< Første Krønikebog 11 >

1 Da samledes hele Israel til David i Hebron og sagde: Se, vi ere dine Ben og dit Kød.
Et tout Israël se rassembla vers David à Hébron, disant: Voici, nous sommes ton os et ta chair.
2 Ogsaa tilforn, endog der Saul var Konge, har du ført Israel ud og ind; saa har og Herren din Gud sagt til dig: Du skal føde mit Folk Israel, og du skal være en Fyrste over mit Folk Israel.
Et autrefois, quand aussi Saül était roi, c’était toi qui faisais sortir et qui faisais entrer Israël; et l’Éternel, ton Dieu, t’a dit: Tu paîtras mon peuple Israël, et tu seras prince sur mon peuple Israël.
3 Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel efter Herrens Ord ved Samuel.
Et tous les anciens d’Israël vinrent vers le roi à Hébron; et David fit alliance avec eux à Hébron, devant l’Éternel; et ils oignirent David pour roi sur Israël, selon la parole de l’Éternel par Samuel.
4 Og David og hele Israel drog hen til Jerusalem, det er Jebus; og Jebusiterne vare der Landets Indbyggere.
Et David et tous ceux d’Israël s’en allèrent à Jérusalem, qui est Jébus; et là étaient les Jébusiens, habitants du pays.
5 Og Indbyggerne i Jebus sagde til David: Du skal ikke komme herind; men David indtog Zions Befæstning, det er Davids Stad.
Et les habitants de Jébus dirent à David: Tu n’entreras point ici. Mais David prit la forteresse de Sion: c’est la ville de David.
6 Og David sagde: Hvo som helst der først slaar Jebusiterne, skal være en Øverste og Høvedsmand; saa steg Joab, Zerujas Søn, først op og blev Øverste.
Et David dit: Quiconque frappera le premier les Jébusiens, sera chef et capitaine. Et Joab, fils de Tseruïa, monta le premier, et fut chef.
7 Og David boede i Befæstningen, derfor kaldte man den Davids Stad.
Et David habita dans la forteresse; c’est pourquoi on l’appela ville de David.
8 Og han byggede Staden deromkring, fra Milla og rundt omkring; og Joab udbedrede det øvrige af Byen.
Et il bâtit la ville tout à l’entour, depuis Millo, et tout autour; et Joab releva le reste de la ville.
9 Og David gik stedse frem og blev stor, og den Herre Zebaoth var med ham.
Et David allait grandissant de plus en plus; et l’Éternel des armées était avec lui.
10 Og disse ere de Øverste iblandt de vældige, som David havde, som holdt mandeligen med ham i hans Regering tillige med hele Israel, saa at de gjorde ham til Konge efter Herrens Ord over Israel.
Et ce sont ici les chefs des hommes forts que David avait, qui se fortifièrent dans son royaume avec lui, avec tout Israël, pour le faire roi, selon la parole de l’Éternel touchant Israël.
11 Og dette er Tallet paa de vældige, som David havde: Jasobeam, Hakmonis Søn, en Øverste for Høvedsmændene, han svingede sit Spyd imod tre Hundrede, som bleve ihjelslagne paa en Gang.
Et voici le nombre des hommes forts que David avait: Jashobham, fils de Hacmoni, chef des principaux capitaines; il leva sa lance contre 300 hommes, qu’il tua en une fois.
12 Og efter ham var Eleasar, Dodos Søn, Ahohiten, han var iblandt de tre vældige.
Et après lui, Éléazar, fils de Dodo, l’Akhokhite: il était l’un des trois hommes forts.
13 Han var med David i Pasdammin, der Filisterne vare samlede der til Striden, og der var et Stykke Ager fuldt med Byg, og Folket flyede for Filisternes Ansigt.
Il fut avec David à Pas-Dammim; et les Philistins s’étaient assemblés là pour combattre; et il y avait une portion de champ pleine d’orge, et le peuple avait fui devant les Philistins.
