< Første Krønikebog 16 >

1 Og de indførte Guds Ark og satte den midt i Paulunet, som David havde opslaget til den, og ofrede Brændofre og Takofre for Guds Ansigt.
Pathen thingkawng te a khuen uh tih David loh amah te ham a tuk pah dap khui ah a khueh uh. Te phoeiah hmueihhlutnah neh rhoepnah te Pathen mikhmuh ah a nawn uh.
2 Og der David var færdig med at ofre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.
David loh hmueihhlutnah neh rhoepnah hmueih a tloeng te a coeng phoeiah tah pilnam te BOEIPA ming neh yoethen a paek.
3 Og han uddelte til hver Mand i Israel, baade Mænd og Kvinder, til hver især et helt Brød og et Stykke Kød og en Rosinkage.
Israel hlang boeih te tongpa khaw, huta ham khaw buh hluem, maehcaeng, yukhap rhip a tael pah.
4 Og han satte nogle af Leviterne for Herrens Ark til Tjenere og til at prise og at takke og at love Herren Israels Gud;
BOEIPA kah thingkawng hmai ah aka thotat Levi khui lamkah te Israel Pathen BOEIPA aka thoelh ham khaw, aka uem ham khaw, aka thangthen ham khaw a khueh.
5 — Asaf var den ypperste og den anden efter ham Sakaria; — Jeiel og Semiramoth og Jehiel og Mathithja og Eliab og Benaja og Obed-Edom og Jeiel med Psaltres Instrumenter og med Harper, og Asaf lod sig høre med Cymbler;
Boeilu Asaph neh a hnukthoi Zekhariah, Jeiel, Shemiramoth, Jehiel, Mattithiah, Eliab, Benaiah, Obededom, Jeiel tah thangpa tumbael neh rhotoeng neh om tih Asaph tah tlaklak aka tum la om.
6 men Benaja og Jehasiel, Præsterne, med stedse lydende Basuner foran Guds Pagts Ark.
Khosoih Benaiah neh Jahaziel tah Pathen kah paipi thingkawng hmai ah olueng neh phat om.
7 Paa den Dag overdrog David første Gang Asaf og hans Brødre at synge Lovsangen for Herren:
Te vaengah tue ah BOEIPA te lamhma la uem ham David loh Asaph neh a manuca rhoek taengah a paek.
8 Lover Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene.
BOEIPA te uem uh lamtah, a ming te khue uh. A khoboe rhamlang te pilnam taengah ming sakuh.
9 Synger for ham, synger Psalmer for ham, taler om alle hans underlige Gerninger!
Amah te hlai uh lamtah, amah te tingtoeng uh. Amah kah khobaerhambae cungkuem dongah lolmang uh lah.
10 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren.
Amah kah hmuencim ming dongah thangthen uh lamtah, BOEIPA aka tlap kah lungbuei tah a kohoe saeh.
11 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid!
BOEIPA te toem uh lamtah a sarhi neh a maelhmai te tlap yoeyah uh.
12 Kommer hans underlige Gerninger i Hu, som han har gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme.
A saii kopoekrhai neh a ka laitloeknah bangla amah kah khobaerhambae te poek uh.
13 I, hans Tjener Israels Sæd! I Jakobs Børn, hans udvalgte!
Israel tiingan he amah kah sal tih, Jakob koca he amah kah a coelh ni.
14 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden.
Amah tah mamih kah Pathen BOEIPA ni, a laitloeknah he diklai pum ah om.
15 Kommer evindeligt hans Pagt i Hu, det Ord, han har befalet, til tusinde Slægter,
A paipi te kumhal duela poek uh. Cadilcahma thawngkhat ham khaw ol a uen coeng.
16 som han indgik med Abraham, og hans Ed til Isak,
Te te Abraham taengah a saii tih a olhlo te Isaak taengah a khueh.
17 og stadfæstede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt,
Kumhal paipi te Israel taengkah oltlueh bangla Jakob taengah khaw a pai sak.
18 der han sagde: Dig vil jeg give Kanaans Land, eders Arvs Part;
“Kanaan khohmuen te Nang taengah na rho neh khoyo la kam paek ni.
19 der I vare en liden Hob Folk, ja faa og fremmede der.
Na hlang te hlangmi a yol neh a khuiah aka bakuep la om.
20 Og de vandrede fra Folk til Folk, og fra et Rige til et andet Folk.
Namtom lamloh namtom taengla, ram khat lamloh pilnam tloe taengla pongpa uh.
21 Han lod ingen Mand gøre dem Uret og straffede Konger for deres Skyld, sigende:
Amih hnaemtaek ham te hlang taengla a tloeng pawt dongah amih yueng la manghai rhoek te a tluung pah.
22 Rører ikke ved mine Salvede, og gører mine Profeter intet ondt!
Ka koelh rhoek te ben uh boeh, ka tonghma rhoek taengah khaw thaehuet uh boeh.
23 Synger for Herren, alt Landet! bebuder fra Dag til Dag hans Frelse!
Diklai pum loh BOEIPA te hlai uh lah, amah kah khangnah te a hnin, hnin ah phong uh.
24 Fortæller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkene.
Amah thangpomnah te namtom taengah, amah kah khobaerhambae te pilnam cungkuem taengah daek uh.
25 Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.
