Første Krønikebog 16
1 Og de indførte Guds Ark og satte den midt i Paulunet, som David havde opslaget til den, og ofrede Brændofre og Takofre for Guds Ansigt.
I kad donesoše kovèeg Božji, namjestiše ga usred šatora, koji mu razape David; i prinesoše žrtve paljenice i žrtve zahvalne pred Bogom.
2 Og der David var færdig med at ofre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.
Potom prinesavši David žrtve paljenice i žrtve zahvalne, blagoslovi narod u ime Gospodnje.
3 Og han uddelte til hver Mand i Israel, baade Mænd og Kvinder, til hver især et helt Brød og et Stykke Kød og en Rosinkage.
I razdade svijem Izrailjcima, i ljudima i ženama, svakom po jedan hljeb i komad mesa i vrè vina.
4 Og han satte nogle af Leviterne for Herrens Ark til Tjenere og til at prise og at takke og at love Herren Israels Gud;
Potom postavi pred kovèegom Gospodnjim sluge izmeðu Levita da pominju i slave i hvale Gospoda Boga Izrailjeva:
5 — Asaf var den ypperste og den anden efter ham Sakaria; — Jeiel og Semiramoth og Jehiel og Mathithja og Eliab og Benaja og Obed-Edom og Jeiel med Psaltres Instrumenter og med Harper, og Asaf lod sig høre med Cymbler;
Asafa poglavara, a drugoga za njim Zahariju, i Jeila i Semiramota i Jehila i Matatiju i Elijava i Venaju i Ovid-Edoma; i Jeilo udaraše u psaltire i gusle, a Asaf u kimvale,
6 men Benaja og Jehasiel, Præsterne, med stedse lydende Basuner foran Guds Pagts Ark.
A Venaja i Jazilo sveštenici bijahu jednako s trubama pred kovèegom zavjeta Gospodnjega.
7 Paa den Dag overdrog David første Gang Asaf og hans Brødre at synge Lovsangen for Herren:
U taj dan naredi David prvi put da hvale Gospoda Asaf i braæa njegova:
8 Lover Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene.
Hvalite Gospoda; glasite ime njegovo; javljajte po narodima djela njegova.
9 Synger for ham, synger Psalmer for ham, taler om alle hans underlige Gerninger!
Pjevajte mu, slavite ga, kazujte sva èudesa njegova.
10 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren.
Hvalite se svetijem imenom njegovijem; neka se veseli srce onijeh koji traže Gospoda.
11 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid!
Tražite Gospoda i silu njegovu; tražite lice njegovo bez prestanka.
12 Kommer hans underlige Gerninger i Hu, som han har gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme.
Pamtite èudesa njegova, koja je uèinio, znake njegove i sudove usta njegovijeh.
13 I, hans Tjener Israels Sæd! I Jakobs Børn, hans udvalgte!
Sjeme Izrailjevo sluge su njegove, sinovi Jakovljevi izbrani njegovi.
14 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden.
On je Gospod Bog naš, po svoj su zemlji sudovi njegovi.
15 Kommer evindeligt hans Pagt i Hu, det Ord, han har befalet, til tusinde Slægter,
Pamtite uvijek zavjet njegov, rijeè koju je dao na tisuæu koljena.
16 som han indgik med Abraham, og hans Ed til Isak,
Što je zavjetovao Avramu i za što se kleo Isaku,
17 og stadfæstede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt,
To je postavio Jakovu za zakon i Izrailju za zavjet vjeèni,
18 der han sagde: Dig vil jeg give Kanaans Land, eders Arvs Part;
Govoreæi: tebi æu dati zemlju Hanansku u našljedni dio.
19 der I vare en liden Hob Folk, ja faa og fremmede der.
Tada vas još bijaše malo na broj, bijaše vas malo, i bijaste došljaci.
20 Og de vandrede fra Folk til Folk, og fra et Rige til et andet Folk.
Iðahu od naroda do naroda, i iz jednoga carstva k drugomu plemenu.
21 Han lod ingen Mand gøre dem Uret og straffede Konger for deres Skyld, sigende:
Ne dade nikomu da im naudi, i karaše za njih careve:
22 Rører ikke ved mine Salvede, og gører mine Profeter intet ondt!
Ne dirajte u pomazanike moje, i prorocima mojim ne èinite zla.
23 Synger for Herren, alt Landet! bebuder fra Dag til Dag hans Frelse!
Pjevaj Gospodu, sva zemljo! javljajte od dana na dan spasenje njegovo.
