< Zjevení Janovo 16 >
1 I slyšel jsem hlas veliký z chrámu, řkoucí sedmi andělům: Jděte, vylijte sedm koflíků hněvu Božího na zemi.
Jeg hørte en kraftig stemme fra Det aller helligste i templet si til de sju englene:”Gå og tøm de sju skålene med Guds sinne ut over jorden.”
2 I šel první anděl a vylil koflík svůj na zemi, i vyvrhli se vředové škodliví a zlí na lidech, majících znamení šelmy, a na těch, kteříž se klaněli obrazu jejímu.
Da gikk den første engelen bort og tømte skålen sin over jorden. Fryktelige og plagsomme byller slo ut på dem som bar udyrets merke og tilba bildet av udyret.
3 Za tím druhý anděl vylil koflík svůj na moře, a učiněno jest jako krev umrlého, a všeliká duše živá v moři umřela.
Den andre engelen tømte skålen sin over havet. Vannet ble som blodet fra et dødt menneske, og alt som levde i sjøen, døde.
4 Potom třetí anděl vylil koflík svůj na řeky a na studnice vod, i obráceny jsou v krev.
Den tredje engelen tømte skålen sin over elvene og vannkildene. De ble også forandret til blod.
5 I slyšel jsem anděla vod, řkoucího: Spravedlivý jsi, Pane, Kterýž jsi, a Kterýž jsi byl, a Svatý, žes to usoudil.
Så hørte jeg at engelen som hadde makten over vannet sa:”Rettferdig er du som er til og alltid har vært, du Hellige som har felt denne dommen.
6 Neboť jsou krev svatých a proroků vylévali, i dal jsi jim krev píti; hodniť jsou zajisté toho.
Innbyggerne på jorden har drept profetene som bar fram budskapet ditt, og de menneskene som tilhører deg. De har latt blodet deres renne på jorden. Derfor har du gitt dem blod å drikke. Dette er straffen de har fortjent.”
7 I slyšel jsem jiného anděla od oltáře, kterýž řekl: Jistě, Pane Bože všemohoucí, praví jsou a spravedliví soudové tvoji.
Jeg hørte en stemme fra alteret i templet si:”Ja, Herre Gud, du som har all makt, dine dommer er sanne og rettferdige.”
8 Potom čtvrtý anděl vylil koflík svůj na slunce, i dáno jest jemu trápiti lidi ohněm.
Den fjerde engelen tømte skålen sin over solen. Solen fikk tillatelse til å svi menneskene med sin ild.
9 I pálili se lidé horkem velikým, a rouhali se jménu Boha toho, kterýž má moc nad těmito ranami, avšak nečinili pokání, aby vzdali slávu jemu.
Da menneskene ble brent av den voldsomme heten fra solen, forbannet de Gud som hadde makt til å sende slike plager. Ingen angret synden sin, vendte om til Gud og ga ham æren.
10 Tedy pátý anděl vylil koflík svůj na stolici té šelmy, i učiněno jest království její tmavé, i kousali lidé jazyky své pro bolest.
Så tømte den femte engelen skålen sin over udyrets maktsentrum. Da ble hans rike dekket av mørke. Menneskene bet tungene sine i biter av smerte.
11 A rouhali se Bohu nebeskému pro bolesti své a pro vředy své, avšak nečinili pokání z skutků svých.
De forbannet Gud i himmelen for sine plager og byller, men de angret ikke sine onde handlinger og vendte om til Gud.
12 Šestý pak anděl vylil koflík svůj na tu velikou řeku Eufrates, i vyschla voda její, aby připravena byla cesta králům od východu slunce.
Den sjette engelen tømte skålen sin over den store elven Eufrat. Den tørket ut, slik at veien lå åpen for makthaverne fra Østen.
13 A viděl jsem, ano z úst draka a z úst šelmy a z úst falešného proroka vyšli tři duchové nečistí, podobní žabám.
Jeg så tre onde ånder som så ut som padder. De kom fram fra draken sin munn, av udyret sin munn og av den falske profeten sin munn.
14 Nebo jsouť duchové ďábelští, ješto činí divy a chodí mezi krále zemské a všeho světa, aby je shromáždili k boji, k tomu velikému dni Boha všemohoucího.
Disse demoniske åndene som kan utføre mirakler, gikk ut til alle verdens makthavere og overtalte dem til å samle seg til kamp mot Herren Jesus på den store dagen, da Gud, som har all makt, skal dømme verden.
15 Aj, přicházímť jako zloděj. Blahoslavený, kdož bdí a ostříhá roucha svého, aby nah nechodil, aby neviděli hanby jeho.
”Lytt”, sier Jesus:”Jeg kommer uventet som en tyv om natten! Lykkelig er den som holder seg våken og har klærne sine parat, slik at han ikke behøver gå naken og skamfull når de han møter, ser ham.”
16 I shromáždil je na místo, kteréž slove Židovsky Armageddon.
De onde åndene samlet alle verdens makthavere på det stedet som på hebraisk blir kalt Harmageddon.
17 Tedy sedmý anděl vylil koflík svůj na povětří, i vyšel hlas veliký z chrámu nebeského, od trůnu, řkoucí: Stalo se.
Til slutt tømte den sjuende engelen skålen sin over luften. Da hørte jeg en kraftig stemme fra tronen i Det aller helligste i templet, og den sa:”Det er skjedd!”
18 I stali se zvukové a hromobití a blýskání, i země třesení stalo se veliké, jakéhož nikdy nebylo, jakž jsou lidé na zemi, totiž země třesení tak velikého.
Det lynte, drønnet av torden og ble et stort jordskjelv som var så kraftig at ingen noen gang sett noe tilsvarende.
19 I roztrhlo se to veliké město na tři strany, a města národů padla. A Babylon veliký přišel na pamět před obličejem Božím, aby dal jemu kalich vína prchlivosti hněvu svého.
Den store byen ble kløvd i tre deler. Mange byer rundt om i verden styrtet sammen. Gud glemte ikke den store byen Babylon og syndene som florerte, og lot byen tømme begeret med hans glødende vredes vin.
20 A všickni ostrovové pominuli, a hory nejsou nalezeny.
Alle øyene forsvant, og fjellene var borte.
21 A kroupy veliké jako centnéřové pršely s nebe na lidi. I rouhali se Bohu lidé pro ránu těch krup; nebo velmi veliká byla ta rána.
Det falt enorme hagl på omkring 40 kilo fra himmelen ned over jorden. Menneskene forbannet Gud for haglene, etter som katastrofen var en så fryktelig pine.