Første Krønikebog 16
1 Og de indførte Guds Ark og satte den midt i Paulunet, som David havde opslaget til den, og ofrede Brændofre og Takofre for Guds Ansigt.
Aa le nendese’ iareo i vatan’ Añaharey naho najadoñe amy kivoho nihentseña’ i Davide ao vaho nañenga soroñe miharo engam-panintsiñañe añatrefan’ Añahare.
2 Og der David var færdig med at ofre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.
Ie nihenefe’ i Davide ty fañengàñe o soroñe naho engam-panintsiñañeo, le nitatae’e ondatio ami’ty tahina’ Iehovà.
3 Og han uddelte til hver Mand i Israel, baade Mænd og Kvinder, til hver især et helt Brød og et Stykke Kød og en Rosinkage.
Le nanjotsoa’e iaby t’Israele, hene ondaty naho roakemba, ty vonga-mofo naho venten-kena vaho ty garatom-baloboke maike.
4 Og han satte nogle af Leviterne for Herrens Ark til Tjenere og til at prise og at takke og at love Herren Israels Gud;
Tinendre’e hitoroñe añatrefa’ i vata’ Iehovày ty ila’ o nte-Levio haniahy naho hañandriañe vaho handrenge Iehovà Andrianañahare’ Israele.
5 — Asaf var den ypperste og den anden efter ham Sakaria; — Jeiel og Semiramoth og Jehiel og Mathithja og Eliab og Benaja og Obed-Edom og Jeiel med Psaltres Instrumenter og med Harper, og Asaf lod sig høre med Cymbler;
I Asafe ty talè, faharoe’e t’i Zekarià, Ieiele naho i Semiramote naho Iehiele naho i Matitià naho i Eliabe naho i Benaià naho i Ovededome naho Ieiele ro aman-jejobory naho talivalo; vaho nipoña-peo am-pikarantsañe t’i Asafe;
6 men Benaja og Jehasiel, Præsterne, med stedse lydende Basuner foran Guds Pagts Ark.
le nampipopò trompetra nainai’e añatrefa’ i vatam-pañinan’ Añaharey t’i Benaià naho Iakaziele.
7 Paa den Dag overdrog David første Gang Asaf og hans Brødre at synge Lovsangen for Herren:
Amy andro zay ty nañoriza’ i Davide ty fañandriañañe am’ Iehovà, am-pità’ i Asafe naho o longo’eo.
8 Lover Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene.
Ehe andriaño t’Iehovà, kanjio ty tahina’e; ampahafohino ondatio o fitoloña’eo.
9 Synger for ham, synger Psalmer for ham, taler om alle hans underlige Gerninger!
Isabo, irengeo an-takasy; taroño am’ondatio ze hene fitoloña’e fanjaka.
10 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren.
Mitrèña amy tahina’e masiñey; ampirebeho ty arofo’ o mipay Iehovào.
11 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid!
Hotsohotsò t’Iehovà naho o haozara’eo, tsoeho nainai’e i lahara’ey.
12 Kommer hans underlige Gerninger i Hu, som han har gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme.
Tiahio o fitoloñañe fanjaka nanoe’eo, o raha tsitantaneo, naho o fizakàm-palie’eo,
13 I, hans Tjener Israels Sæd! I Jakobs Børn, hans udvalgte!
Ry tarira’ Israele mpitoro’eo, ry ana’ Iakobe jinobo’eo.
14 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden.
Ie t’Iehovà Andrianañaharentika; manitsike ty tane toy o fizakà’eo.
15 Kommer evindeligt hans Pagt i Hu, det Ord, han har befalet, til tusinde Slægter,
Tiahio nainai’e i fañina’ey; i tsara linili’e ami’ty tariratse faharivo’ey;
16 som han indgik med Abraham, og hans Ed til Isak,
I nanoe’e amy Avrahamey, naho i nifantà’e am’ Ietsàkey;
17 og stadfæstede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt,
Ie niventè’e am’ Iakobe ho lily, naho am’Israele ho fañina tsy modo,
18 der han sagde: Dig vil jeg give Kanaans Land, eders Arvs Part;
Ami’ty hoe: Ihe ty hitolorako ty tane’ i Kanàne, ho anjara lova’o;
19 der I vare en liden Hob Folk, ja faa og fremmede der.
ie mbe tsy niampeampe, toe potrapotra’e naho renetane ama’e ao.
20 Og de vandrede fra Folk til Folk, og fra et Rige til et andet Folk.
Aa ie nirererere mb’an-tane mb’an-tane naho boak’ ami’ty fiheheañe, pak’ am-borizañe ila’e,
21 Han lod ingen Mand gøre dem Uret og straffede Konger for deres Skyld, sigende:
Le tsy napo’e ho joie’ondatio; eka, iereo ty nañendaha’e mpanjaka ami’ty hoe:
22 Rører ikke ved mine Salvede, og gører mine Profeter intet ondt!
Ko tsapae’o o norizakoo, naho ko joie’o o mpitokikoo.
23 Synger for Herren, alt Landet! bebuder fra Dag til Dag hans Frelse!
Misaboa am’ Iehovà ry tane toy iaby; talilio boak’ andro boak’ andro ty hasoa’ i fandrombaha’ey.
