Zjevení Janovo 21
1 Potom viděl jsem nebe nové a zemi novou. Nebo první nebe a první země byla pominula, a moře již nebylo.
Jeg så en ny himmel og en ny jord. Den første himmelen og den første jorden var borte, og havet var ikke mer.
2 A já Jan viděl jsem město svaté, Jeruzalém nový, sstupující od Boha s nebe, připravený jako nevěstu okrášlenou muži svému.
Jeg så Guds by, det nye Jerusalem, komme ned fra himmelen, fra Gud. Den var pyntet som en brud som er klar til å møte sin brudgom.
3 I slyšel jsem hlas veliký s nebe, řkoucí: Aj, stánek Boží s lidmi, a bydlitiť bude s nimi, a oni budou lid jeho, a on Bůh s nimi bude, jsa jejich Bohem.
Jeg hørte en kraftig stemme fra tronen si:”Se, nå har Gud tatt bolig blant menneskene! Han skal bo sammen med dem, og de skal være hans folk, ja, Gud selv skal være hos dem.
4 A setřeť Bůh všelikou slzu s očí jejich, a smrti již více nebude, ani kvílení, ani křiku, ani bolesti nebude více; nebo první věci pominuly.
Han skal tørke hver tåre av øynene deres, og døden skal ikke eksistere mer. Det skal ikke lenger forekomme noen sorg eller gråt eller pine. Alt det som før var, er nå borte.”
5 I řekl ten, kterýž seděl na trůnu: Aj, nové činím všecko. I řekl mi: Napiš to. Neboť jsou tato slova věrná a pravá.
Han som sitter på tronen sa:”Se, jeg gjør alle ting nye!” Så sa han til meg:”Skriv dette ned, for det jeg sier er pålitelig og sant.
6 I dí mi: Již se stalo. Jáť jsem Alfa i Omega, počátek i konec. Jáť žíznivému dám z studnice vody živé darmo.
Det har skjedd! Jeg er alfa og omega, begynnelsen og slutten på alle ting. Jeg vil la den som er tørst, få drikke av kilden med livets vann helt gratis.
7 Kdož zvítězí, obdržíť dědičně všecko, a buduť jemu Bohem, a on mi bude synem.
Den som vinner seier over det onde, skal få alt dette som gave. Jeg vil være hans Gud, og han skal være min sønn.
9 I přišel ke mně jeden z sedmi andělů, kteříž měli sedm koflíků plných sedmi ran nejposlednějších, a mluvil se mnou, řka: Pojď, ukážiť nevěstu, manželku Beránkovu.
Så kom en av de sju englene som hadde tømt skålene med de sju siste plagene og sa til meg:”Kom bli med meg, jeg vil vise deg bruden, Lammets elskede.”
10 I vnesl mne v duchu na horu velikou a vysokou, a ukázal mi město veliké, ten svatý Jeruzalém, sstupující s nebe od Boha,
I synet som Guds Ånd lot meg se, ble jeg av engelen ført til en høy fjelltopp. Fra toppen viste han meg Guds by, Jerusalem, som kom ned fra himmelen, fra Gud.
11 Mající slávu Boží. Jehož světlost byla podobná k kameni nejdražšímu, jako k kameni jaspidu, kterýž by byl způsobu křišťálového,
Byen strålte av Guds herlighet, og den gnistret som en kostbar edelstein, som krystallklar jaspis.
12 A mělo zed velikou a vysokou, v níž bylo dvanácte bran, a na těch branách dvanácte andělů, a jména napsaná, kterážto jména jsou dvanáctera pokolení synů Izraelských.
Den hadde en stor og høy mur med tolv porter, som ble voktet av tolv engler. Navnene på Israels tolv stammer sto skrevet på portene.
13 Od východu slunce brány tři, od půlnoci brány tři, od poledne brány tři, od západu brány tři.
Tre av portene lå mot nord, tre mot sør, tre mot øst og tre mot vest.