24 Fortæller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkene.
Kazujte po narodima slavu njegovu, po svijem plemenima èudesa njegova.
25 Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.
Jer je velik Gospod i valja ga hvaliti veoma; strašniji je od svijeh bogova.
26 Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
Jer su svi bogovi u naroda ništa; a Gospod je nebesa stvorio.
27 Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er paa hans Sted.
Slava je i velièanstvo pred njim, sila i radost u stanu njegovu.
28 Giver Herren, I Folks Slægter! giver Herren Ære og Styrke!
Dajte Gospodu, plemena narodna, dajte Gospodu slavu i èast.
29 Giver Herren hans Navns Ære; fremfører Skænk og kommer for hans Ansigt, tilbeder Herren i hellig Prydelse!
Dajte Gospodu slavu prema imenu njegovu, nosite dare i idite preda nj, poklonite se Gospodu u svetoj krasoti.
30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og Jordens Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
Strepi pred njim, sva zemljo; zato je vasiljena tvrda i neæe se pomjestiti.
31 Himlene skulle glædes, og Jorden frydes, og de skulle sige iblandt Hedningerne: Herren regerer.
Nek se vesele nebesa i zemlja se raduje; i neka govore po narodima: Gospod caruje.
32 Havet skal bruse og dets Fylde; Marken skal frydes, og alt det, som er paa den.
Neka pljeska more i što je u njemu; neka skaèe polje i sve što je na njemu.
33 Da skulle Træerne i Skoven fryde sig for Herrens Ansigt, thi han kommer for at dømme Jorden.
Tada neka se raduju drveta šumska pred Gospodom, jer ide da sudi zemlji.
34 Lover Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig,
Hvalite Gospoda, jer je dobar, jer je dovijeka milost njegova.
35 og siger: Frels os, vor Frelses Gud! og saml os og udfri os fra Hedningerne for at love dit hellige Navn, at berømme os af din Pris.
I recite: spasi nas, Bože spasenja našega, i skupi nas i izbavi nas od naroda da slavimo sveto ime tvoje, da se hvalimo tvojom slavom.
36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! Og alt Folket sagde Amen, og: Lov Herren!
Blagosloven Gospod Bog Izrailjev od vijeka i do vijeka. Tada sav narod reèe: amin; i hvališe Gospoda.
37 Saa lod han der blive foran Herrens Pagts Ark Asaf og hans Brødre til stadig Tjeneste foran Arken, til hver Dags Gerning paa sin Dag.
I ostavi ondje pred kovèegom zavjeta Gospodnjega Asafa i braæu njegovu da služe pred kovèegom bez prestanka kao što treba od dana na dan,
38 Og Obed-Edom og deres Brødre, otte og tresindstyve, ja Obed-Edom, Jeduthuns Søn, og Hosa satte han til Portnere.
I Ovid-Edoma i braæu njegovu, šezdeset i osam, Ovid-Edoma sina Jedutunova i Osu, da budu vratari;
39 Og Zadok, Præsten, og hans Brødre, Præsterne, lod han tjene foran Herrens Tabernakel paa den Høj, som er i Gibeon,
A Sadoka sveštenika i braæu njegovu sveštenike pred šatorom Gospodnjim na visini u Gavaonu,
40 at de stadigt skulde bringe Herren Brændofre paa Brændofferets Alter, Morgen og Aften, og det efter alt det, som er skrevet i Herrens Lov, som han bød Israel.
Da prinose žrtve paljenice Gospodu na oltaru za žrtve paljenice bez prestanka jutrom i veèerom, i da èine sve što je napisano u zakonu Gospodnjem što je zapovjedio Izrailju,
41 Og med dem vare Heman og Jeduthun og de øvrige af de udvalgte, som vare nævnte ved Navn, til at love Herren, fordi hans Miskundhed varer evindelig.
I s njima Emana i Jedutuna i druge izabrane, koji biše poimence imenovani da hvale Gospoda, jer je dovijeka milost njegova,
42 Ja med dem vare Heman og Jeduthun, for dem, som lode sig høre med Basuner og Cymbler og med Guds Sanges Instrumenter; men Jeduthuns Sønner vare ved Porten.
S njima Emana i Jedutuna, da trube u trube i udaraju u kimvale i u druge sprave muzièke Bogu; a sinove Jedutunove da budu vratari.
43 Saa drog alt Folket hen, hver til sit Hus; og David vendte om for at velsigne sit Hus.
Potom se razide sav narod, svak svojoj kuæi, a David se vrati da blagoslovi dom svoj.