24 Fortæller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkene.
Tseizo amo kilakila’ndatio ty enge’e; o fitoloña’e fanjakao amo kilakila ondatio.
25 Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.
Amy te ra’elahy t’Iehovà, ho rengèñe añ’abo; hañeveñan-dre te amo ‘ndrahare ila’e iabio.
26 Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
Toe kafoake iaby ze ndrahare’ ondatio; Iehovà ty namboatse o likerañeo.
27 Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er paa hans Sted.
Engeñe naho asiñe ro añatrefa’e eo, haozarañe naho hafaleañe ro an-toe’e ao.
28 Giver Herren, I Folks Slægter! giver Herren Ære og Styrke!
Manolora am’ Iehovà ry fifokoa’ ondatio, atoloro am’ Iehovà ty engeñe naho haozarañe.
29 Giver Herren hans Navns Ære; fremfører Skænk og kommer for hans Ansigt, tilbeder Herren i hellig Prydelse!
Atoloro am’ Iehovà ty engeñe mañeva i tahina’ey; añandeso engeñe, le iatrefo, mitalahoa am’ Iehovà am-pibangoañe miavake.
30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og Jordens Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
Minevenevera ama’e ry tane toy iaby; toe mijadoñe ty voatse toy, tsy hasitsìtse.
31 Himlene skulle glædes, og Jorden frydes, og de skulle sige iblandt Hedningerne: Herren regerer.
Ampiehafo o andindiñeo, ampirebeho ty tane toy; ampitaroño amo kilakila’ondatio te mifehe t’Iehovà!
32 Havet skal bruse og dets Fylde; Marken skal frydes, og alt det, som er paa den.
Ampitroño i riakey an-kalifora’e, ampandiao taroba i hivokey, naho ze hene ama’e ao.
33 Da skulle Træerne i Skoven fryde sig for Herrens Ansigt, thi han kommer for at dømme Jorden.
Le hisabo an-kafaleañe añatrefa’ Iehovà o hatae añ’alao, Ie hitotsake eo hizaka ty tane toy.
34 Lover Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig,
Andriaño t’Iehovà, amy te ie ro soa; nainai’e ty fiferenaiña’e.
35 og siger: Frels os, vor Frelses Gud! og saml os og udfri os fra Hedningerne for at love dit hellige Navn, at berømme os af din Pris.
Le ano ty hoe: Rombaho zahay, ry Andrianañaharem-pandrombaha’ay, le atontono vaho avotsoro amo kilakila ondatio, hañandriaña’ay i tahina’o masiñey, hitreña’ay azo am-pandrengeañe.
36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! Og alt Folket sagde Amen, og: Lov Herren!
Andriañeñe t’Iehovà, Andrianañahare’ Israele, boak’ an-kaehae’e pake haehae añe. hene nirihoñe ty hoe ondatio: Amène vaho nandrenge Iehovà.
37 Saa lod han der blive foran Herrens Pagts Ark Asaf og hans Brødre til stadig Tjeneste foran Arken, til hver Dags Gerning paa sin Dag.
Aa le nenga’e añatrefa’ i vatam-pañina’ Iehovày t’i Asafe mirolongo, hitoroñe añatrefa’ i vatay nainai’e, amy ze fitoloñañe mañeva ty andro;
38 Og Obed-Edom og deres Brødre, otte og tresindstyve, ja Obed-Edom, Jeduthuns Søn, og Hosa satte han til Portnere.
i Ovededome naho o rahalahi’eo: enempolo-valo amby; naho i Ovededome ana’ Ieditone naho i Kosà ro mpañamben-dalañe;
39 Og Zadok, Præsten, og hans Brødre, Præsterne, lod han tjene foran Herrens Tabernakel paa den Høj, som er i Gibeon,
i Tsadoke mpisoroñe naho o rahalahi’e mpisoroñeo, añatrefa’ i kivoho’ Iehovày, ankaboañe e Gibone eo,
40 at de stadigt skulde bringe Herren Brændofre paa Brændofferets Alter, Morgen og Aften, og det efter alt det, som er skrevet i Herrens Lov, som han bød Israel.
ty hisoroñe am’ Iehovà nainai’e boak’ andro naho hariva, ty amy ze hene sinokitse amy Hà’ Iehovà nandilia’e am’ Israeley;
41 Og med dem vare Heman og Jeduthun og de øvrige af de udvalgte, som vare nævnte ved Navn, til at love Herren, fordi hans Miskundhed varer evindelig.
mpiam’ iereo t’i Hemane naho Iedotone naho o ila’e jinoboñeo, o tinoñon-tahinañeo, hañandriañe Iehovà, fa nainai’e ty fiferenaiña’e;
42 Ja med dem vare Heman og Jeduthun, for dem, som lode sig høre med Basuner og Cymbler og med Guds Sanges Instrumenter; men Jeduthuns Sønner vare ved Porten.
aa le o mindre amy Hemane naho Iedotoneo ro hampipoñake trompetra naho fikarantsañe naho o raha titiheñe am-pisaboañe aman’ Añahareo; le an-dalambey eo o ana’ Iedotoneo.
43 Saa drog alt Folket hen, hver til sit Hus; og David vendte om for at velsigne sit Hus.
Aa le songa nimpoly mb’añ’ anjomba’e mb’eo ondatio; vaho nimpoly hitata i anjomba’ey t’i Davide.
