< Første Krønikebog 16 >

1 Og de indførte Guds Ark og satte den midt i Paulunet, som David havde opslaget til den, og ofrede Brændofre og Takofre for Guds Ansigt.
Attulerunt igitur arcam Dei, et constituerunt eam in medio tabernaculi, quod tetenderat ei David: et obtulerunt holocausta, et pacifica coram Deo.
2 Og der David var færdig med at ofre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.
Cumque complesset David offerens holocausta, et pacifica, benedixit populo in nomine Domini.
3 Og han uddelte til hver Mand i Israel, baade Mænd og Kvinder, til hver især et helt Brød og et Stykke Kød og en Rosinkage.
Et divisit universis per singulos, a viro usque ad mulierem tortam panis, et partem assæ carnis bubalæ, et frixam oleo similam.
4 Og han satte nogle af Leviterne for Herrens Ark til Tjenere og til at prise og at takke og at love Herren Israels Gud;
Constituitque coram arca Domini de Levitis, qui ministrarent, et recordarentur operum eius, et glorificarent, atque laudarent Dominum Deum Israel:
5 — Asaf var den ypperste og den anden efter ham Sakaria; — Jeiel og Semiramoth og Jehiel og Mathithja og Eliab og Benaja og Obed-Edom og Jeiel med Psaltres Instrumenter og med Harper, og Asaf lod sig høre med Cymbler;
Asaph principem, et secundum eius Zachariam: Porro Iahiel, et Semiramoth, et Iehiel, et Mathathiam, et Eliab, et Banaiam, et Obededom: Iehiel super organa psalterii, et lyras: Asaph autem ut cymbalis personaret;
6 men Benaja og Jehasiel, Præsterne, med stedse lydende Basuner foran Guds Pagts Ark.
Banaiam vero, et Iaziel sacerdotes, canere tuba iugiter coram arca fœderis Domini.
7 Paa den Dag overdrog David første Gang Asaf og hans Brødre at synge Lovsangen for Herren:
In illo die fecit David principem ad confitendum Domino Asaph, et fratres eius.
8 Lover Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene.
Confitemini Domino, et invocate nomen eius: notas facite in populis adinventiones eius.
9 Synger for ham, synger Psalmer for ham, taler om alle hans underlige Gerninger!
Cantate ei, et psallite ei: et narrate omnia mirabilia eius.
10 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren.
Laudate nomen sanctum eius: lætetur cor quærentium Dominum.
11 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid!
Quærite Dominum, et virtutem eius: quærite faciem eius semper.
12 Kommer hans underlige Gerninger i Hu, som han har gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme.
Recordamini mirabilium eius quæ fecit: signorum illius, et iudiciorum oris eius.
13 I, hans Tjener Israels Sæd! I Jakobs Børn, hans udvalgte!
Semen Israel servi eius: filii Iacob electi eius.
14 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden.
Ipse Dominus Deus noster: in universa terra iudicia eius.
15 Kommer evindeligt hans Pagt i Hu, det Ord, han har befalet, til tusinde Slægter,
Recordamini in sempiternum pacti eius: sermonis, quem præcepit in mille generationes.
16 som han indgik med Abraham, og hans Ed til Isak,
Quem pepigit cum Abraham: et iuramenti illius cum Isaac.
17 og stadfæstede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt,
Et constituit illud Iacob in præceptum: et Israel in pactum sempiternum,
18 der han sagde: Dig vil jeg give Kanaans Land, eders Arvs Part;
Dicens: Tibi dabo Terram Chanaan, funiculum hereditatis vestræ.
19 der I vare en liden Hob Folk, ja faa og fremmede der.
Cum essent pauci numero, parvi et coloni eius.
20 Og de vandrede fra Folk til Folk, og fra et Rige til et andet Folk.
Et transierunt de gente in gentem, et de regno ad populum alterum.
21 Han lod ingen Mand gøre dem Uret og straffede Konger for deres Skyld, sigende:
Non dimisit quemquam calumniari eos, sed increpavit pro eis reges.
22 Rører ikke ved mine Salvede, og gører mine Profeter intet ondt!
Nolite tangere christos meos: et in prophetis meis nolite malignari.
23 Synger for Herren, alt Landet! bebuder fra Dag til Dag hans Frelse!
Cantate Domino omnis terra, annunciate ex die in diem salutare eius.
