< Første Krønikebog 11 >

1 Da samledes hele Israel til David i Hebron og sagde: Se, vi ere dine Ben og dit Kød.
Derpaa samlede hele Israel sig hos David i Hebron og sagde: »Vi er jo dit Kød og Blod!
2 Ogsaa tilforn, endog der Saul var Konge, har du ført Israel ud og ind; saa har og Herren din Gud sagt til dig: Du skal føde mit Folk Israel, og du skal være en Fyrste over mit Folk Israel.
Allerede før i Tiden, medens Saul var Konge, var det dig, som førte Israel ud i Kamp og hjem igen; og HERREN din Gud sagde til dig: Du skal vogte mit Folk Israel og være Hersker over mit Folk Israel!«
3 Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel efter Herrens Ord ved Samuel.
Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og David sluttede i Hebron Pagt med dem for HERRENS Aasyn, og de salvede David til Konge over Israel efter HERRENS Ord ved Samuel.
4 Og David og hele Israel drog hen til Jerusalem, det er Jebus; og Jebusiterne vare der Landets Indbyggere.
Derpaa drog David med hele Israel til Jerusalem, det er Jebus; der boede Jebusiterne, Landets oprindelige Indbyggere;
5 Og Indbyggerne i Jebus sagde til David: Du skal ikke komme herind; men David indtog Zions Befæstning, det er Davids Stad.
og Indbyggerne i Jebus sagde til David: »Her kan du ikke trænge ind!« Men David indtog Klippeborgen Zion, det er Davidsbyen.
6 Og David sagde: Hvo som helst der først slaar Jebusiterne, skal være en Øverste og Høvedsmand; saa steg Joab, Zerujas Søn, først op og blev Øverste.
Og David sagde: »Den, der først slaar en Jebusit, skal være Øverste og Hærfører!« Og da Joab, Zerujas Søn, var den første, der steg derop, blev han Øverste.
7 Og David boede i Befæstningen, derfor kaldte man den Davids Stad.
Saa tog David Bolig i Klippeborgen, hvorfor man kaldte den Davidsbyen;
8 Og han byggede Staden deromkring, fra Milla og rundt omkring; og Joab udbedrede det øvrige af Byen.
og han befæstede Byen hele Vejen rundt fra Millo af; Resten af Byen genopførte Joab.
9 Og David gik stedse frem og blev stor, og den Herre Zebaoth var med ham.
Og David blev mægtigere og mægtigere; Hærskarers HERRE var med ham.
10 Og disse ere de Øverste iblandt de vældige, som David havde, som holdt mandeligen med ham i hans Regering tillige med hele Israel, saa at de gjorde ham til Konge efter Herrens Ord over Israel.
Følgende var de ypperste at Davids Helte, som sammen med hele Israel kraftig stod ham bi med at naa Kongedømmet, saa de fik ham valgt til Konge efter HERRENS Ord til Israel.
11 Og dette er Tallet paa de vældige, som David havde: Jasobeam, Hakmonis Søn, en Øverste for Høvedsmændene, han svingede sit Spyd imod tre Hundrede, som bleve ihjelslagne paa en Gang.
Navnene paa Davids Helte var følgende: Isjba'al, Hakmonis Søn, Anføreren for de tre; det var ham, som engang svang sit Spyd over 300 faldne paa een Gang.
12 Og efter ham var Eleasar, Dodos Søn, Ahohiten, han var iblandt de tre vældige.
Blandt de tre Helte kom efter ham Ahohiten El'azar, Dodos Søn;
13 Han var med David i Pasdammin, der Filisterne vare samlede der til Striden, og der var et Stykke Ager fuldt med Byg, og Folket flyede for Filisternes Ansigt.
han var med David ved Pas-Dammim, dengang Filisterne samlede sig der til Kamp. Marken var fuld af Byg, og Folkene flygtede for Filisterne;
14 Og de stillede sig midt paa det Stykke og reddede det og sloge Filisterne, og Herren gjorde en stor Frelse.
men han stillede sig op midt paa Marken og holdt den og huggede Filisterne ned; og HERREN gav dem en stor Sejr.
