< Zjevení Janovo 19 >

1 Potom jsem slyšel veliký hlas velikého zástupu na nebi, řkoucího: Haleluiah. Spasení, a sláva, a čest, i moc Pánu Bohu našemu.
Etter dette hørte jeg noe som lød som kraftige stemmer fra en stor skare mennesker i himmelen. De ropte:”Hyll Gud! Vår Gud har frelst oss! Han har vist sin ære og makt
2 Neboť jsou praví a spravedliví soudové jeho, kterýž odsoudil nevěstku tu velikou, jenž byla porušila zemi smilstvem svým, a pomstil krve služebníků svých z ruky její.
ved å dømme sant og rettferdig. Han har dømt den prostituerte kvinnen, den kraftfulle byen som ødela verden med sin seksuelle utskeielser. Han har hevnet seg på henne for drapene på sine tjenerne.”
3 I řekli po druhé: Haleluiah. A dým její vstupoval na věky věků. (aiōn g165)
Så ropte de enda en gang:”Hyll Gud! Røken fra henne stiger opp i all evighet!” (aiōn g165)
4 I padlo čtyřmecítma starců a čtvero zvířat, a klaněli se Bohu sedícímu na trůnu, řkouce: Amen, Haleluiah.
De 24 lederne i himmelen og de fire skikkelsene falt ned og tilba Gud som sitter på tronen, og sa:”Ja, det er sant! Hyll Gud!”
5 I vyšel z trůnu hlas, řkoucí: Chvalte Boha našeho všickni služebníci jeho, a kteříž se bojíte jeho, i malí i velicí.
Fra tronen kom det en stemme som sa:”Hyll vår Gud, alle dere som er tjenerne hans, alle dere som lyder og tilber ham, både fine mennesker og vanlige folk.”
6 A slyšel jsem hlas jako zástupu velikého, a jako hlas vod mnohých, a jako zvuk hromů silných, řkoucích: Haleluiah. Kralovalť jest Pán Bůh náš všemohoucí.
Enda en gang hørte jeg noe som lød som stemmen fra en stor skare mennesker. Stemmene lød som lyden av store vannmasser, som drønnende torden. De ropte:”Hyll Gud! Herren, vår Gud, han som har all makt, han er den som regjerer.
7 Radujme se, a veselme se, a chválu vzdejme jemu. Neboť jest přišla svadba Beránkova, a manželka jeho připravila se.
La oss være glade og juble og gi ham æren. Det er tid for Lammets bryllupsfest. Hans brud har gjort seg i stand.
8 A dáno jest jí, aby se oblékla v kment čistý a stkvoucí, a ten kment jsouť ospravedlňování svatých.
Gud har gitt henne rett til å kle seg i skinnende hvitt, fint tøy av lin. Det fine tøyet av lin er et bilde på at bruden, alle som tilhører Gud, har fulgt hans vilje.”
9 I řekl mi: Piš: Blahoslavení, kteříž jsou k večeři svadby Beránkovy povoláni. A řekl mi: Tatoť slova Boží jsou pravá.
Engelen sa til meg:”Skriv: Lykkelige er de som er innbudt til Lammets bryllupsfest.” Han fortsatte:”Dette er et sant budskap, og det kommer fra Gud.”
10 I padl jsem k nohám jeho, klaněti se jemu chtěje. Ale řekl mi: Hleď, abys toho nečinil. Neboť jsem spoluslužebník tvůj i bratří tvých, těch, jenž mají svědectví Ježíšovo. Bohu se klaněj! Svědectví pak Ježíšovo jestiť duch proroctví.
Da falt jeg ned ved føttene av engelen for å hylle ham, men han sa:”Nei, ikke gjør det! Jeg er bare Guds tjener, akkurat som du og de andre troende som sprer budskapet om Jesus. Det er Gud du skal tilbe, for sannheten om Jesus inspirerer menneskene til å holde fram Guds budskap.”