BOEIPA tah len tih muep thangthen pai saeh. Pathen boeih lakah amah a rhih om pai.
26 Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
Pilnam kah pathen boeih tah mueirhol rhoek ni. Tedae BOEIPA loh vaan a saii.
27 Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er paa hans Sted.
A mikhmuh ah mueithennah neh rhuepomnah, a ngolnah hmuen ah a sarhi neh kohoenah om.
28 Giver Herren, I Folks Slægter! giver Herren Ære og Styrke!
Pilnam paca te BOEIPA taengah pae uh, thangpomnah neh sarhi te khaw BOEIPA taengah pae uh.
29 Giver Herren hans Navns Ære; fremfører Skænk og kommer for hans Ansigt, tilbeder Herren i hellig Prydelse!
A ming thangpomnah te BOEIPA taengah pae uh lamtah, khocang te khuen uh. A mikhmuh ah kun uh lamtah, hmuencim kah rhuepomnah khuiah BOEIPA te bawk uh lah.
30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og Jordens Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
A mikhmuh ah diklai pum he hinghuen saeh. Lunglai ngawn tah cikngae tih tuen pawh.
31 Himlene skulle glædes, og Jorden frydes, og de skulle sige iblandt Hedningerne: Herren regerer.
Vaan rhoek te a kohoe saeh lamtah diklai khaw omngaih saeh. Namtom rhoek taengah BOEIPA a manghai te thui uh saeh.
32 Havet skal bruse og dets Fylde; Marken skal frydes, og alt det, som er paa den.
Tuitunli neh a cungkuem khaw kawk saeh lamtah, khohmuen neh a khuikah a cungkuem loh sundaep saeh.
33 Da skulle Træerne i Skoven fryde sig for Herrens Ansigt, thi han kommer for at dømme Jorden.
Diklai laitloek ham ha pawk coeng dongah duup thing rhoek khaw BOEIPA mikhmuh ah tamhoe uh saeh.
34 Lover Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig,
A sitlohnah te kumhal due ham a then dongah BOEIPA te uem uh.
35 og siger: Frels os, vor Frelses Gud! og saml os og udfri os fra Hedningerne for at love dit hellige Navn, at berømme os af din Pris.
“Kaimih kah khangnah Pathen, kaimih he n'khang lah. Kaimih he n'coi lamtah namtom taeng lamloh kaimih n'huul lah. Na cimcaihnah ming te uem ham neh na kohoenah dongah ka domyok uh ham khaw,” ti uh.
36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! Og alt Folket sagde Amen, og: Lov Herren!
Israel Pathen BOEIPA tah, khosuen lamloh kumhal hil khaw a yoethen pai saeh. Te phoeiah pilnam boeih loh, “Amen, BOEIPA te thangthen pai saeh,” a ti uh.
37 Saa lod han der blive foran Herrens Pagts Ark Asaf og hans Brødre til stadig Tjeneste foran Arken, til hver Dags Gerning paa sin Dag.
Te phoeiah Asaph neh a manuca rhoek te a hnin, hnin kah olkhueh bangla thingkawng hmai ah phueih aka thotat hamla BOEIPA kah paipi thingkawng hmai ah pahoi a khueh.
38 Og Obed-Edom og deres Brødre, otte og tresindstyve, ja Obed-Edom, Jeduthuns Søn, og Hosa satte han til Portnere.
Obededom neh a pacaboeina he sawmrhuk parhet lo. Thoh tawt la Jeduthun capa Obededom neh Hosah.
39 Og Zadok, Præsten, og hans Brødre, Præsterne, lod han tjene foran Herrens Tabernakel paa den Høj, som er i Gibeon,
Khosoih Zadok neh a manuca khosoih rhoek tah Gibeon hmuensang kah BOEIPA dungtlungim hmai ah,
40 at de stadigt skulde bringe Herren Brændofre paa Brændofferets Alter, Morgen og Aften, og det efter alt det, som er skrevet i Herrens Lov, som han bød Israel.
BOEIPA taengah hmueihhlutnah aka nawn la, hmueihtuk sokah sainoek hmueihhlutnah te hlaem ah khaw, mincang ah khaw aka nawn la om uh. Te dongah a cungkuem la BOEIPA kah olkhueng khuiah a daek tih Israel taengah a uen coeng.
41 Og med dem vare Heman og Jeduthun og de øvrige af de udvalgte, som vare nævnte ved Navn, til at love Herren, fordi hans Miskundhed varer evindelig.
Amih taengah Heman, Jeduthun neh a coelh coih rhoek khaw om. Te rhoek te tah a sitlohnah kumhal due la a om dongah BOEIPA uem ham a ming neh a phoei.
42 Ja med dem vare Heman og Jeduthun, for dem, som lode sig høre med Basuner og Cymbler og med Guds Sanges Instrumenter; men Jeduthuns Sønner vare ved Porten.
Te vaengah Heman neh Jeduthun tah amih taengah olueng neh tlaklak aka tum la, Pathen kah lumlaa hnopai neh om. Jeduthun koca rhoek te vongka taengah omuh.
43 Saa drog alt Folket hen, hver til sit Hus; og David vendte om for at velsigne sit Hus.
Te phoeiah pilnam boeih te amah im la rhip cet uh tih David khaw a imkhui te yoethen paek hamla mael van.

< Første Krønikebog 16 >