilǝrgǝ bǝht tilǝxkǝ ⱪaytti.

< Første Krønikebog 16 >