24 Fortæller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkene.
Narrate in gentibus gloriam eius: in cunctis populis mirabilia eius.
25 Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.
Quia magnus Dominus, et laudabilis nimis: et horribilis super omnes deos.
26 Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
Omnes enim dii populorum, idola: Dominus autem cælos fecit.
27 Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er paa hans Sted.
Confessio et magnificentia coram eo: fortitudo et gaudium in loco eius.
28 Giver Herren, I Folks Slægter! giver Herren Ære og Styrke!
Afferte Domino familiæ populorum: afferte Domino gloriam et imperium.
29 Giver Herren hans Navns Ære; fremfører Skænk og kommer for hans Ansigt, tilbeder Herren i hellig Prydelse!
Date Domino gloriam, nomini eius, levate sacrificium, et venite in conspectu eius: et adorate Dominum in decore sancto.
30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og Jordens Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
Commoveatur a facie eius omnis terra: ipse enim fundavit orbem immobilem.
31 Himlene skulle glædes, og Jorden frydes, og de skulle sige iblandt Hedningerne: Herren regerer.
Lætentur cæli, et exultet terra: et dicant in nationibus, Dominus regnavit.
32 Havet skal bruse og dets Fylde; Marken skal frydes, og alt det, som er paa den.
Tonet mare, et plenitudo eius: exultent agri, et omnia quæ in eis sunt.
33 Da skulle Træerne i Skoven fryde sig for Herrens Ansigt, thi han kommer for at dømme Jorden.
Tunc laudabunt ligna saltus coram Domino: quia venit iudicare terram.
34 Lover Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig,
Confitemini Domino, quoniam bonus: quoniam in æternum misericordia eius.
35 og siger: Frels os, vor Frelses Gud! og saml os og udfri os fra Hedningerne for at love dit hellige Navn, at berømme os af din Pris.
Et dicite: Salva nos Deus salvator noster; et congrega nos, et erue de gentibus, ut confiteamur nomini sancto tuo, et exultemus in carminibus tuis.
36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! Og alt Folket sagde Amen, og: Lov Herren!
Benedictus Dominus Deus Israel ab æterno usque in æternum: et dicat omnis populo: Amen, et hymnum Domino.
37 Saa lod han der blive foran Herrens Pagts Ark Asaf og hans Brødre til stadig Tjeneste foran Arken, til hver Dags Gerning paa sin Dag.
Reliquit itaque ibi coram arca fœderis Domini Asaph, et fratres eius ut ministrarent in conspectu arcæ iugiter per singulos dies, et vices suas.
38 Og Obed-Edom og deres Brødre, otte og tresindstyve, ja Obed-Edom, Jeduthuns Søn, og Hosa satte han til Portnere.
Porro Obededom, et fratres eius sexaginta octo; et Obededom filium Idithun, et Hosa constituit ianitores.
39 Og Zadok, Præsten, og hans Brødre, Præsterne, lod han tjene foran Herrens Tabernakel paa den Høj, som er i Gibeon,
Sadoc autem sacerdotem, et fratres eius sacerdotes, coram tabernaculo Domini in excelso, quod erat in Gabaon,
40 at de stadigt skulde bringe Herren Brændofre paa Brændofferets Alter, Morgen og Aften, og det efter alt det, som er skrevet i Herrens Lov, som han bød Israel.
ut offerrent holocausta Domino super altare holocautomatis iugiter, mane et vespere, iuxta omnia quæ scripta sunt in lege Domini, quam præcepit Israeli.
41 Og med dem vare Heman og Jeduthun og de øvrige af de udvalgte, som vare nævnte ved Navn, til at love Herren, fordi hans Miskundhed varer evindelig.
Et post eum Heman, et Idithun, et reliquos electos, unumquemque vocabulo suo ad confitendum Domino: Quoniam in æternum misericordia eius.
42 Ja med dem vare Heman og Jeduthun, for dem, som lode sig høre med Basuner og Cymbler og med Guds Sanges Instrumenter; men Jeduthuns Sønner vare ved Porten.
Heman quoque, et Idithun canentes tuba, et quatientes cymbala, et omnia musicorum organa ad canendum Deo; filios autem Idithun fecit esse portarios.
43 Saa drog alt Folket hen, hver til sit Hus; og David vendte om for at velsigne sit Hus.
Reversusque est omnis populus in domum suam: et David, ut benediceret etiam domui suæ.

< Første Krønikebog 16 >