14 Og de stillede sig midt paa det Stykke og reddede det og sloge Filisterne, og Herren gjorde en stor Frelse.
Et ils se placèrent au milieu du champ, et le sauvèrent, et frappèrent les Philistins; et l’Éternel opéra une grande délivrance.
15 Og tre af de tredive ypperste droge ned til David ved Klippen til Hulen ved Adullam; men Filisternes Lejr havde lejret sig i Refaims Dal.
Et trois des trente chefs descendirent au rocher, vers David, dans la caverne d’Adullam, comme l’armée des Philistins était campée dans la vallée des Rephaïm.
16 Og David var da i Befæstningen, og Filisternes Besætning var da i Bethlehem.
Et David était alors dans le lieu fort, et il y avait alors un poste des Philistins à Bethléhem.
17 Og David fik Lyst og sagde: Hvo vil give mig Vand at drikke af den Brønd i Bethlehem, som er ved Porten?
Et David convoita, et dit: Qui me fera boire de l’eau du puits de Bethléhem, qui est près de la porte?
18 Da brøde de tre ind i Filisternes Lejr og droge Vand af den Brønd i Bethlehem, som var ved Porten, og toge det op og bragte det til David; men David vilde ikke drikke det, men udøste det for Herren.
Et les trois forcèrent le passage à travers le camp des Philistins, et puisèrent de l’eau du puits de Bethléhem, qui est près de la porte, et la prirent et l’apportèrent à David; et David ne voulut pas la boire, mais il en fit une libation à l’Éternel.
19 Og han sagde: Min Gud lade det være langt fra mig at gøre dette; skulde jeg drikke disse Mænds Blod, da de have sat deres Liv i Fare? thi med Livsfare have de bragt det hid; og han vilde ikke drikke det; dette gjorde de tre vældige.
Et il dit: Loin de moi, par mon Dieu, que je fasse cela! Boirais-je le sang de ces hommes [qui sont allés] au péril de leur vie? Car c’est au péril de leur vie qu’ils l’ont apportée. Et il ne voulut pas la boire. Ces trois hommes forts firent cela.
20 Og Abisaj, Joabs Broder, var den ypperste iblandt de tre, og han svingede sit Spyd imod tre Hundrede, som bleve ihjelslagne; og han var navnkundig iblandt de tre.
Et Abishaï, frère de Joab, était chef de trois; il leva sa lance contre 300 hommes, qu’il tua. Et il eut un nom parmi les trois:
21 Af de tre var han herligere end de to, derfor blev han deres Høvedsmand; men han naaede ikke de første tre.
entre les trois il fut honoré à côté des deux, et il fut leur chef; mais il n’atteignit pas les trois [premiers].
22 Benaja, Jojadas Søn, en stridbar Mands Søn, mægtig i Gerninger, fra Kabzeel, han slog to Løvehelte af Moabiterne, og han gik ned og slog en Løve midt i en Brønd en Dag, da der var Sne.
Benaïa, fils de Jehoïada, fils d’un homme vaillant, de Kabtseël, grand en exploits, lui, frappa deux lions de Moab; et il descendit, et frappa le lion dans une fosse, par un jour de neige.
23 Og han slog en ægyptisk Mand, en Mand, fem Alen høj, og Ægypteren havde et Spyd i Haanden som en Væverstang; men han gik ned imod ham med en Kæp, og han rev Spydet af Ægypterens Haand og slog ham ihjel med hans eget Spyd.
Et c’est lui qui frappa l’homme égyptien, dont la stature était de cinq coudées; et l’Égyptien avait en sa main une lance [qui était] comme l’ensouple des tisserands; et il descendit vers lui avec un bâton, et arracha la lance de la main de l’Égyptien, et le tua avec sa propre lance.
24 Dette gjorde Benaja, Jojadas Søn, og han var navnkundig iblandt de tre vældige.
Voilà ce que fit Benaïa, fils de Jehoïada; et il eut un nom parmi les trois hommes forts:
25 Se, han var mere æret end de tredive, dog naaede han ikke de tre; og David satte ham i sit Raad.
voici, il fut plus honoré que les trente, mais il n’atteignit pas les trois [premiers]. Et David lui donna une place dans ses audiences privées.