14 A zed městská měla základů dvanácte, a na nich jména dvanácti apoštolů Beránkových.
Bymuren hadde tolv grunnsteiner. På dem sto navnene på Lammets tolv disipler.
15 A ten, kterýž mluvil se mnou, měl třtinu zlatou, aby změřil město i brány jeho i zed jeho.
Engelen som snakket til meg, holdt en målestokk av gull i hånden for å måle byen, portene og muren.
16 Položení města toho čtverhrané jest, jehož dlouhost tak veliká jest jako i širokost. I změřil to město třtinou a vyměřil dvanácte tisíců honů; dlouhost pak jeho, i širokost, i vysokost jednostejná jest.
Da han målte byen, fant han at den var bygget som en kube. Den var like bred som den var lang, og høyden var nøyaktig den samme. Alle målene var 12 000 stadier.
17 I změřil zed jeho, a naměřil sto čtyřidceti a čtyři loktů, měrou člověka, kteráž jest míra anděla.
Så målte engelen muren og fant at tykkelsen var 144 alen som tilsvarer de menneskelige målene, som også engelen brukte.
18 A bylo stavení zdi jeho jaspis, město pak samo zlato čisté, podobné sklu čistému.
Muren var bygget av edelstein, av jaspis. Byen var av rent gull, som lignet gjennomsiktig glass.
19 A základové zdi městské všelikým kamenem drahým ozdobeni byli. Základ první byl jaspis, druhý zafir, třetí chalcedon, čtvrtý smaragd,
Grunnsteinene i bymuren var av alle slags vakre edelsteiner. Den første var en jaspis, den andre en safir, den tredje en kalsedon, den fjerde en smaragd, den femte en sardonyks,
20 Pátý sardonyx, šestý sardius, sedmý chryzolit, osmý beryllus, devátý topazion, desátý chryzoprassus, jedenáctý hyacint, dvanáctý ametyst.
den sjette en karneol, den sjuende en krysolitt, den åttende en beryll, den niende en topas, den tiende en krysopras, den ellevte en hyasint og den tolvte en ametyst.
21 Dvanácte pak bran dvanácte perel jest, a jedna každá brána jest z jedné perly; a rynk města zlato čisté jako sklo, kteréž se naskrze prohlédnouti může.
De tolv portene var laget av tolv perler, og hver port besto av en massiv, udelt perle. Den store gaten i byen var av rent gull som lignet gjennomsiktig glass.
22 Ale chrámu jsem v něm neviděl; nebo Pán Bůh všemohoucí chrám jeho jest a Beránek.
Jeg så ikke noe tempel i byen. Herren Gud, han som har all makt, er selv tempel i byen, han og Lammet.
23 A to město nepotřebuje slunce ani měsíce, aby svítily v něm; nebo sláva Boží je osvěcuje, a svíce jeho jest Beránek.
Byen trenger verken sol eller måne, for Guds herlighet stråler over den, og Lammet er deres lys.
24 A národové lidí k spasení přišlých, v světle jeho procházeti se budou, a králové zemští přenesou slávu a čest svou do něho.
Folkene på jorden skal bli ledet av dette lyset, og verdens makthavere skal komme til byen med sine rikdommer.
25 A brány jeho nebudou zavírány ve dne; noci zajisté tam nebude.
Portene i byen skal aldri bli stengt, for dagen tar ikke slutt, og det finnes ingen natt.
26 A snesou do něho slávu a čest národů.
Alt kostbart og herlig som folkene eier, skal bli ført inn dit.
27 A nevejdeť do něho nic poskvrňujícího, anebo působícího ohyzdnost a lež, než toliko ti, kteříž napsaní jsou v knihách života Beránkova.
Ikke noe uverdig skal bli tillatt å komme inn, det blir ingen som gjør noe ondskapsfullt eller uhederlig, bare de som har navnene sine skrevet i livets bok, og som tilhører Lammet, får plass.