15 Og tre af de tredive ypperste droge ned til David ved Klippen til Hulen ved Adullam; men Filisternes Lejr havde lejret sig i Refaims Dal.
Engang drog tre af de tredive ned til David paa Klippen, til Adullams Hule, medens Filisternes Hær var lejret i Refaimdalen.
16 Og David var da i Befæstningen, og Filisternes Besætning var da i Bethlehem.
David var dengang i Klippeborgen, medens Filisternes Foged var i Betlehem.
17 Og David fik Lyst og sagde: Hvo vil give mig Vand at drikke af den Brønd i Bethlehem, som er ved Porten?
Saa vaagnede Lysten hos David, og han sagde: »Hvem skaffer mig en Drik Vand fra Cisternen ved Betlehems Port?«
18 Da brøde de tre ind i Filisternes Lejr og droge Vand af den Brønd i Bethlehem, som var ved Porten, og toge det op og bragte det til David; men David vilde ikke drikke det, men udøste det for Herren.
Da banede de tre Helte sig Vej gennem Filisternes Lejr, øste Vand af Cisternen ved Betlehems Port og bragte David det. Han vilde dog ikke drikke det, men udgød det for HERREN
19 Og han sagde: Min Gud lade det være langt fra mig at gøre dette; skulde jeg drikke disse Mænds Blod, da de have sat deres Liv i Fare? thi med Livsfare have de bragt det hid; og han vilde ikke drikke det; dette gjorde de tre vældige.
med de Ord: »Gud vogte mig for at gøre det! Skulde jeg drikke de Mænds blod, som har vovet deres Liv? Thi med Fare for deres Liv har de hentet det!« Og han vilde ikke drikke det. Den Daad udførte de tre Helte.
20 Og Abisaj, Joabs Broder, var den ypperste iblandt de tre, og han svingede sit Spyd imod tre Hundrede, som bleve ihjelslagne; og han var navnkundig iblandt de tre.
Abisjaj, Joabs Broder, var Anfører for de tredive. Han svang sit Spyd over de faldne, og han var navnkundig blandt de tredive;
21 Af de tre var han herligere end de to, derfor blev han deres Høvedsmand; men han naaede ikke de første tre.
iblandt de tredive var han højt æret, og han var deres Anfører; men de tre naaede han ikke.
22 Benaja, Jojadas Søn, en stridbar Mands Søn, mægtig i Gerninger, fra Kabzeel, han slog to Løvehelte af Moabiterne, og han gik ned og slog en Løve midt i en Brønd en Dag, da der var Sne.
Benaja, Jojadas Søn, var en tapper Mand fra Kabze'el, der havde udført store Heltegerninger; han fældede de to Arielsønner fra Moab; og han steg ned og fældede en Løve i en Cisterne, en Dag den var faldet Sne.
23 Og han slog en ægyptisk Mand, en Mand, fem Alen høj, og Ægypteren havde et Spyd i Haanden som en Væverstang; men han gik ned imod ham med en Kæp, og han rev Spydet af Ægypterens Haand og slog ham ihjel med hans eget Spyd.
Ligeledes fældede han Ægypteren, en kæmpestor Mand, fem Alen høj. Ægypteren havde et Spyd som en Væverbom i Haanden, men han gik ned imod ham med en Stok, vristede Spydet ud af Haanden paa ham og dræbte ham med hans eget Spyd.
24 Dette gjorde Benaja, Jojadas Søn, og han var navnkundig iblandt de tre vældige.
Disse Heltegerninger udførte Benaja, Jojadas Søn, og han var navnkundig iblandt de tredive Helte;
25 Se, han var mere æret end de tredive, dog naaede han ikke de tre; og David satte ham i sit Raad.
iblandt de tredive var han højt æret, men de tre naaede han ikke. David satte ham over sin Livvagt.