11 I viděl jsem nebe otevřené, a aj, kůň bílý, a ten, jenž seděl na něm, sloul Věrný a Pravý, a kterýž v spravedlnosti soudí i bojuje.
Jeg så himmelen åpen, og jeg fikk se en hvit hest. Rytteren som satt på den heter”Troverdig og Sann”. Han er rettferdig både når han dømmer og når han kjemper.
12 Oči pak jeho byly jako plamen ohně, a na hlavě jeho korun množství, a měl jméno napsané, kteréhož žádný neví, než on sám.
Øynene hans er som ild, og han har mange kroner på hodet sitt. Ett navn står skrevet på ham, men ingen vet hva det navnet betyr uten han selv.
13 A byl odín v roucho pokropené krví, a sloveť jméno jeho Slovo Boží.
Han er kledd i en kappe som har blitt dyppet i blod. Navnet hans er”Ordet fra Gud”.
14 A rytířstvo nebeské jelo za ním na bílých koních, jsouce odíni v kment bílý a čistý.
Jeg så himmelens armeer, kledd i skinnende hvitt, fint tøy av lin, som fulgte etter ham på hvite hester.
15 A z úst jeho vycházel meč ostrý, aby jím bil všecky národy. Nebo on bude je spravovati prutem železným; onť i pres vína hněvu a prchlivosti Boha všemohoucího tlačiti bude.
Fra munnen hans kommer det ut et skarpt sverd som han skal beseire folkene med, og han skal herske over alle med total makt. Han skal trampe druene i Guds vinpresse til mos, og Gud, han som har all makt, skal la folkene få drikke sin glødende vredes vin.
16 A máť na rouchu a na bedrách svých napsané jméno: Král králů a Pán pánů.
På kappen hans, over lårene, står det skrevet et navn:”Kongenes Konge og Herrenes Herre.”
17 I viděl jsem jednoho anděla, an stojí v slunci, a zkřikl hlasem velikým, řka všechněm ptákům, kteříž létali po prostřed nebes: Pojďte a shromažďte se k večeři velikého Boha,
Jeg så også en engel som sto inne i solen. Han ropte med kraftig stemme til alle fugler som fløy over himmelen:”Kom hit og samle dere til Guds store måltid.
18 Abyste jedli těla králů, a těla hejtmanů, a těla silných, a těla koňů, i těch, kteříž na nich sedí, a těla všech svobodných i služebníků, i malých i velikých.
Dere skal få spise kjøtt av makthavere, høye militære og ledere, fra hester og ryttere, ja, fra alle folk, frie og slaver, fine mennesker og vanlige folk.”
19 I viděl jsem šelmu a krále země a vojska jejich, ani se sjeli, aby bojovali s tím, kterýž seděl na koni, a s rytířstvem jeho.
Jeg så at udyret, alle makthaverne i verden og armeene deres hadde samlet seg for å kjempe mot ham som satt på hesten og mot armeen hans.
20 I jata jest šelma, a s ní falešný prorok ten, kterýž činíval divy před ní, jimiž svodil ty, kteříž přijali znamení šelmy a kteříž se klaněli obrazu jejímu. I uvrženi jsou oba za živa do jezera ohnivého, hořícího sirou. (Limnē Pyr g3041 g4442)
Udyret ble tatt til fange, sammen med den falske profeten, han som hadde utført mirakler på udyrets oppdrag og bedratt alle som hadde tatt imot udyrets merke og tilbedt bildet av udyret. Både udyret og den falske profeten ble levende kastet i sjøen av ild som brenner som svovel. (Limnē Pyr g3041 g4442)
21 A jiní zbiti jsou mečem toho, kterýž seděl na koni, vycházejícím z úst jeho. A všickni ptáci nasyceni jsou těly jejich.
Hele armeen deres ble drept av sverdet som gikk ut av munnen til rytteren. Alle fuglene spiste seg mette på kjøttet deres.

< Zjevení Janovo 19 >