Første Krønikebog 16
1 Og de indførte Guds Ark og satte den midt i Paulunet, som David havde opslaget til den, og ofrede Brændofre og Takofre for Guds Ansigt.
Hichun amahon Pathen thingkong chu David in akoina dia ponbuh hoitah ason namun a chun ahin polut uvin ahi. Chua chun amahon Pathen a kilhai na pumgo thilto jong ana kat uvin ahi.
2 Og der David var færdig med at ofre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.
David in kilhaina kin aneijou in amite chu Pakai min in phatthei aboh in ahi.
3 Og han uddelte til hver Mand i Israel, baade Mænd og Kvinder, til hver især et helt Brød og et Stykke Kød og en Rosinkage.
Chujouvin aman ami Israel te numei pasal abonchauvin changlhah alhang a kisem ahin, lengpithei ga’a kisem nehthei ana peh ahi.
4 Og han satte nogle af Leviterne for Herrens Ark til Tjenere og til at prise og at takke og at love Herren Israels Gud;
David in Levi mite chu Pakai thingkong maiya Israel Pathen Pakai phattheina sima, a vahchoi lasah le thangvah ding in mipi jouse lamkai din ana pansah e.
5 — Asaf var den ypperste og den anden efter ham Sakaria; — Jeiel og Semiramoth og Jehiel og Mathithja og Eliab og Benaja og Obed-Edom og Jeiel med Psaltres Instrumenter og med Harper, og Asaf lod sig høre med Cymbler;
Asaph chu amaho lah a lamkai ahin, amahin lasah na a kimang tumging sumeng kivo ging asai yin ahi. Amaban tah’a chu Zechariah ahin chule ama kithopi ding in Jeiel, Mattithiah, Eliab, Benaiah, Obed-edom le Jeiel ahiuve. Amaho hi semjang le selangdah sai a pang ahiuve.
6 men Benaja og Jehasiel, Præsterne, med stedse lydende Basuner foran Guds Pagts Ark.
Chule Pathen thingkong kitepna masang a chun thempu Benaiah le Jahaziel chun tanglouvin sumkon ana mut lhon in ahi.
7 Paa den Dag overdrog David første Gang Asaf og hans Brødre at synge Lovsangen for Herren:
David in hiche nikho chun Asaph le ami Levite chutoh Pakai a kipa na thangvah na lasah na ana peu vin ahi.
8 Lover Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene.
Pakai chu thangvah na peuvin chule aloupina seiphong uvin vannoi leiset pumpin athibol jouse hecheh hen,
9 Synger for ham, synger Psalmer for ham, taler om alle hans underlige Gerninger!
Thangvah toh thon ama vahchoi un chule namtin jouse chung a athilbol kidang ho hillhang uvin,
10 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren.
Amintheng chu hapah in kipapi un, eiho Pakai mite ehiuve,
11 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid!
Tantih neilouvin Pakai thahatna chu holjing unlang hou uvin,
12 Kommer hans underlige Gerninger i Hu, som han har gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme.
Thil kidang tampi le datmo umtah aboldoh hole athu tan naho geldoh jing un,
13 I, hans Tjener Israels Sæd! I Jakobs Børn, hans udvalgte!
Nangho alhacha Israel chate ho chule Jacob son chilhah anam deilhen mite ho,
14 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden.
Amahi eiho Pakai Pathen ahi, Ama thupeh dihtah hi vannoi jousen amu ding ahi.
15 Kommer evindeligt hans Pagt i Hu, det Ord, han har befalet, til tusinde Slægter,
Aman aitih khang chan in jong akitepna agel doh jing in ahi,
16 som han indgik med Abraham, og hans Ed til Isak,
Hiche hi aman Abraham toh kitepna asem chu ahin chule Isaac heng a kitepna ana neichu ahi,
17 og stadfæstede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt,
Aman hichu Jacob heng a Israel mite toh aitih khang gei a tonsot'a dia kitep na thulhuh le suhdetna ana nei ahi.
18 der han sagde: Dig vil jeg give Kanaans Land, eders Arvs Part;
“Nangma chan ding goulo nading Canaan gam chu kapeh ding nahi,” ati.
19 der I vare en liden Hob Folk, ja faa og fremmede der.
Aman hiche aseilai chun nangmaho Canaan gam'a hon lhomcha a khopem bang a nana umlai u ahi, ati.
20 Og de vandrede fra Folk til Folk, og fra et Rige til et andet Folk.
Hiti chun amaho chu namkhat apat namkhat in anavah uvin chule lenggam khat apat gamdang a ana vah leu ve,
21 Han lod ingen Mand gøre dem Uret og straffede Konger for deres Skyld, sigende:
Chujongle aman amaho chu koima suhgentheina le bolgimna ana neisah pon, amaho jeh in leng dang ho joh thugah na ananei jon ahi,
22 Rører ikke ved mine Salvede, og gører mine Profeter intet ondt!
Kami lhenchomte natohkhah thei loudiu chule kathemgao ho jong nasuh genthei loudiu ahi,
23 Synger for Herren, alt Landet! bebuder fra Dag til Dag hans Frelse!
Leiset pumpin Pakai chu vahchoi hen chule aniseh in ami huh hingna thupha chu seiphong leuvin,
24 Fortæller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkene.
Namtin vaipi lah a athilbol loupi ho phongjal un, chule athilbol kidang ho mitin vaipi hetsah un,
25 Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.