26 Men de vældige i Hærene vare: Asael, Joabs Broder; Elhanan, Dodos Søn af Bethlehem;
De tapre Helte var: Asa'el, Joabs Broder; Elhanan, Dodos Søn, fra Betlehem;
27 Sammoth, Haroriten; Helez, Peloniten;
Haroriten Sjammot; Peloniten Helez;
28 Ira, Ikkes Søn, Thekoiten; Abieser, Anathothiten;
Ira, Ikkesj's Søn, fra Tekoa; Abiezer fra Anatot;
29 Sibekaj, Husathiten; Haj, Ahohiten;
Husjatiten Sibbekaj; Ahohiten Ilaj;
30 Maharaj, Netofathiten; Heled, Baenas Søn, Netofathiten;
Maharaj fra Netofa; Heled, Ba'anas Søn, fra Netofa;
31 Ithaj, Ribajs Søn, af Benjamins Børns Gibea; Benaja, Pireathoniten;
Itaj, Ribajs Søn, fra det benjaminitiske Gibea; Benaja fra Pir'aton;
32 Huraj fra Dalene ved Gaas; Abiel, Arbathiten;
Huraj fra Nahale-Ga'asj; Abiel fra Araba;
33 Asmaveth, Baharumiten; Eljakbar, Saalboniten;
Azmavet fra Bahurim; Sja'alboniten Eljaba;
34 Hasems, Gisonitens, Børn; Jonathan, Sages Søn, Harariten;
Guniten Jasjen; Harariten Jonatan, Sjammas, Søn;
35 Ahiam, Sakars Søn, Harariten; Elifal, Urs Søn;
Harariten Ahi'am, Sakars Søn; Elifal, Urs Søn;
36 Hefer, Makerathiten; Ahia, Peloniten;
Mekeratiten Hefer; Peloniten Ahija;
37 Hezro, Karmeliten; Naeraj, Esbajs Søn;
Hezro fra Karmel; Na'araj, Ezbajs Søn;
38 Joel, Nathans Broder; Mibkar, Geris Søn;
Joel, Natans Broder; Mibhar, Hagritens Søn;
39 Zelek, Ammoniten; Naheraj, Berothiten, Joabs, Zerujas Søns, Vaabendrager;
Ammoniten Zelek; Naharaj fra Berot, der var Joabs, Zerujas Søns, Vaabendrager;
40 Ira, Jithriten; Gareb, Jithriten;
Ira fra Jattir; Gareb fra Jattir;
41 Uria, Hethiten; Sabad, Ahelajs Søn;
Hetiten Urias; Zabad, Alajs Søn;
42 Adina, Sisas Søn, Rubeniten, Rubeniternes Øverste, og tredive foruden ham;
Rubeniten Adina, Sjizas Søn, et af Rubeniternes Overhoveder over tredive;
43 Hanan, Maakas Søn, og Josafat, Mithniten;
Hanan, Ma'akas Søn; Mitniten Josjafat;
44 Usia, Asthratiten; Sama og Jejel, Hotams, Aroeritens, Sønner;
Uzzija fra Asjtarot; Sjama og Je'uel, Aroeriten Hotams Sønner;
45 Jedial, Simris Søn, og Joha, hans Broder, Thiziten;
Jediael, Sjimris Søn, og hans Broder Tiziten Joha;
46 Eliel af Maheviterne; og Jeribaj og Josavja, Elnaams Sønner; og Jitma, Moabiten;
Mahaviten Eliel; Jeribaj og Josjavja, Elna'ams Sønner; Moabiten Jitma;
47 Eliel og Obed og Jaesiel af Mezobaja.
Eliel, Obed og Ja'asiel fra Zoba.

< Første Krønikebog 11 >