< Første Krønikebog 16 >

1 Og de indførte Guds Ark og satte den midt i Paulunet, som David havde opslaget til den, og ofrede Brændofre og Takofre for Guds Ansigt.
On apporta donc l’arche de Dieu, et on la plaça au milieu du tabernacle que David lui avait dressé; et l’on offrit des holocaustes et des sacrifices pacifiques devant Dieu.
2 Og der David var færdig med at ofre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.
Et lorsque David eut achevé d’offrir les holocaustes et les sacrifices pacifiques, il bénit le peuple au nom du Seigneur.
3 Og han uddelte til hver Mand i Israel, baade Mænd og Kvinder, til hver især et helt Brød og et Stykke Kød og en Rosinkage.
Et il distribua à chacun en particulier, depuis l’homme jusqu’à la femme, une miche de pain, un morceau de viande de bubale rôtie, et de fleur de farine frite dans l’huile.
4 Og han satte nogle af Leviterne for Herrens Ark til Tjenere og til at prise og at takke og at love Herren Israels Gud;
Et il établit devant l’arche du Seigneur des Lévites qui devaient le servir, rappeler le souvenir de ses œuvres, glorifier et louer le Seigneur Dieu d’Israël:
5 — Asaf var den ypperste og den anden efter ham Sakaria; — Jeiel og Semiramoth og Jehiel og Mathithja og Eliab og Benaja og Obed-Edom og Jeiel med Psaltres Instrumenter og med Harper, og Asaf lod sig høre med Cymbler;
Asaph, le premier, et son second, Zacharie; ensuite Jahiel, Sémiramoth, Jéhiel, Mathathias, Eliab, Banaïas et Obédédom; Jéhiel, pour les instruments de psaltérions et pour les lyres, et Asaph, pour jouer des cymbales.
6 men Benaja og Jehasiel, Præsterne, med stedse lydende Basuner foran Guds Pagts Ark.
Or Banaïas et Jaziel, prêtres, devaient sonner continuellement de la trompette devant l’arche de l’alliance du Seigneur.
7 Paa den Dag overdrog David første Gang Asaf og hans Brødre at synge Lovsangen for Herren:
En ce jour-là, David fit Asaph premier chantre, pour chanter ainsi que ses frères les louanges du Seigneur.
8 Lover Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene.
Glorifiez le Seigneur, et invoquez son nom: faites connaître ses œuvres parmi les peuples.
9 Synger for ham, synger Psalmer for ham, taler om alle hans underlige Gerninger!
Chantez-le et jouez du psaltérion en son honneur; et racontez toutes ses merveilles.
10 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren.
Louez son saint nom: qu’il se réjouisse, le cœur de ceux qui cherchent le Seigneur.
11 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid!
Cherchez le Seigneur et sa force: cherchez sa face sans cesse.
12 Kommer hans underlige Gerninger i Hu, som han har gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme.
Souvenez-vous de ses merveilles qu’il a faites, de ses prodiges, et des jugements de sa bouche.
13 I, hans Tjener Israels Sæd! I Jakobs Børn, hans udvalgte!
Postérité d’Israël, son serviteur, enfants de Jacob, son élu.
14 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden.
Il est le Seigneur notre Dieu: ses jugements sont sur toute la terre.
15 Kommer evindeligt hans Pagt i Hu, det Ord, han har befalet, til tusinde Slægter,
Souvenez-vous à jamais de son alliance, et de la parole qu’il a prescrite pour mille générations,
16 som han indgik med Abraham, og hans Ed til Isak,
Qu’il a conclue avec Abraham, et de son serment à Isaac;
17 og stadfæstede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt,
Et il a fait de ce serment un précepte pour Jacob, et une alliance éternelle avec Israël,
18 der han sagde: Dig vil jeg give Kanaans Land, eders Arvs Part;
Disant: Je te donnerai la terre de Chanaan pour corde de votre héritage,
19 der I vare en liden Hob Folk, ja faa og fremmede der.
Lorsqu’ils étaient en petit nombre, faibles et étrangers dans cette terre.
20 Og de vandrede fra Folk til Folk, og fra et Rige til et andet Folk.
Et ils passèrent de nation en nation, et d’un royaume à un autre peuple.
21 Han lod ingen Mand gøre dem Uret og straffede Konger for deres Skyld, sigende:
Il ne permit pas que quelqu’un les outrageât; et il punit même des rois à cause d’eux.
22 Rører ikke ved mine Salvede, og gører mine Profeter intet ondt!
Ne touchez point à mes oints, et ne maltraitez pas mes prophètes.
23 Synger for Herren, alt Landet! bebuder fra Dag til Dag hans Frelse!
Chantez le Seigneur, habitants de toute la terre: annoncez de jour en jour son salut.
