Første Krønikebog 16
1 Og de indførte Guds Ark og satte den midt i Paulunet, som David havde opslaget til den, og ofrede Brændofre og Takofre for Guds Ansigt.
Då dei hadde ført Guds kista inn, sette dei henne i tjeldet som David hadde sett upp åt henne; deretter bar dei fram brennoffer og takkoffer for Guds åsyn.
2 Og der David var færdig med at ofre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.
Og då David hadde ofra brennofferet og takkofferet, velsigna han folket i Herrens namn.
3 Og han uddelte til hver Mand i Israel, baade Mænd og Kvinder, til hver især et helt Brød og et Stykke Kød og en Rosinkage.
Og til kvar og ein av alle israelitarne, både kar og kvinna, skifte han ut ein brødleiv, eit stykke kjøt og ei rosinkaka.
4 Og han satte nogle af Leviterne for Herrens Ark til Tjenere og til at prise og at takke og at love Herren Israels Gud;
Og han sette sume levitar til å gjera tenesta framfor Herrens kista, at dei skulde prisa, takka og lova Herren, Israels Gud.
5 — Asaf var den ypperste og den anden efter ham Sakaria; — Jeiel og Semiramoth og Jehiel og Mathithja og Eliab og Benaja og Obed-Edom og Jeiel med Psaltres Instrumenter og med Harper, og Asaf lod sig høre med Cymbler;
Asaf var den fremste, og Zakarja næst etter honom, og so Je’iel, Semiramot, Jehiel og Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je’iel med harpor og cithrar, og Asaf skulde slå på cymblar.
6 men Benaja og Jehasiel, Præsterne, med stedse lydende Basuner foran Guds Pagts Ark.
Men prestarne Benaja og Jahaziel skulde standa stendigt med trompetarne sine framfor Guds sambandskista.
7 Paa den Dag overdrog David første Gang Asaf og hans Brødre at synge Lovsangen for Herren:
Den dagen var det at David fyrst fastsette den skipnaden at dei ved Asaf og brørne hans skulde prisa Herren på denne visi:
8 Lover Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene.
«Prisa Herren, kalla på hans namn! Forkynn millom folkeslagi hans storverk!
9 Synger for ham, synger Psalmer for ham, taler om alle hans underlige Gerninger!
Syng for honom, syng honom lov! Tala um alle hans under!
10 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren.
Rosa dykk av hans heilage namn, hjarta glede seg hjå deim som søkjer Herren!
11 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid!
Spør etter Herren og hans magt, søk hans åsyn alltid!
12 Kommer hans underlige Gerninger i Hu, som han har gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme.
Kom i hug hans under som han hev gjort, hans undergjerningar og domsordi frå hans munn,
13 I, hans Tjener Israels Sæd! I Jakobs Børn, hans udvalgte!
de etterkomarar av Israel, hans tenar, søner åt Jakob, hans utvalde.
14 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden.
Han er Herren, vår Gud; yver all jordi gjeng hans domar.
15 Kommer evindeligt hans Pagt i Hu, det Ord, han har befalet, til tusinde Slægter,
Kom æveleg i hug hans pakt, det ord han sette fast for tusund ætter,
16 som han indgik med Abraham, og hans Ed til Isak,
den pakt han gjorde med Abraham, og hans eid til Isak!
17 og stadfæstede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt,
Han gjorde det til ein rett for Jakob, for Israel til ein æveleg pakt,
18 der han sagde: Dig vil jeg give Kanaans Land, eders Arvs Part;
med di han sagde: «Deg vil eg gjeva Kana’ans land til arvlut, »
19 der I vare en liden Hob Folk, ja faa og fremmede der.
då de var ein liten flokk, få og framande der.
20 Og de vandrede fra Folk til Folk, og fra et Rige til et andet Folk.
Og dei vandra frå folk til folk, frå eitt rike til eit anna folk.
21 Han lod ingen Mand gøre dem Uret og straffede Konger for deres Skyld, sigende:
Han let ikkje nokon få gjera valdsverk mot deim, og han refste kongar for deira skuld:
22 Rører ikke ved mine Salvede, og gører mine Profeter intet ondt!
«Rør ikkje deim eg hev salva, og gjer ikkje vondt med mine profetar!»
23 Synger for Herren, alt Landet! bebuder fra Dag til Dag hans Frelse!
Syng for Herren, all jordi! Forkynn frå dag til dag hans frelsa!
24 Fortæller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkene.
Fortel millom heidningar hans æra, millom alle folkeslag hans under!
