Første Krønikebog 14
1 Og Hiram, Kongen af Tyrus, sendte Bud til David med Cedertræ og Murmestre og Tømmermestre for at bygge ham et Hus.
Chirom, de koning van Tyrus, zond gezanten tot David; ook cederhout, timmerlieden en steenhouwers, om voor hem een paleis te bouwen.
2 Og David fornam, at Herren havde stadfæstet ham til Konge over Israel; thi hans Rige blev overmaade ophøjet for hans Folks Israels Skyld.
Zo begreep David, dat Jahweh hem tot koning van Israël had bevestigd, en dat Hij zijn koningschap verheven had terwille van zijn volk Israël.
3 Og David tog endnu Hustruer i Jerusalem, og David avlede endnu Sønner og Døtre.
Ook te Jerusalem nam David nog vrouwen, en kreeg hij nog meer zonen en dochters.
4 Og disse vare deres Navne, som bleve ham fødte i Jerusalem: Sammua og Sobab, Nathan og Salomo
Hier volgen de namen van hen, die hem te Jerusalem geboren werden: Sjammóea, Sjobab, Natan, Salomon,
5 og Jibkar og Elisua og Elifelet
Jibchar, Elisjóea, Elpélet,
6 og Noga og Nefeg og Jafla
Nóga, Néfeg, Jafia,
7 og Elisama og Beeljada og Elifelet.
Elisjama, Beëljada en Elifélet.
8 Og der Filisterne hørte, at David var salvet til Konge over hele Israel, da droge alle Filisterne op for at søge efter David; der David hørte det, da drog han ud imod dem.
Maar toen de Filistijnen vernamen, dat men David tot koning van heel Israël had gezalfd, trokken alle Filistijnen op, om zich van David meester te maken. Bij het vernemen hiervan ging David hun tegemoet.
9 Og Filisterne kom og udbredte sig i Refaims Dal.
Toen de Filistijnen gekomen waren en zich over het dal der Refaïeten verspreid hadden,
10 Og David spurgte Gud ad og sagde: Skal jeg drage op imod Filisterne? og vil du give dem i min Haand? Og Herren sagde til ham: Drag op, thi jeg vil give dem i din Haand.
vroeg David aan God: Moet ik oprukken tegen de Filistijnen; zult Gij ze aan mij overleveren? Jahweh antwoordde: Trek op; want Ik lever ze aan u over.
11 Og der de droge op til Baal-Perazim, da slog David dem der, og David sagde: Gud har brudt igennem mine Fjender ved min Haand, ligesom Vandet bryder igennem; derfor kaldte man det samme Steds Navn Baal-Perazim.
Zo kwam David bij Báal-Perasim; hij versloeg ze daar, en zeide: Zoals water door een dam breekt, zo heeft God mij door mijn vijanden heen laten breken! Vandaar dat die plaats Báal-Perasim heet.
12 Og de efterlode deres Guder der; og David bød, og de bleve opbrændte med Ild.
Ze lieten daar hun goden achter, die op bevel van David verbrand werden.
13 Og Filisterne bleve endnu ved og udbredte sig i Dalen.
Toen de Filistijnen zich andermaal over het dal der Refaïeten hadden verspreid,
14 Og David adspurgte Gud ydermere, og Gud sagde til ham: Du skal ikke drage op efter dem, men vend dig fra dem, at du kan komme til dem tværs over for Morbærtræerne.
raadpleegde David God opnieuw. God antwoordde: Val niet aan, maar maak een omtrekkende beweging naar hun achterhoede, en ga op hen af van de kant der balsemstruiken.
15 Og det skal ske, naar du hører en Lyd af en Skriden hen over Morbærtræernes Toppe, da skal du drage ud til Striden; thi Gud er udgangen for dit Ansigt at slaa Filisternes Lejr.
Als ge in de toppen der balsemstruiken het geruis van schreden verneemt, maak u dan gereed; want dan gaat God u vóór, om het leger der Filistijnen te verslaan.
16 Og David gjorde, som Gud havde befalet ham, og de sloge Filisternes Lejr fra Gibeon og indtil Geser.
David deed juist zoals God het hem bevolen had, en het leger der Filistijnen werd verslagen van Gibon tot Gézer.
17 Og Davids Navn kom ud i alle Landene, og Herren lod Frygt for ham komme over alle Hedninger.
Vandaar dat de naam van David in alle landen bekend werd, en door de hulp van Jahweh alle volken ontzag voor hem kregen.