24 Fortæller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkene.
Racontez parmi les nations sa gloire, et parmi tous les peuples ses merveilles.
25 Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.
Parce que le Seigneur est grand, digne de louanges infinies, et plus terrible que tous les dieux.
26 Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
Car tous les dieux des peuples sont des idoles; mais le Seigneur a fait les deux.
27 Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er paa hans Sted.
La gloire et la majesté sont devant lui: la force et la joie, dans le lieu qu’il habite.
28 Giver Herren, I Folks Slægter! giver Herren Ære og Styrke!
Familles des peuples, apportez au Seigneur; apportez au Seigneur la gloire et la puissance.
29 Giver Herren hans Navns Ære; fremfører Skænk og kommer for hans Ansigt, tilbeder Herren i hellig Prydelse!
Donnez au Seigneur la gloire due à son nom: apportez un sacrifice, et venez en sa présence, et adorez le Seigneur dans une sainte parure.
30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og Jordens Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
Que toute la terre tremble devant sa face; car c’est lui qui a fondé l’univers inébranlable.
31 Himlene skulle glædes, og Jorden frydes, og de skulle sige iblandt Hedningerne: Herren regerer.
Que les cieux se réjouissent; que la terre tressaille de joie, et qu’on dise parmi les nations: Le Seigneur règne.
32 Havet skal bruse og dets Fylde; Marken skal frydes, og alt det, som er paa den.
Que la mer mugisse et toute sa plénitude; que les champs tressaillent de joie, et tout ce qui est en eux.
33 Da skulle Træerne i Skoven fryde sig for Herrens Ansigt, thi han kommer for at dømme Jorden.
Alors les arbres de la forêt chanteront des louanges devant le Seigneur, parce qu’il est venu pour juger la terre.
34 Lover Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig,
Glorifiez le Seigneur, parce qu’il est bon, parce que sa miséricorde est éternelle;
35 og siger: Frels os, vor Frelses Gud! og saml os og udfri os fra Hedningerne for at love dit hellige Navn, at berømme os af din Pris.
Et dites: Sauvez-nous, Dieu, noire Sauveur; rassemblez-nous, et délivrez-nous des nations, afin que nous glorifiions votre saint nom, et que nous tressaillions de joie au milieu de vos cantiques.
36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! Og alt Folket sagde Amen, og: Lov Herren!
Béni le Seigneur Dieu d’Israël, de siècle en siècle! et que tout le peuple dise: Amen, et un hymne au Seigneur.
37 Saa lod han der blive foran Herrens Pagts Ark Asaf og hans Brødre til stadig Tjeneste foran Arken, til hver Dags Gerning paa sin Dag.
C’est pourquoi David laissa là, devant l’arche du Seigneur, Asaph et ses frères, afin qu’ils servissent continuellement en la présence de l’arche, tous les jours, chacun à leur tour.
38 Og Obed-Edom og deres Brødre, otte og tresindstyve, ja Obed-Edom, Jeduthuns Søn, og Hosa satte han til Portnere.
Mais Obédédom et ses frères étaient au nombre de soixante-huit; et Obédédom, fils d’Idithun, et Hosa, ils les établit portiers.
39 Og Zadok, Præsten, og hans Brødre, Præsterne, lod han tjene foran Herrens Tabernakel paa den Høj, som er i Gibeon,
Il établit en outre Sadoc comme prêtre, et ses frères comme prêtres devant le tabernacle du Seigneur, sur le lieu élevé qui était à Gabaon,
40 at de stadigt skulde bringe Herren Brændofre paa Brændofferets Alter, Morgen og Aften, og det efter alt det, som er skrevet i Herrens Lov, som han bød Israel.
Afin d’offrir des holocaustes au Seigneur sur l’autel de l’holocauste, continuellement, le matin et le soir, selon tout ce qui est écrit dans la loi que le Seigneur a prescrite à Israël.
41 Og med dem vare Heman og Jeduthun og de øvrige af de udvalgte, som vare nævnte ved Navn, til at love Herren, fordi hans Miskundhed varer evindelig.
Après Sadoc étaient Héman et Idithun, et les autres, désignés chacun par son nom, pour glorifier le Seigneur, disant: Sa miséricorde est éternelle.
42 Ja med dem vare Heman og Jeduthun, for dem, som lode sig høre med Basuner og Cymbler og med Guds Sanges Instrumenter; men Jeduthuns Sønner vare ved Porten.
Héman et Idithun jouaient aussi de la trompette et touchaient les cymbales, et tous les instruments de musique, pour chanter Dieu; mais les fils d’idithun, David les établit portiers.
43 Saa drog alt Folket hen, hver til sit Hus; og David vendte om for at velsigne sit Hus.
Ensuite tout le peuple s’en retourna en sa maison, ainsi que David, pour bénir aussi sa maison.

< Første Krønikebog 16 >