< Første Krønikebog 16 >
1 Og de indførte Guds Ark og satte den midt i Paulunet, som David havde opslaget til den, og ofrede Brændofre og Takofre for Guds Ansigt.
2 Og der David var færdig med at ofre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.
3 Og han uddelte til hver Mand i Israel, baade Mænd og Kvinder, til hver især et helt Brød og et Stykke Kød og en Rosinkage.
4 Og han satte nogle af Leviterne for Herrens Ark til Tjenere og til at prise og at takke og at love Herren Israels Gud;
5 — Asaf var den ypperste og den anden efter ham Sakaria; — Jeiel og Semiramoth og Jehiel og Mathithja og Eliab og Benaja og Obed-Edom og Jeiel med Psaltres Instrumenter og med Harper, og Asaf lod sig høre med Cymbler;
6 men Benaja og Jehasiel, Præsterne, med stedse lydende Basuner foran Guds Pagts Ark.
7 Paa den Dag overdrog David første Gang Asaf og hans Brødre at synge Lovsangen for Herren:
8 Lover Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene.
9 Synger for ham, synger Psalmer for ham, taler om alle hans underlige Gerninger!
10 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren.
11 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid!
12 Kommer hans underlige Gerninger i Hu, som han har gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme.
13 I, hans Tjener Israels Sæd! I Jakobs Børn, hans udvalgte!
14 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden.
15 Kommer evindeligt hans Pagt i Hu, det Ord, han har befalet, til tusinde Slægter,
16 som han indgik med Abraham, og hans Ed til Isak,
17 og stadfæstede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt,
18 der han sagde: Dig vil jeg give Kanaans Land, eders Arvs Part;
19 der I vare en liden Hob Folk, ja faa og fremmede der.
20 Og de vandrede fra Folk til Folk, og fra et Rige til et andet Folk.
21 Han lod ingen Mand gøre dem Uret og straffede Konger for deres Skyld, sigende:
22 Rører ikke ved mine Salvede, og gører mine Profeter intet ondt!
23 Synger for Herren, alt Landet! bebuder fra Dag til Dag hans Frelse!
24 Fortæller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkene.
25 Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.
26 Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
27 Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er paa hans Sted.
28 Giver Herren, I Folks Slægter! giver Herren Ære og Styrke!
29 Giver Herren hans Navns Ære; fremfører Skænk og kommer for hans Ansigt, tilbeder Herren i hellig Prydelse!
30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og Jordens Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
31 Himlene skulle glædes, og Jorden frydes, og de skulle sige iblandt Hedningerne: Herren regerer.
32 Havet skal bruse og dets Fylde; Marken skal frydes, og alt det, som er paa den.
33 Da skulle Træerne i Skoven fryde sig for Herrens Ansigt, thi han kommer for at dømme Jorden.
34 Lover Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig,
35 og siger: Frels os, vor Frelses Gud! og saml os og udfri os fra Hedningerne for at love dit hellige Navn, at berømme os af din Pris.
36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! Og alt Folket sagde Amen, og: Lov Herren!
37 Saa lod han der blive foran Herrens Pagts Ark Asaf og hans Brødre til stadig Tjeneste foran Arken, til hver Dags Gerning paa sin Dag.
38 Og Obed-Edom og deres Brødre, otte og tresindstyve, ja Obed-Edom, Jeduthuns Søn, og Hosa satte han til Portnere.
39 Og Zadok, Præsten, og hans Brødre, Præsterne, lod han tjene foran Herrens Tabernakel paa den Høj, som er i Gibeon,
40 at de stadigt skulde bringe Herren Brændofre paa Brændofferets Alter, Morgen og Aften, og det efter alt det, som er skrevet i Herrens Lov, som han bød Israel.
41 Og med dem vare Heman og Jeduthun og de øvrige af de udvalgte, som vare nævnte ved Navn, til at love Herren, fordi hans Miskundhed varer evindelig.
42 Ja med dem vare Heman og Jeduthun, for dem, som lode sig høre med Basuner og Cymbler og med Guds Sanges Instrumenter; men Jeduthuns Sønner vare ved Porten.
43 Saa drog alt Folket hen, hver til sit Hus; og David vendte om for at velsigne sit Hus.