26 Men de vældige i Hærene vare: Asael, Joabs Broder; Elhanan, Dodos Søn af Bethlehem;
Et les hommes vaillants de l’armée étaient: Asçaël, frère de Joab; Elkhanan, fils de Dodo, de Bethléhem;
27 Sammoth, Haroriten; Helez, Peloniten;
Shammoth, le Harorite; Hélets, le Pelonite;
28 Ira, Ikkes Søn, Thekoiten; Abieser, Anathothiten;
Ira, fils d’Ikkesh, le Thekohite; Abiézer, l’Anathothite;
29 Sibekaj, Husathiten; Haj, Ahohiten;
Sibbecaï, le Hushathite; Ilaï, l’Akhokhite;
30 Maharaj, Netofathiten; Heled, Baenas Søn, Netofathiten;
Maharaï, le Netophathite; Héled, fils de Baana, le Netophathite;
31 Ithaj, Ribajs Søn, af Benjamins Børns Gibea; Benaja, Pireathoniten;
Ithaï, fils de Ribaï, de Guibha des fils de Benjamin; Benaïa, le Pirhathonite;
32 Huraj fra Dalene ved Gaas; Abiel, Arbathiten;
Huraï, des torrents de Gaash; Abiel, l’Arbathite;
33 Asmaveth, Baharumiten; Eljakbar, Saalboniten;
Azmaveth, le Bakharumite; Éliakhba, le Shaalbonite;
34 Hasems, Gisonitens, Børn; Jonathan, Sages Søn, Harariten;
Bené-Hashem, le Guizonite; Jonathan, fils de Shagué, l’Hararite;
35 Ahiam, Sakars Søn, Harariten; Elifal, Urs Søn;
Akhiam, fils de Sacar, l’Hararite; Éliphal, fils d’Ur;
36 Hefer, Makerathiten; Ahia, Peloniten;
Hépher, le Mekérathite; Akhija, le Pelonite;
37 Hezro, Karmeliten; Naeraj, Esbajs Søn;
Hetsro, le Carmélite; Naaraï, fils d’Ezbaï;
38 Joel, Nathans Broder; Mibkar, Geris Søn;
Joël, frère de Nathan; Mibkhar, fils d’Hagri;
39 Zelek, Ammoniten; Naheraj, Berothiten, Joabs, Zerujas Søns, Vaabendrager;
Tsélek, l’Ammonite; Nakharaï, le Bérothien, qui portait les armes de Joab, fils de Tseruïa;
40 Ira, Jithriten; Gareb, Jithriten;
Ira, le Jéthrien; Gareb, le Jéthrien;
41 Uria, Hethiten; Sabad, Ahelajs Søn;
Urie, le Héthien; Zabad, fils d’Akhlaï;
42 Adina, Sisas Søn, Rubeniten, Rubeniternes Øverste, og tredive foruden ham;
Adina, fils de Shiza, le Rubénite, un chef des Rubénites, et trente avec lui;
43 Hanan, Maakas Søn, og Josafat, Mithniten;
Hanan, fils de Maaca; et Josaphat, le Mithnite;
44 Usia, Asthratiten; Sama og Jejel, Hotams, Aroeritens, Sønner;
Ozias, l’Ashtarothite; Shama et Jehiel, les fils de Hotham, l’Aroérite;
45 Jedial, Simris Søn, og Joha, hans Broder, Thiziten;
Jediaël, fils de Shimri, et Johka, son frère, le Thitsite;
46 Eliel af Maheviterne; og Jeribaj og Josavja, Elnaams Sønner; og Jitma, Moabiten;
Éliel, de Makhavim; et Jeribaï et Joshavia, les fils d’Elnaam; et Jithma, le Moabite;
47 Eliel og Obed og Jaesiel af Mezobaja.
Éliel, et Obed, et Jaasciel, le Metsobaïte.

< Første Krønikebog 11 >