Pakai chu thunei pen ahin amin loupi vahchoi dia lomtah ahi. Chule Pathen dang jouse sang a gin le jadia lom ahi,
26 Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
Namtin vaipi dang ho hou hi semthu milim doi Pathen ahi, eiho Pakai vang hi vanlaijol sempa ahi,
27 Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er paa hans Sted.
Jana le lalna jouse le thahatna chule kipana Pakai ama kom a um ahi,
28 Giver Herren, I Folks Slægter! giver Herren Ære og Styrke!
Vannoi namtin vaipin Pakai thahat nale aloupi je chu hecheh hen,
29 Giver Herren hans Navns Ære; fremfører Skænk og kommer for hans Ansigt, tilbeder Herren i hellig Prydelse!
Pakai chu loupina jouse chang dia lom ahi, amuntheng dung jousea Pakai chu thilpeh toh thon houvun,
30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og Jordens Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
Leiset mite jouse Pakai masang a tijan kithing jeng hen, leiset jong linglouhel in dettah in ding jing hen,
31 Himlene skulle glædes, og Jorden frydes, og de skulle sige iblandt Hedningerne: Herren regerer.
Vanna le leiya kipa thanop nan lodim soh hen chule Pakai vaihomna namtin vaipi jousea seiphong leuvin,
32 Havet skal bruse og dets Fylde; Marken skal frydes, og alt det, som er paa den.
Twikhanglen le asung a cheng jousen jong avah choina sam u hen chule loulai dungle mimle chang ho jong kipah thanom in hung pohjal jeng uhen,
33 Da skulle Træerne i Skoven fryde sig for Herrens Ansigt, thi han kommer for at dømme Jorden.
Gammang thingphung jouse jong kipah lasah in kilingdoh soh hen, Pakai chu leiset na thutan’a ahung teng,
34 Lover Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig,
Pakai chu aphatna jallin thangvah na peuvin, ama a um tahsan umtah mingailutna chun tonsot'in athoh jing e,
35 og siger: Frels os, vor Frelses Gud! og saml os og udfri os fra Hedningerne for at love dit hellige Navn, at berømme os af din Pris.
“O Pathen eihuh hing paovin namtin vaipi lah a kon in neipui khom uvin lang neihuh doh uvin, chuteng nangma mintheng chu kakipa piuva kavah choi diu ahi.
36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! Og alt Folket sagde Amen, og: Lov Herren!
Pakai Israel Pathen chu vahchoiyun amachu tonsot tonsot gei a hingjing ahi chule amite jousen Pakai chu vahchoi in sam uhen,” Amen.
37 Saa lod han der blive foran Herrens Pagts Ark Asaf og hans Brødre til stadig Tjeneste foran Arken, til hver Dags Gerning paa sin Dag.
Hitichun David in Pakai kitepna thingkong a aniseh a angaichat najouse a natong le ding in Asaph le ama mi Levi mite chu ana pansah in ahi.
38 Og Obed-Edom og deres Brødre, otte og tresindstyve, ja Obed-Edom, Jeduthuns Søn, og Hosa satte han til Portnere.
Hiche holah a chun Jeduthun chapa Obed-edom, Hosah le Levi mite misom gup le get chu kotkhah ngah in ana pang uve.
39 Og Zadok, Præsten, og hans Brødre, Præsterne, lod han tjene foran Herrens Tabernakel paa den Høj, som er i Gibeon,
Chule David in Zadok thempu le Levi mite chu Gibeon gamsung a Pakai Pathen houbuh a kimang cha din ana koi in ahi.
40 at de stadigt skulde bringe Herren Brændofre paa Brændofferets Alter, Morgen og Aften, og det efter alt det, som er skrevet i Herrens Lov, som han bød Israel.
Pakai in Israel te chung a dan thupeh juidia ana nei bang in amahon Pakai a jingkah nilhah in kilhaina thilpeh maicham jong ana nei uve,
41 Og med dem vare Heman og Jeduthun og de øvrige af de udvalgte, som vare nævnte ved Navn, til at love Herren, fordi hans Miskundhed varer evindelig.
Pakai akitah nale mingailut na tonsot na athoh hat na jallin ama thang vah na pe ding in David in Heman le Jeduthun ana lhengdoh un chule midang ana minphah chan jong ana pang uvin ahi.
42 Ja med dem vare Heman og Jeduthun, for dem, som lode sig høre med Basuner og Cymbler og med Guds Sanges Instrumenter; men Jeduthuns Sønner vare ved Porten.
Hitichun amahon sumkon mut ginle khutbeh ginle tumging theijat tampi ho mang chan Pathen anavah choi uve, chule Jeduthun chapa chu kotkhah ngah in ana pansah uve.
43 Saa drog alt Folket hen, hver til sit Hus; og David vendte om for at velsigne sit Hus.
Chujouvin mipi jouse chu ama inlam cheh a ana kileu vin David jong ama inlam a ainsung mite phattheiboh ding in ana che tan ahi.