25 Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.
For Herren er stor og mykje lovsungen, og skræmeleg er han framfor alle gudar.
26 Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
For alle gudar hjå folki er avgudar; men Herren hev gjort himmelen.
27 Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er paa hans Sted.
Høgd og herlegdom er for hans åsyn, styrke og gleda er på hans stad.
28 Giver Herren, I Folks Slægter! giver Herren Ære og Styrke!
Gjev Herren, de folkeætter, gjev Herren æra og magt!
29 Giver Herren hans Navns Ære; fremfører Skænk og kommer for hans Ansigt, tilbeder Herren i hellig Prydelse!
Gjev Herren hans namns æra, tak gåvor med og kom for hans åsyn, tilbed Herren i heilagt skrud!
30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og Jordens Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
Skjelv for hans åsyn, all jordi! Jordriket stend fast; det let seg ikkje rikka.
31 Himlene skulle glædes, og Jorden frydes, og de skulle sige iblandt Hedningerne: Herren regerer.
Himmelen glede seg, og jordi fagne seg, og dei skal segja millom heidningarne: «Herren er konge.»
32 Havet skal bruse og dets Fylde; Marken skal frydes, og alt det, som er paa den.
Havet dure og alt som i det er! Marki frygde seg og alt det som på marki er!
33 Da skulle Træerne i Skoven fryde sig for Herrens Ansigt, thi han kommer for at dømme Jorden.
Då fegnast trei i skogen for Herrens åsyn; for han kjem og skal døma jordi.
34 Lover Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig,
Prisa Herren, for han er god, for æveleg varer hans miskunn!
35 og siger: Frels os, vor Frelses Gud! og saml os og udfri os fra Hedningerne for at love dit hellige Navn, at berømme os af din Pris.
Og seg: «Frels oss, du vår Frelse-Gud, og samla oss og fria oss ut frå heidningarne, so me kann prisa ditt heilage namn, rosa oss av ditt lov!»
36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! Og alt Folket sagde Amen, og: Lov Herren!
Lova vere Herren, Israels Gud, frå æva og til æva!» Og alt folket sagde amen og lova Herren.
37 Saa lod han der blive foran Herrens Pagts Ark Asaf og hans Brødre til stadig Tjeneste foran Arken, til hver Dags Gerning paa sin Dag.
Og der, framfor Herrens sambandskista, gav han Asaf og brørne hans det yrket, at dei stendigt skulde gjera tenesta framfor kista, soleis som det var fastsett for kvar dag.
38 Og Obed-Edom og deres Brødre, otte og tresindstyve, ja Obed-Edom, Jeduthuns Søn, og Hosa satte han til Portnere.
Men Obed-Edom og brørne deira var åtte og seksti i tal, og Obed-Edom Jeditunsson og Hosa sette han til dørvaktarar.
39 Og Zadok, Præsten, og hans Brødre, Præsterne, lod han tjene foran Herrens Tabernakel paa den Høj, som er i Gibeon,
Og pesten Sadok og brørne hans, prestarne, sette han framfor Herrens hus på offerhaugen i Gibeon,
40 at de stadigt skulde bringe Herren Brændofre paa Brændofferets Alter, Morgen og Aften, og det efter alt det, som er skrevet i Herrens Lov, som han bød Israel.
at dei stendigt skulde ofra åt Herren brennoffer på brennofferaltaret, morgon og kveld, og gjera alt det som var fyresagt i Herrens lov, som han hadde sett for Israel.
41 Og med dem vare Heman og Jeduthun og de øvrige af de udvalgte, som vare nævnte ved Navn, til at love Herren, fordi hans Miskundhed varer evindelig.
Og i lag med deim var Heman og Jedutun og dei andre utvalde som var nemnde, at dei skulde lova Herren, av di hans miskunn varer æveleg.
42 Ja med dem vare Heman og Jeduthun, for dem, som lode sig høre med Basuner og Cymbler og med Guds Sanges Instrumenter; men Jeduthuns Sønner vare ved Porten.
Og trompetarne og cymblarne åt spelemennerne vart gøymde hjå Heman og Jedutun, og like eins andre spelgogner som høyrde gudstenesta til. Og Jedutuns-sønerne gjorde han til dørvaktarar.
43 Saa drog alt Folket hen, hver til sit Hus; og David vendte om for at velsigne sit Hus.
Deretter gjekk heile lyden heim, kvar til sitt; men David snudde heim att, vilde helsa på husfolket sitt.
